Skip to main content
Nyheder

Final Fantasy VII: Rebirth og The Adventures of Elliot har solgt godt på både Xbox og Switch 2

Square Enix siger at begge titler har en "solid performance" på platformene.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 10 august 2026

Da Final Fantasy VII: Remake udkom, solgte det godt fra start, men salget så ud til at flade ud før tid, og efterfølgeren, Final Fantasy VII: Rebirth, blev betegnet som noget af en skufffelse hvad angår det kommercielle salg. Siden da er både det første spil og senest Rebirth dog blevet lanceret på Nintendo- og Microsoft-platforme, og de meldes at have solgt godt.

I morges udsendte Square Enix en kvartalsrapport, hvori virksomheden selv slår fast, at Final Fantasy VII: Rebirth lader til endegyldigt at have indfriet selskabets salgsmål for både Switch 2 og Xbox Series S/X med en "solid performance" - en udmelding, der også gælder alle formater for The Adventures of Elliot: The Millennium Tales.

Kort sagt ser det ud til, at Square Enix' nye strategi med udelukkende at satse på multiplatform-udgivelser har båret frugt. Det faktum, at Rebirth klarer sig godt på trods af at have et par år på bagen, og at selv en niche-titel som The Adventures of Elliot har fundet sit publikum, indikerer, at der er rigeligt med ejere af Switch 2 og Xbox Series S/X, der elsker japanske rollespil.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.