Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fortnite
Nyheder

Fortnite har omsat for over $1 milliard i mikrotransaktioner alene på mobilerne

At Fortnite fortsat tjener rigtig, rigtig mange penge kan vist ikke komme som nogen overraskelse for nogen overhovedet. Det er dog fortsat imponerende en gang imellem at blive mindet om, hvor mange månedlige aktive…
Magnus Groth-Andersen 18 maj 2020

At Fortnite fortsat tjener rigtig, rigtig mange penge kan vist ikke komme som nogen overraskelse for nogen overhovedet. Det er dog fortsat imponerende en gang imellem at blive mindet om, hvor mange månedlige aktive spillere der er, og hvor det omsætter for hver eneste måned, til trods for voksende konkurrence fra blandt andet Apex Legends og Call of Duty: Warzone.

Men for at sætte det hele lidt i perspektiv, så har Sensor Tower sammensat en undersøgelse, hvor de slår fast at omsætningen fra salget af mikrotransaktioner fra mobilversionen af spillet alene, har ramt over $1 milliard i omsætning.

Omsætningen har svunget imellem $45 millioner og $20 millioner om måneden, men er steget støt på det seneste på grund af Coronavirus. Naturligvis har spillet været tilgængeligt langt længere på PC og konsoller, så derfor er den samlede omsætning i løbet af spillets samlede levetid meget, meget, meget højere.

Spiller du stadig Fortnite?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.