Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
film-anmeldelser

Avengers: Endgame

Kan Marvel overhovedet samle alle trådene i én og sidste film? Ja, det kan de, og med bravur.

Det er svært at skrive en introduktion værdig af den rejse som ikke bare Avengers: Endgame byder seeren på, men hele den rejse som Marvel Cinematic Universe har været for alle dem der har investeret i kontinuiteten i 11 år, siden Iron Man fik premiere i 2008. Om man så kan lide superheltefilm eller ej, eller sågar bare store studiefilm og alle deres indbyggede knaster, så må man i sidste ende tage hatten af for det som Marvel (og Disney) har formået at opnå med dette sprudlende, facetterede univers, der har krævet præcis planlægning og omhyggelige strukturering.

Men som det oftest er i filmbranchen, så er det en del lettere at lægge tråde, spørgsmål, hooks ud, og en del sværere at følge op på disse. Sagt mere præcist er det en del lettere at åbne narrative døre end at lukke dem, og det er præcis den opgave som Endgame har. Hvordan kan denne film overhovedet samle op på alle disse tråde på tilfredsstillende vis, og give os en mindeværdig konklusion, når der er så meget på spil?

Det lette svar er; det kan den. Og den gør det... ja, perfekt.

Avengers: Endgame

Lad mig starte med at sige, at det ikke er alle superheltefilm der falder i min umiddelbare smag. Ligesom alle andre klassiske filmfortællinger byder disse grandiose, pompøse fortællinger på en række gængse narrative floskler, som nogle har lettere ved at tolerere end andre. Jeg elskede dog Avengers: Infinity War, så afvægtet og balanceret den var imellem sit brutale endeligt og sin indbyggede ikoniske komik karaktererne imellem. Endgame ligger sig på mange måder i forlængelse af sin forgænger, men hvor hver eneste scene er perfekt afmålt, og hvor man virkelig, som i virkelig, kan mærke, at der i alle kreative faser af filmens tilblivelse er blevet redigeret omhyggeligt, så hver eneste sekvens spiller en afgørende rolle.

Vi starter umiddelbart lige efter begivenhederne i Infinity War, og at sige noget andet end det kunne ende med at ødelægge oplevelsen, så jeg vil abstrahere fra at beskrive plottet yderligere. Hvad jeg vil sige er at dette klassisk Marvel, men dette er ingen klassisk Marvel-fortælling. Dette er et samsurium af genrer og stilarter der kulminerer i et overdådigt festfyrværkeri af diabolske dimensioner, som meget vel kunne gå over i filmhistorien som en af de mest tilfredsstillende sekvenser nogensinde. Ja, måske er det hyperbel, men der vel ikke noget sted mere passende for den slags end her, og Avengers: Endgame er godt nok lang, men aldrig før har en film af denne type virket så bestemt, så målrettet fra scene til scene. Lad os bare sige at da jeg forlod biografen, og diskuterede dens indhold med dem jeg var med, var der ikke en eneste scene vi ønskede at fjerne eller flytte rundt på.

Avengers: Endgame

Nej, det er ikke alle karakterer der kommer lige meget til sin ret, og præcis som det var tilfældet med Infinity War, så er der helt naturligt nogle der lades narrativt i stikken til fordel for mere vægtede, vigtige sekvenser, men næsten alle får en tilfredsstillende replik med på vejen, et lille øjeblik der fungerer som en nostalgisk blinken med øjet til seeren, der anerkender rejsen vi har været på med disse karakterer. Endgame er fyldt med disse øjeblikke, fyldt med nostalgi, med humor, med dyb sorg, med klassiske narrative strukturer som nogle måske kynisk vil afskrive som værende lidt for genkendelige nu, men som nu alligevel fremstår både effektive og hudløst ærligt præsenteret.

Igen - for det er værd at sige et par gange - jeg betragter Endgame som værende den mest imponerende filmiske bedrift indenfor sin genre, og ikke bare det, jeg betragter den som værende en af de mest tilfredsstillende biografoplevelse længe, hvor jeg både kneb en tåre og grinte samtidig, som må siges at være en sjælden kombination, selv for de mere letpåvirkelige af os. Endgame er minutiøst sammensat, overdådigt spillet og eftertænksom i sit narrative design. Alle leverer til den store guldmedalje her, og igen på grund af spoilers kan jeg ikke engang sætte navne på.

Avengers: Endgame

Vil denne overvinde dem der før enten slet ikke synes om disse filmiske virkemidler? Nej, det virker usandsynligt, for Endgame er stor, sprudlende og ambitiøs i sin tilgang til eksposition og dialog, men hvor visse film fra superhelteskolen ofrer det nære karaktererne imellem i en søgen på det storslåede, er disse to størrelser her i perfekt balance. Sagt mere simpelt - det er spændende hele tiden, om så to karakterer bare konverserer, eller om hele lærredet eksploderer i farver og effekter. Endgame ved hvad den skal gøre, og den ved det hele tiden.

Og andet er der vel ikke at sige, er det? Med en film hvor netop plottets detaljer er af så afgørende værdi, så er det svært at beskrive filmen yderligere. Jeg vil dog sige at Endgame er meget mere end en tilfredsstillende afslutning på 11 år lang saga. Det er nok en af de mest oplivende storfilmsoplevelser jeg kan huske, og når man sidder i biografmørket og tænker på Theodens ryttere på bakken ved Minas Tirith i The Lord of the Rings: Return of the King, så ved man at du har at gøre med noget ganske særligt.

Jeg ville ikke ændre noget ved Endgame, og derfor må karakteren også være tydelig.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer