Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
nyeste
Atrás

Mød redaktionen

Alt om sitet og magasinet

Rygte/læk/afsløring/bræk

Gravballe Manden
Offline
Gravballe Manden
Hej Gamereactor, brugere, gamere og spilsites i det hele taget

Hvorfor skal stort set alle overskrifter på nyheder her på sitet (og andre lignende sites) befæstes med sensationspræget ord som fx "rygte", "afsløring", "lækkage", "opdagelse" osv., osv.?

Det svarer til at stort set alle nyheder, man bringer, er "Breaking news", hvilket ofte næppe er tilfældet. Som regel er det en eller anden spiludvikler der annoncerer et spil, bekræfter et rygte eller andet gøgl. Men heller ikke mere.

Hvorfor skal nyheder i spilverden blæses sådan op? Er vi gamere i segment med Se og Hør-læsere - en forsamling af lemminger, der kun reagerer, når vi bliver lokket med den helt store fisk? Næppe.
Men det er sådan vi bliver behandlet af spiludviklere og journalister/skribenter på diverse gamingsites, der hele tiden skal overgå hinanden for at blive set og hørt.
Spilverden er en underholdningsbranche, jep, men ikke i stil med Se og Hør, TV2 Nydhederne, BT eller Ekstrabladet, der formidler nyheder som underholdning. Nej, det er mediet, computerspillet, der er underholdningen, fordi det bygger på nogle principper omkring leg, billeder, historier, lyd og farver, som i sig selv er underholdende. Drop sensationsjournalistikken, og giv os nyheder, der ikke taler ned til os med store, ligegyldige overskrifter. Kald en spade for en spade, og lad os fortrylle af billeder, ord, trailere og gameplay videoer, der taler for sig selv.

Kærligst
Gravballen
 

min finger!
Thor86
Offline
Moderator
Thor86
Journalistik er et specielt emne, hvor der er rigtig mange "regler", som dem der ikke er uddannet i journalisme, kender til. Man lærer om hvad der sælger, hvad der skaffer clicks, hvordan man lokker folk, og generelt mange andre ting.

Jeg er enig i at man ikke skal tale ned til folk, og det er netop dét man lærer som journalist - men det er også en svær balancegang. Hvad du opfatter som nedladende tone, er ikke sikkert jeg gør. Den individuelle opfattelse gør at det er svært.

Visse ord fanger også folk, og sørger for at man får clicks. Man skal finde en interessant overskrift, som samtidig ikke er usand - eller for meget usand.
For uanset om vi kan lide det eller ej, så reagere vi på nogen overskrifter fremfor andre.

EDIT:: Jeg har gået et par sider igennem, og enten så har vi ikke de samme trigger ord (dem hvor du synes de taler ned til dig, provokere unødvendigt etc), eller er det slet ikke så slemt.

Ud af de ord du har skrevet, så er det ikke usandt at skrive "Rygte" i en overskrift, såfremt der reelt går rygter om det. Hvilket ord skulle man bruge ellers? "Opdagelse" er også et meget neutralt ord. Lækkage og afsløring kan godt anvendes lidt i sensationsgenren, men hvis artiklen understøtter rubrikken, og den ikke er for overdrevet, så synes jeg ikke det er et problem. Det er et problem, hvis rubrikken slet ikke stemmer overens med indholdet af artiklen. Det samme gør sig gældende for underrubrikken.
 

Vi får en halv generation af unge mænd med metalhofter. Det bliver fedt, når jeg som 50-årige kan løbe fra de 30-årige. (Sagt om dem som går med hængerøv) (PSN = theNestle) jeg er fuld :-( jeg savner den brændeovn hos mine forældre... Camilla! Mm...!
Gravballe Manden
Offline
Gravballe Manden
De her sproglige forstærkninger, som de vel er, er jeg med på, har flere funktioner.Tag fx "rygte" her søger man at appellere til vores grundlæggende nysgerrighed, så vi klikker ind og læser nyheden, ikke fordi vi nødvendigvis er specielt interesseret i at vide noget om selve spillet, men fordi vi skal have stimuleret vores grundlæggende sladderspalte-behov. Samtidig gør man med brugen af "rygte" i overskriften læseren opmærksom på, at det ikke er tale om en officiel (bekræftet) nyhed, hvilket giver frit lejde til at bringe nyheden nogenlunde uden filter. Og det er vel fair nok.
Spilbranchen gennemgår i øjeblikket en kedelig udvikling i forhold til marketing stunts, synes jeg. Udvikleren "lækker" et billede, en prut eller et videoklip i vga-kvalitet, der ikke reelt er andet end et forsøg på at skabe hype omkring deres produkt. Oldgammelt trick, I know, men på et eller andet tidspunkt bliver det kedeligt og uinteressant, hvorfor man, for mit vedkommende(jeg er nok heller ikke i målgruppen, selvom jeg holder lige så meget af spil som jeg holder af bøger og film), står af.
Der skal selvfølgelig være plads til hurtige og korte nyheder, og at være først på pletten, men kreativitet og variation skader vel ikke? Tag et kig på nyhederne, der er bragt i løbet af det seneste år, og man vil se en ret tydelig tendens, synes jeg.
Jeg er stor tilhænger af GR, og det ikke min hensigt at lyde som et brokkehoved, men kunne bare godt tænke mig at GR's kvalitet bevares og ikke forfalder til exclusive-trenden, som sikkert sælger godt, men underholdningsmæssigt er af meget ringe kvalitet.
 

min finger!
Aethyrs
Offline
Aethyrs
Synes da bestemt ikke det er et fald i kvalitet at inkludere "rygte" i en overskrift hvis der vitterligt er tale om lige præcis det....et rygte. Ellers når du hurtigt at få sat falske forhåbninger i hovedet på folk, og så skal du bare se brugerne gå bananas for så var de blevet "lovet" dit og dat.

Derudover kan jeg overhovedet ikke ikke se det skulle stå så slemt til, som du gerne vil gøre det til,når man skimmer overskrifter på de sidste par sider eller længere tilbage for den sags skyld.
 

Magnus Groth-Andersen
Online
GR®
Magnus Groth-Andersen
Citerer Gravballe Manden:
De her sproglige forstærkninger, som de vel er, er jeg med på, har flere funktioner.Tag fx "rygte" her søger man at appellere til vores grundlæggende nysgerrighed, så vi klikker ind og læser nyheden, ikke fordi vi nødvendigvis er specielt interesseret i at vide noget om selve spillet, men fordi vi skal have stimuleret vores grundlæggende sladderspalte-behov. Samtidig gør man med brugen af "rygte" i overskriften læseren opmærksom på, at det ikke er tale om en officiel (bekræftet) nyhed, hvilket giver frit lejde til at bringe nyheden nogenlunde uden filter. Og det er vel fair nok.
Spilbranchen gennemgår i øjeblikket en kedelig udvikling i forhold til marketing stunts, synes jeg. Udvikleren "lækker" et billede, en prut eller et videoklip i vga-kvalitet, der ikke reelt er andet end et forsøg på at skabe hype omkring deres produkt. Oldgammelt trick, I know, men på et eller andet tidspunkt bliver det kedeligt og uinteressant, hvorfor man, for mit vedkommende(jeg er nok heller ikke i målgruppen, selvom jeg holder lige så meget af spil som jeg holder af bøger og film), står af.
Der skal selvfølgelig være plads til hurtige og korte nyheder, og at være først på pletten, men kreativitet og variation skader vel ikke? Tag et kig på nyhederne, der er bragt i løbet af det seneste år, og man vil se en ret tydelig tendens, synes jeg.
Jeg er stor tilhænger af GR, og det ikke min hensigt at lyde som et brokkehoved, men kunne bare godt tænke mig at GR's kvalitet bevares og ikke forfalder til exclusive-trenden, som sikkert sælger godt, men underholdningsmæssigt er af meget ringe kvalitet.


For mit vedkommende handler det udelukkende om, ikke at vildlede nogle læsere til at tro at nyheden er bekræftet. Vores generelle nyheder er bekræftede af pressemeddelelser, trailere mm., men sætter man "Rygte:" foran fortæller man klokkeklart til sine læsere, at dette kan vise sig at være ingenting. Jeg har flere gange oplevet at læsere har følt sig løjet for, ved at vi har skrevet "Spil X er på vej", og har taget munden for fuld for tidligt. Sætter vi derimod "rygte" foran fortæller vi jer snarere bare om der potentielt kan ske.

Jeg forstår dog godt din pointe, men jeg lover dig at det ikke tilfældigt.
 

Gravballe Manden
Offline
Gravballe Manden
Jeg synes at GR er blevet bedre til at kalde en spade for en spade i stedet for at smælde nyheder ud i SE og HØR-stil. Vigtigt!
Tænker, at vi, som elsker computerspil, skal være opmærksomme på, hvor vi bevæger os hen. Og det gør vi blandt andet ved at diskutere/debattere, hvordan vi taler om computerspil. GR er jo DK's/Nordens frontløber i forhold til at kritisk formidling af spil-mediet, og som derfor i den grad har indflydelse på udviklingen i computerspil branchen.
KUDOS til Gamereactor.
 

min finger!
avatar is Missing

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!