Så lader det til at det er sket igen. Nøjagtig som det var tilfældet med Halo 2, er Final Fantasy XII, der udkommer om godt en måned i Amerika, angiveligt ude i piratsamfundet i en færdig, engelsksproget udgave. Ifølge flere kilder, så skulle der være tale om det færdige spil og meget tyder på at det er en amerikansk spiljournalist, der har sluppet koden fri på nettet.
Vi kan naturligvis ikke bekræfte dette, ligesom vi opfordrer alle til ikke at hverken hente eller henvise til hvor en evt. piratudgave af spillet kan hentes, men redaktionen ærgrer sig i hvert fald over risikoen for at endnu et storspil er havnet i piraternes hænder forud for den egentlige lancering.