Så er det I morgen at du kan se kulminationen på vores store 2v2-turnering. Efter at bomben er blevet plantet 2.927 gange, efter 18.311 dræbende headshots, og efter i alt 7681 afsluttede runder, så er vi endelig fremme ved finalen, og sikke en hæsblæsende rejse det har været. Men inden vi går i gang, så lad os lige tage en statistik til. Hele 35,28% af samtlige drab i spillet er udført med AK-47 - ret vildt, ikke?
Nå, lad os så komme i gang. Finalen står imellem det svenske hold, Fullkareta2v2, og finske n00bs.
Fullkareta2v2 må vist vurderes til at være favoritter her, for deres femmandshold har tidligere vundet vores 5v5-turnering. Holdkaptajnen Twecy er særligt ikke en man tør møde i en mørk gyde. Han har lige nu en personlig score på 3.24 kills per minut, og bruger i gennemsnit 13.96 skud per død modstander. 181 headshots og 350 dræbte modstandere er han ansvarlig for.
På det modsatte hold finder vi Yolocopter fra finske n00bs. Han har indtil videre præsteres 2.83 kills per minut, og bruger i snit 18.95 skud per drab, men har en 3% højere nøjagtighed. Han ligger på 138 headshots og 310 dræbte modstandere samlet set.
Det bliver spændende at se hvem af de to hold der tager sejren, og bliver 1000 Euro rigere. Det finder vi ud af i morgen tirsdag kl. 16.30, hvor du kan se finalen, der spilles på Shortdust, Train og Vertigo. Du kan se kampen på vores live-side.
