Skip to main content
Nyheder

Final Fantasy VII: Remake Intergrade er PS5-eksklusivt i mindst seks måneder

Final Fantasy-serien havde siden det originale Final Fantasy VII udkommet først (og ofte eksklusivt) til PlayStation, men det ændrede sig med Final Fantasy XV, der udover PS4 også kom til Xbox One på lanceringsdatoen.…
Jakob Hansen 10 maj 2021

Final Fantasy-serien havde siden det originale Final Fantasy VII udkommet først (og ofte eksklusivt) til PlayStation, men det ændrede sig med Final Fantasy XV, der udover PS4 også kom til Xbox One på lanceringsdatoen.

Siden da har Sony dog forsøgt igen at gøre Final Fantasy til et Sony-brand med tidsbegrænsede eksklusivaftaler til både Final Fantasy VII: Remake og det kommende Final Fantasy XVI.

Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at også Final Fantasy VII: Remake Intergrade har en eksklusivitetsaftale, der løber mindst 6 måneder. Det fremgår af den seneste trailer for spillet.

PS4-spillere, der gerne vil prøve det nye ekstra indhold, må altså vente et halvt år. Noget lignende gjorde sig gældende med Godfall, der snart udkommer til PS4 efter et halvt års konsol-eksklusivitet (eller skulle vi måske begynde at snakke om generations-eksklusivitet) til Sonys nye konsol.

Da hverken en PC- eller en Xbox-version af Final Fantasy VII: Remake endnu er annonceret her over et år efter spillets lancering på PS4, kan det måske tænkes, at en sådan version først udkommer, når indholdet fra Intergrade bliver tilgængeligt, men det er foreløbigt ren spekulation.

Final Fantasy VII: Remake Intergrade udkommer foreløbigt til PS5. Du kan se spillets seneste trailer herunder.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.