Under The Game Awards afslørede Epic Games, at en tidsbegrænset 50v50-spiltype er blevet tilgængelig i Fortnite Battle Royale, der først bliver fjernet igen den 17 december. Denne spiltype bliver den første blandt mange tidsbegrænsede begivenheder i løbet af spillets levetid.
Det vil være muligt at hjælpe sine holdkammerater op når de ligger nede og endnu ikke er ude af spillet, og det vil ligeledes være muligt at kende forskel mellem venner og fjender, da der vil være en bjælke over karakterene, der viser at man er på samme hold.
Epic afslørede desuden også, at de har en aktiv brugerbase på 1.3 millioner spillere fordelt på alle tre platforme, og at over 30 millioner spillere har været inde i Fortnite Battle Royale siden udgivelsen i juli.
Se den hæsblæsende trailer herunder, der viser de hektiske 50v50 kampe i spillet.
