Skip to main content
Gamereactor Nyheder FIFA 23
Nyheder

FIFA 23 bekræfter tilsyneladende kvindeligaer med ny forside

EA begynder promoveringen af deres sidste spil, som bærer FIFA-navnet.
Jakob Hansen 19 juli 2022

De første detaljer om det kommende FIFA 23 er blevet afsløret, da EA har præsenteret coveret på spillets "Ultimate Edition."

Forsiden prydes dette år - igen - af Paris Saint Germains stjerneangriber Kylian Mbappé. Det er tredje år i træk af den franske angriber er på forsiden af FIFA.

Ny er til gengæld australske Samantha Kerr, der gør Mbappé selskab på forsiden. Den australske spiller, der til dagligt spiller for Chelsea i Women's Super League bliver den første kvindelige spiller på forsiden at et FIFA.

Da Kerr optræder i sin Chelsea-trøje og ikke landsholdstrøjen, ligner det en bekræftelse af de rygter, der tidligere har gået om, at FIFA 23 for første gang vil inkludere kvindelige klubhold.

Kvindelige landshold blev inkluderet tilbage i FIFA 16, men på trods af, at licenser til kvindelige turneringer og hold koster en brøkdel af deres mandlige modstykke, har EA indtil nu været uvillige til rent faktisk at inkludere mere meningsfyldt indhold på kvindesiden.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.