Skip to main content
Gamereactor Nyheder Sonic Frontiers
Nyheder

Første gratis DLC til Sonic Frontiers udkommer senere på ugen

Sights, Sounds and Speed hedder opdateringen.
Jakob Hansen 21 marts 2023

Sonic Frontiers er et af de større eventyr med det lynhurtige pindsvin i hovedrollen, men det forhindrer ikke Sega i at levere nyt indhold. I løbet af 2023 vil udvikleren lancere tre gratis indholdsopdateringer, og den første, kaldet Sights, Sounds and Speed Update, er nu lige på trapperne.

Opdateringen udkommer den 23. marts og indeholder en Photo mode, en Jukebox (til at afspille spillets musik) og et par nye udfordringer i form af Cyber Space Challenge og Battle Rush, der kan tilgås, efter man har gennemført spillet.

Den anden DLC-opdatering vil fejre Sonics fødselsdag, hvilket tyder på en lancering omkring juni (Sonic the Hedgehog udkom den 23. juni 1991), mens at den sidste opdatering, indeholder en ny spilbar karakter og historieindhold - den skal vi nok tidligst forvente til efteråret.

Har du spillet Sonic Frontiers, og er det et spil, du kunne forestille dig at vende tilbage til?

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.