Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy XV
Nyheder

Final Fantasy XV er nu det tredje bedst sælgende Final Fantasy-spil

Det tog Square Enix over et årti at gøre Final Fantasy XV færdigt, men da det endelig udkom stod det også klart ret så hurtigt, at de havde fingrene i et gedigent hit. Spillet…
Magnus Groth-Andersen 3 januar 2020

Det tog Square Enix over et årti at gøre Final Fantasy XV færdigt, men da det endelig udkom stod det også klart ret så hurtigt, at de havde fingrene i et gedigent hit. Spillet solgte adskillige millioner eksemplarer i løbet af de første uger, og siden da har de flyttet mange eksemplarer takket være stærk understøttelse via ekstra indhold.

Nu har spillet nået en ny milepæl, og en ny placering på ranglisten over de bedst sælgende kapitler i den episke serie. Som Benji-Sales kan rapportere har er der nu blevet sendt 8.9 millioner eksemplarer af spillet til butikkerne over hele verden.

Dette betyder at spillet nu er det tredje bedst sælgende i serien efter Final Fantasy VII og Final Fantasy X. Der er ikke mere ekstra indhold på vej, i stedet er holdet bag tilsyneladende gået i gang med det næste spil i serien.

Glæder du dig til det?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.