Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Første PlayStation 3-spil i 3D til juni

Kommer sammen med Sonys 3D-fjernsyn
Rasmus Lund-Hansen 15 april 2010

Sony meddeler at den første bølge af PlayStation 3-spil med 3D-understøttelse kommer til juni. Der lancerer Sony nemlig deres første 3D-fjernsyn, og køber man sådan et, får man en værdikupon med, der kan indløses til fire komplette PlayStation 3-spil i 3D.

Spillene skal hentes via PlayStation Network, og tæller Wipeout HD, Motorstorm: Pacific Rift, PAIN og Super Stardust HD. Der kræves en softwareopdatering til PlayStation 3, før maskinen kan vise 3D-billeder, men den bliver formodentlig tilgængelig inden da. 3D-briller skal man også have, og de skal købes seperat.

Indtil videre er tilbuddet kun annonceret for Europa, mens der endnu ikke forlyder noget om et lignende tilbud i USA. Så for en gangs skyld ser det ud til at Europæiske spillere ikke bliver snydt...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.