Dansk
Gamereactor
nyheder
Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Final Fantasy: Lightning Returns-indtryk og nye billeder

Vi har prøvet en kort demo af spillets kampsystem, og nye billeder viser at Snow vender tilbage.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Til et pre-E3-event for nyligt viste Square Enix billeder frem fra Lightning Returns: Final Fantasy XIII, og lod pressen prøve en demo af spillets kampsystem.

Spillets E3-trailer bekræfter, at Snow Villiers vender tilbage, og nu i højere grad træder ind i rollen som modstander. I demoen jagter Lightning sit forhenværende holdmedlem gennem en monsterfyldt dungeon. Som du kan se på billederne nedenfor, har han droppet sit bandana og lange frakke til fordel for et mørkt jakkesæt, et designvalg der vækker minder om artwork, vi tidligere har set med FFXIII Versus-figuren Noct og Turks fra FFVII.

Kampmæssigt er spillet langt hurtigere, og minder mere om et action-eventyr. Selvom kameraet stadig skifter perspektiv, når du går i flæsket på en modstander, betyder den nye styring og direkte kontrol over Lightning, at kampene er meget mere flydende og hurtige. Ændringerne har især indflydelse på de defensive moves - timer du fjendes angreb med et knaptryk rigtigt, laver Lightning et skjold der opfanger al skaden.

Lightnings forskellige kampstile bliver visualiseret gennem forskellige kostumer, hvoraf man kan udstyre tre og frit skifte mellem dem i kamp. Vi fik ikke mulighed for at dimse med kostumeudvalget, men de tre designs, vi fik prøvet, delte deres evner op mellem fysisk offensive, der involverer hårdere og hurtige slag, magisk offensive, med mere vægt på ild- og isangreb, og det sidste fokuserede på at ramme fjenden med sygdomme og blokere hans angreb.

Spillet, der foregår i løbet af 13 dage op til verdens undergang, er lidt af et spring i forhold til kampsystemerne i forgængerne. Til gengæld er her større omgivelser og mere vægt på udforskning, og det kan være lige det, mange Final Fantasy-fans har savnet på det seneste. Spillets nedtælling til dommedag, der vækker minder om Dead Rising og Legend of Zelda: Majora's Mask, kan måske også lokke nye spillere til.

Vi ser mere til spillet på E3-messen i næste uge. Lightning Returns: Final Fantasy XIII udkommer den 14. februar 2014.

Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIIILightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold