Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy XV
Nyheder

Final Fantasy Versus XIII droppet?

Annonceringer om serien til september
Rasmus Lund-Hansen 20 juli 2012

Final Fantasy Versus XIII har indtil videre været seks år undervejs, men skal man tro de seneste meldinger, vil det færdige spil aldrig se dagens lys.

Ifølge Kotaku har Square Enix i al stilhed nedlagt udviklingen af spillet. Ifølge Kotakus kilde vil der ikke komme nogen officiel udmelding om nedlæggelsen, da Square Enix er bekymrede for hvordan det kan påvirke deres børsværdi.

Lidt godt nyt er der dog til Final Fantasy-fans. Square Enix har tænkt sig at forklare deres fremtidige planer for Final Fantasy XIII-projektet den 1. september. Det sker i forbindelse med et show, der fejrer Final Fantasy-seriens 25 års jubilæum.

Præsentationen hedder Final Fantasy XIII Lightning Saga: New Developments Presentation, og spillets producer, director og art director vil blandt andet være til stede.

Præcis hvad de vil vise frem vides ikke, men skal vi tro rygter og spekulationer er der formodentligt tale om en annoncering af Final Fantasy XIII-3.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.