Dansk
Gamereactor
nyheder
Final Fantasy Crystal Chronicles Remastered Edition

Final Fantasy Crystal Chronicles Remastered Edition kommer snart til Vesten

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har faktisk efterhånden vidst i et par år, at Square Enix pønsede på at genudgive multiplayer-RPG'en Final Fantasy Crystal Chronicles fra 2004 i en remaster-udgave til de nuværende konsoller. Det er dog flere gange blevet udskudt, men i går meddelte Square Enix dog, at remaster-version vil udkomme i Japan den 27. august i år (via Gematsu).

Et kort øjeblik lod det altså til, at planen ikke var at udgive det udenfor Japan. Nu har udgiveren dog annonceret, at Vesten også modtager Final Fantasy Crystal Chronicles Remastered Edition. Udgivelsesdatoen lyder også her på den 27. august. Hvis I ikke kender så meget til titlen, så er det værd at nævne, at spillet adskiller sig fra de andre Final Fantasy-spil, idet det ikke har et turbaseret kampsystem, men i højere grad læner sig op ad en form for Diablo-gameplay, hvor du sammen med andre spillere skal kæmpe dig igennem horder af fjender.

Remaster-udgaven udkommer på PS4 og Nintendo Switch samt iOS og Android. Udover forbedret grafik vil denne version ligeledes understøtte cross-play, og derudover vil spillet også modtage en masse in-game features samt spritnyt stemmeskuespil.

Du kan se den engelske trailer til Final Fantasy Crystal Chronicles Remastered Edition herunder.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold