LIVE
logo hd live | Battlefield V - Firestorm Update
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
film-anmeldelser

Roma

Roma har for nylig taget en række prominente BAFTA-priser. Vil den gøre det samme ved Oscar-uddelingen?

Det er efterhånden sjældent, at man ser en filmplakat, hvor hovedskuespillerens ansigt ikke dækker halvdelen af motivet. Det er endnu mere sjældent, at der ikke er tilknyttet et hav af Hollywood skuespillertalent til en Oscarnomineret film, eller den i det mindste er blevet produceret af et kæmpe filmstudie. Det er aldrig sket, at en film produceret af en online streamingtjeneste har vundet en oscar for bedste film, eller at engelsk ikke har været det primære sprog i en sådan film. På trods af alle ovenstående faktorer, har den mexicanske Netflix-producerede film Roma formået at erhverve sig intet mindre end ti oscarnomineringer, inkl. "den store", for årets bedste film. Og for at det ikke er bemærkelsesværdigt nok, skal det lige tilføjes, at filmen er i sort-hvid.

Instruktøren Alfonso Cuarón, som instruerede den fjerde Harry Potter-film, Children of Men samt den (syv gange) oscarvindende film Gravity, har denne gang valgt at tone actionen ned, og i stedet ladet de minimalistiske og intime detaljer være i fokus. Filmen udspiller sig i '70erne i Mexico, hvor vi i et år følger en ung tjenestepiges dagligdag og liv, mens hun arbejder for en middelklassesfamilie. Så simpelt kan fortællingen opsummeres, for meget mere plot får vi ikke i filmens 135 minutters lange spilletid. Og det er der overraskende nok ikke behov for.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi seere normalt er ret forkælede, og ofte inden filmens femte minut har fået udleveret informationer om hovedpersonens drivkraft, forhold, karaktertræk og ambitioner.

Roma

Vi ved med det samme, hvem vedkommende er såvel som, hvor filmen højst sandsynligt bærer hen. Og er der gået fem minutter uden vi ved dette, kan vi godt forvente, at der snarest kommer en birolle, der kan hjælpe os med at forstå, hvad de næste timer skal bruges på at opleve. Vi bliver serviceret i højeste grad og skal egentlig bare læne os tilbage, og forsøge ikke at kigge for meget på mobilen, mens filmen bliver fordøjet for os. Og hvis man misser noget, kan man let lige gå tilbage for at få det med, eller vice versa spole lidt frem, synes man filmen går for langsomt. Vi er alle en del af Netflix-generationen, hvor alle film er tilgængelige, men ingen rigtig bliver set. Men på trods af, at dette er hvad Netflix har trænet os til, og dette rent faktisk er en Netflix-film, føles det virkelig ikke sådan. For dette er en film, der kræver indlevelse. Og den kræver det i spandevis. Det værste man kan byde sig selv, er at se denne film på en iPad, eller smide den på en aften, hvor man egentlig er lidt træt og bare gerne vil se et eller andet. Roma burde være blevet vist i biografer, hvor man har gjort sig en tilpas høj økonomisk investering, til man er villig til at kæmpe for at få en vis mængde belønning igen. Det er derfor synd, at filmen i manges øjne er "gratis", og der derfor ikke bliver kæmpet for at komme igennem den. For det fortjener den.

I starten er det nemt at blive fristet til at spole frem nogle gange, særligt når filmens første scene er et statisk billede, af et gulv, der langsommeligt bliver skrubbet. Det varer mange minutter, og det føles som længere. Og kæmper man allerede her, skylder man sig selv, og Roma, at gå fra den, og vende tilbage på et senere tidspunkt. For det er ikke sidste gang, at den kan føles hård at komme igennem. Ligesom alt andet af værdi, kræver den en vis mængde investering, og kommer man igennem den første halve time, er der pay off at forvente. Uden at opdage det, bliver man nemlig suget ind i tjenestepigens liv, og de ting, der i de første af filmens minutter virkede åndssvagt trivielle, er pludselig blevet nok til at holde ens opmærksomhed og endda vække emotionel investering. Hvis man skipper de scener, der ved første blik kan virke lige gyldige eller kedelige, misser man fuldstændig Cuaróns fantastiske sort-hvid billeder, der afspejler virkeligheden i højere grad end selv de bedste dokumentarer kan håbe på.

Roma

Filmen er baseret på instruktørens egen opvækst og man kan tydeligt mærke, at fortællingen er personlig for ham. Følelserne, der er tilknyttede miljøet kan mærkes igennem skærmen, og den kærlighed der er mellem hovedpersonen Cleo og børnene virker ægte og grundet i egen erfaring. Kærligheden, dagligdagens rutiner og det sociale hierarki er alle så velinkorporeret i fortællingen, at de aldrig behøver at være fokus for en enkelt scene, men bliver konstant inddraget indirekte i alt der sker. Alt der sker virker naturligt, og man bliver hurtigt opmærksom på, at det er en kæmpe misforståelse at hævde, at filmen er uden plot. Plottet foregår i hver handling og scene, og den minimalistiske og detaljeorienterede fortællerstil lader os fokusere på helt andre ting, end vi havde gjort i andre film. Alle de detaljer og scener, som ved første øjekast virkede som overskydende fedt, står hurtigt klart at være den saftigste del af kødet. Alle scener er med til at danne et samlet indblik i tjenestepigens hverdag, og det ville være synd at sige, at filmen er ufokuseret, da det modsatte virkelig er gældende. Romas detaljerige og nuancerede fortællerstil får den til at virke utroligt unik, og valget om at have optaget den i 65 mm og Dolby Atmos er helt fantastisk. Når man ikke forstår et ord spansk, eller mixtec som de også snakker, i denne sort-hvid film, bliver man virkelig tvunget til at fokusere på lyden. Og Roma har enestående reallyd, jeg ikke husker at have oplevet lignende andre steder. Det lige siges, at jeg normalt godt kan finde på at brokke mig over, at en film i det 21. århundrede bliver lavet i sort-hvid, da det for mig hurtigt virker som et prætentiøst forsøg på at virke kunstnerisk og dyb, men jeg må sige, at det i dette tilfælde er særdeles velvalgt og fortjent. Det er med til at lade os seere til at forholde os til andet end voldsomme farver, og distraherende indtryk, og tvinger os til at være i nuet, med tjenestepigen, i sin gentagende dagligdag.

Roma

Alt i alt er denne snapshot-fortælling et fantastisk eksempel på, hvordan et hæsblæsende plot ikke er det vigtigste for, at en film kan gøre indtryk. Hvis man vælger at fjerne action og alt urealistisk fra en film, bliver man efterladt med noget utroligt virkeligt og jordnært, der er så realistisk, at det er svært ikke at blive påvirket af det. Hvis man endelig skulle sige noget, der fik filmen ned fra de syngende ti stjerner, ville det være, at den er svær for alle at blive investerede i, og den til tider kan føles unødvendig lang. Det er dog begge noget, man kan overkomme, hvis man overlever første akt uden at kigge på uret alt for mange gange, og man på forhånd har dedikeret to timer til den, uanset hvad man oplever løbende. Det er ikke en film jeg ville anbefale alle, men er man i stand til at værdsætte mesterligt brug af virkemidler som bl.a. filmning og lyd, er det svært ikke at få noget positivt ud af den. Filmen er i hvert fald blevet hos mig i langt længere tid, både end jeg havde forventet, men også end nogen anden film fra 2018. Om ikke andet, så lad os i det mindste håbe, at Roma vinder flere oscars end A Star is Born eller lignende kommercielt Hollywood-pladder.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer