Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
film-anmeldelser

Ant-Man and the Wasp

Med den 20'ende film i MCU rammer Marvel lige så ofte ved siden af som de rammer rigtigt.


Facebook
TwitterReddit

Marvel har haft et højt niveau på det seneste. Spider-Man: Homecoming gen-genintroducerede os til den charmerende edderkop fra Manhatten, og det blev håndteret med en sikker hånd og et glimt i øjet. Thor: Ragnerok gav frie tøjler til at Taika Waititi (What we do in the Shadows, Hunt for the Wilderpeople) kunne lave en komediefilm med et kæmpe budget. En beslutning der resulterede i en af de sjoveste og farverige film i Marvels historie. Med Black Panther havde Marvel et forfriskende nyt fokus på den politiske debat, og havde rent faktisk noget at sige. Og tidligere i år kom de med filmen, de havde ledt op til i 10 år: The Avengers: Infinity War. En film der på magisk vis formåede at være fremragende, på trods af den var fyldt til randen med karakterer, der alle kæmpede om spotlyset. 10 år inde i deres cinematiske univers formår Marvel stadig at forny og overgå sig selv - indtil nu.

Ant-Man and the Wasp

Det er da også en utaknemmelig opgave, at skulle følge efter Infinity War, og Peyton Reed vælger langt hen af vejen den rette tilgang. Hvor Infinity War sluttede på en mørk note åbner Ant-Man and the Wasp op med en far der leger med sin datter (hvis man ser bort fra Hank Pym, der lige starter med at genfortælle sin historie, så alle kan følge med). Hvor hele universets skæbne er i fare i Infinity War, så er risikoen langt mere lokal i Ant-Man and the Wasp. Endnu en beslutning der kun kommer til filmens fordel. Her handler det ikke om at redde verdenen - her handler det om at redde én person, og det er et plot, der er let at engagere sig i.

Desværre gør filmen også sit bedste for at gøre filmen mere kompliceret end nødvendigt, ved at introducere sidekarakterer og plotlinjer der ikke fører nogen steder hen. Som udgangspunkt rammer de fleste jokes rigtigt - Paul Rudd er altid charmerede som Scott Lang og Evangeline Lilly er dejlig badass som Hope van Dyne, men det er ofte sidekaraktererne der bringer guldet hjem. Michael Peña er fortsat vidunderlig som Scotts bedste ven, politidiretøren der jagter Scott gør et herligt arbejde, og selv "skurken" der er på jagt efter teknologien Hank udvikler, er et bekendtskab værd, men der er bare for mange af dem. At denne kritik skulle falde på en Ant-Man film og ikke Infinity War lyder skørt, selv i mine øre, men når flere sidekarakterers historie ikke bevæger sig andre steder hen end en joke, så begynder man at tænke, om de var besværet værd.

Og jeg har ikke engang fået nævnt filmens egentlig skurk: Ghost. Jeg er fan af hendes visuelle aspekt, men derudover er det en flad karakter. Skurken har altid været Marvels akilleshæl; Loki har altid gjort god figur - hvilket måske var grunden til de blev ved med at bruge ham - men derudover var det svært at finde andre man kunne sympatisere med. Lige indtil fase 3. Vulture var dejligt underspillet, da han gik efter at begå små røverier, der ikke tiltræk opmærksomheden fra The Avengers. Thanos formåede at få filosofien om, at man bør dræbe halvdelen af universet til at give mening, og Killmonger var retfærdig i sine handlinger - omend hans metoder var en tand for aggressive. Pointen er, at Marvel nu forstår skurke. De skal være retfærdige i deres eget hoved og de skal være sympatiske. Payton Reed har prøvet sit bedste med Ghost, men de rammer totalt ved siden af; værst bliver det, når hun giver en lang, dårligt håndteret monolog om, hvorfor hun er offeret og hvordan hun har fået sine kræfter. Jeg troede Marvel var blevet bedre end det, men den scene er så kluntet som de kommer.

Ant-Man and the Wasp

Kluntet er også et meget passende ord til at beskrive "videnskaben" i denne film. Selvfølgelig handler en Ant-Man film om at have det sjovt, men I kan ikke bare sætte "kvante" foran ord som "fysik" og "videnskab" og kalde manuskriptet færdigt. At Scott Lang på et tidspunkt udbryder: "Do you guys just put quantum in front of everything" er morsomt, men det er en ambivalent latter. For tydeligvis er de klar over hvor dumt det lyder, de bliver bare ved med at gøre det.

Ant-Man and the Wasp har hjertet på det rette sted. Humoren rammer (oftest) rigtigt og fungerer som en god mundrens efter den mørke afslutning i Infinity War, men underligt nok er det genreklicheerne der holder den nede. Med en kedelig skurk, overeksponerende dialog og plotlinjer der ikke rigtigt går nogen steder, ender Ant-Man and the Wasp som en morsom men forglemmelig film. Ironisk nok er det Marvels mindste helt, der ender med at tage det største skridt i den forkerte retning.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer