Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
film-anmeldelser

Phantom Thread

Klassisk filmkunst med et artististisk ego, formår ikke at gøre modeskaberens værksted indbydende.

  • Tekst: Torben Andersen

Facebook
TwitterReddit

Paul Thomas Anderson mejslede sig fast på landkortet da han i 1997 gjorde pornoindustriens historie til substansfuld underholdning i Boogie Nights, og præsterede samtidig det mest uventede: Fik Mark Wahlberg indskrevet som en A-klasse skuespiller. En film med nerve, energi, personlighed og en veterans kvalitetsniveau, selvom instruktøren var novice. Andersons inspiration fra filmverdenens største mestre satte en fed streg under fremtiden, og hans ambitioner i sand filmkunst startede højt og voksede derefter med store mellemrum. I 2007 fandt instruktøren et kreativt venskab med Daniel-Day Lewis, som på daværende tidspunkt havde overrumplet os med sin karakter, Billy The Butcher i Gangs of New York. There Will Be Blood sigtede højt med en tematisk modig historie om amerikansk kapitalisme, grådighed og galskab i pretiøs bredformat.

Phantom Thread

Med Phantom Thread har makkerparret atter samlet trådene. Denne gang i et mere kompakt kammerspil fra efterkrigstidens britiske modeverden, hvor Lewis spiller haute couture modeskaberen, Reynolds Woodcock - en lavmælt narcissist med ødipale komplekser, som kun fåtallige mennesker kan holde ud at arbejde sammen med. Eller mest af alt; leve sammen med. Blodårerne tegner tykke streger på tindingerne når Reynolds forsøger at indgå kompromisser, uden succes med kærlighedslivet. Han møder den unge tyske immigrant Alma, som er ikke helt som de andre kvinder i hans liv. Phantom Tread er, ligesom sin moderne counterpart Punch-drunk Love, en smal film om kærligheden mellem komplekse individer.

Med Hitchcocks dramatiske tæft og Kubricks neurotiske minimalisme sniger Paul Thomas Anderson sig ind mellem linjerne hos mestrene, men indskriver også Phantom Thread som en af filmskaberens mindst ambitiøse værker. Måske kontroversielt at sige, når majoriteten af kritikerne er faldet på halen over filmen. Jovist, det er smag og behag om det kompakte kammerspil, filmede teater og sagte tempo virker tiltalende, men der er også noget koldt og monumentalt over Phantom Thread. Skuespillet er styrken og optikken forlader sjældent ansigternes små noter, mens scenografien er både beskeden og kløgtig. Ingen tvivl om at det er høj kvalitet, men ikke synderligt inkluderende. Som et værk skabt til fascination og beundring, men dialogen mellem os og filmen er ikke helt gensidig.

Phantom Thread

Dette er Daniel-Day Lewis' sidste film, har han sagt. Ifølge skuespilleren har han længe døjet med manglende motivation, og ventede på den rette film at afslutte filmkarrieren med, inden han selv begiver sig ind i tøjbranchen. En god aftale mellem skuespilleren og instruktøren, men konstruktionen præges af mismod når Phantom Thread ikke præsterer bedre - som film. Ånden fra filmhistoriens mestrer bevæger sig gennem kulisserne, og Paul Thomas Anderson søger den samme ophøjede og klassiske kunstart. Desværre udgår oplevelsen. Det stilrene og fortænkte filmrum i House of Woodcock forbliver uindbydende, og jeg savner inderligt den pornografiske virilitet der inviterede os indenfor i filmkarrieren for Paul Thomas Anderson.

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er forsynet med fire ekstrafilm: Kameratests kommenteret af Paul Thomas Anderson, slettede scener, filmet modeshow fra House of Woodcock og en featurette om filmens tilblivelse.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer