Analytiker hos Envisioneering, Richard Dohterty, udtaler til Financial Times, at man regner man med at løbe tør for de små maskiner en gang før jul, og at der i år på verdensplan er solgt ikke mindre end 10.8 millioner eksemplarer af mini-computerne. Det svarer til 11-12 procent af hele markedet for bærbare computere. Næste år regner eksperterne med at det tal stiger til det dobbelte.
De små maskiner var i starten ellers ikke spået den kæmpe succes, og det lader derfor til det er kommet bag på producenterne, som nu har svært ved at følge med efterspørgslen. Alle producenter med respekt for sig selv har i dag en mini-notebook i deres sortiment, og vi forventer at der kommer til at ske et kæmpe boom og udvikling inden for netop dette felt i det kommende år.