Her i weekenden rullede det nyeste Chapter af Fortnite ud, og dermed er der blevet introduceret et hav af spændende nye tilføjelser til spillet. Først og fremmest er der kommet et nyt map, som kombinerer både nyt og gammelt fra Fortnite-universet, inklusiv et ridderslot ved navn The Citadel.
Og hvem kan let kombineres med sådan et slot? Ja, det kan en Witcher, for Geralt of Rivia er nu blevet introduceret i spillet. Gameplay-mæssigt introducerer Epic nu muligheden for at "vault" over objekter, som betyder at du nu mere dynamisk kan bevæge dig rundt. Der er også nu motorcykler, og disse har plads til to, og tillader drive-by skyderier fra både fører og passager.
Der er også et nyt materiale ved navn Kinetic Ore, som har en "mystical effect", og kan manipulere fysikkens love inde i spillets verden. Til sidst kan du også opgradere dine våben med Augments.
Du kan checke det hele ud her.