Skip to main content
Nyheder

Fnatic trækker sig fra DreamHack Malmö grundet skader

Fnatic, der stadig betragtes som verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive-hold, har meddelt at de trækker sig fra DreamHack Masters Malmö-turneringen i næste uge. Beslutningen er en konsekvens af en skade i håndleddet, som holdets…
Rasmus Lund-Hansen 5 april 2016

Olofmester (længst til venstre) har døjet med en håndledsskade i et stykke tid. Foto: Sebastian Ekman, DreamHack.

Fnatic, der stadig betragtes som verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive-hold, har meddelt at de trækker sig fra DreamHack Masters Malmö-turneringen i næste uge.

Beslutningen er en konsekvens af en skade i håndleddet, som holdets topspiller, Olof "Olofmeister" Kajber, har døjet med i en månedstid.

Skaden har tilsyneladende betydet at Olofmeister langt fra har kunnet spille så meget som han er vant til, hvilket igen har betydet at holdet ikke har kunnet træne så meget som de gerne vil. Den mangel på træning, samt skadens indflydelse på Olofmeisters spil, er en stor del af årsagen til Fnatics skuffende resultater ved sidste uges MLG Columbus Major.

Frem for at spille med en stand-in har Fnatic valgt helt at trække sig fra DreamHack Masters Malmö for at give Olofmeister tid til at komme sig.

Fnatic erstattes af G2 Esports, der var tæt på at kvalificere sig til turneringen i begge de Europæiske kvalifikationsrunder.

DreamHack Masters Malmö løber fra 12-17. april, og har en præmiepulje på $250.000. De 16 hold, der deltager, er:

Astralis
EnVyUs
FaZe Clan
G2 Esports
Luminosity Gaming
Natus Vincere
Ninjas in Pyjamas
Virtus.Pro
Lounge Gaming
Mousesports
Team Dignitas
Godsent (tidligere kendt som Team Ancient)
Counter Logic Gaming
Team Liquid
Tempo Storm
TyLoo

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.