Skip to main content
Nyheder

Første E3-rygter om nyt Zelda

Navn, hook-shot og ny figur
Rasmus Lund-Hansen 14 juni 2010

Det nye Zelda-spil forventes at blive afsløret på Nintendos E3-konference i morgen, men fansiden Zelda Informer skriver, at de har fået fat i de første detaljer om spillet.

Navnet bliver angiveligt bare The Legend of Zelda, og kommer til at foregå "flere hundrede år" før Ocarina of Time. En del af historien vil tilsyndeladende omhandle hvordan Master Sword blev skabt.

Ifølge siden vil en ny, fe-lignende figur ved navn Zordiana spille en vigtig rolle. Hookshot-våbenet skulle vende tilbage, og man vil kunne svinge sig i dets reb i stil med krogen fra Wind Waker.

Der er ingen oplysninger om MotionPlus-understøttelse, men man skal til tider tegne symboler på døre med sit sværd. Buen vil fungere meget lig bueskydning i Wii Sports Resort.

Endeligt skulle Nintendo vise en isbane frem på E3. Indtil videre er der kun tale om rygter, og de skal nok tages med gran salt. Det er sjældent at Nintendos E3-afsløringer lækkes, men om ikke andet glæder vi os til E3-pressemødet i morgen.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.