Dansk
nyeste
Atrás

Sjov og off-topic

Alt det sjove og alvorlige - fra spiljokes til filosofi

Wii U eller PS3 til en dreng på 5 år

Missing Avatar
Offline
Guffe33
Hej

Jeg høre om der er nogen som kan hjælpe mig med anbefaling til en spille maskine til en dreng på 5 år og en pige på 4. Han har Super Mario Bros 2 på sin 3DS som er er meget glad for.

Er det så ikke en Wii U man skal købe? eller er det en PS3 og findes der gode og nemme børne spil ?


Med venlig hilsen

Kasper // Guffe
 

Ak-master
Offline
Ak-master
Av den er svær.
Det er jo ikke et dumt tidspunkt at købe PS3 på, da du har et stort bagkatalog at tage af. Hvis du har planer om også selv at bruge den, så tag en PS3. Og så køb nogle R&C spil.
 

This post is 99% beef and the rest exaggeration
CimTrifius
Offline
CimTrifius
Som Ak-master skriver, har PS3 et rigtig godt bagkatalog. Der er spil for enhver smag, garanteret også en hel del for både drenge og piger i den alder. At du så også selv kan få fede oplevelser med maskinen, er jo blot en bonus. Prisen vil uden tvivl være en del bedre, end Wii U er på nuværende tidspunkt.

Til gengæld har Wii U fordelen af Mario og andre Nintendo-favoritter, der både henvender sig til børn og voksne. Desuden kan Wii U spille de fleste Wii spil, hvilket gør mulighederne for Mario-spil endnu bedre, og de fleste Wii spil kan købes til relativt gode priser - det kræver dog, at du også køber en Wii Remote, der som oftest koster ca. 499 fra ny.
 

~ "No cloud, no squall shall hinder us."
dres-dk
Online
dres-dk
Helt klart en Wii U til børn. Især når de allerede er glade for Mario spil fra DS. Ingen tvivl der.

Wii U er som sagt bagudkompatibel med Wii, som har et fantastisk bagkatalog af gode børne titler. Det har PS3 slet ikke på samme måde, selvom der da er nogle enkelte perler. PS3 henvender sig mere til et ældre publikum, vil jeg mene.

Wii og Wii U egner sig bare mere til de små, og byder mere på leg og aktiv gaming. Den har også mange flere "lokale" multiplayer spil, hvor man kan sidde/stå sammen og spille i samme rum. Disse typer spil appellere meget til børn. På den måde er Wii/Wii U en "social" konsol, hvor PS3 fokusere mere på online gaming.

Derudover har Wii U en god robust "tablet" controller, som er mere intuitiv og sjov for børn. Alle som har børn der spiller på iPad, ved hvad jeg mener. Og så kan man spille spillene offscreen på selve controlleren, så hvis nogen andre vil se TV, så kan børnene fortsætte med at spille på controlleren. Det er meget brugbart.

Jeg har en nevø på 10, som har været rigtig glad for sin Wii de sidste 5 år. Og han er stadig ikke træt af den. Pris forskellen på en PS3 og en Wii U er heller ikke særlig stor længere.

Tillagt 2014-04-24 00:09:
Med hensyn til gode børne spil:

Samtlige Lego og Mario spil kan stærkt anbefales. Lego spil er helt geniale til børn i den alder.
Nintendo Land, Wii U party, Wii sports og samtlige Rayman Raving Rabbids spil.
Mario Kart.
Kirby's Return to Dreamland og Kirby's Epic Yarn er også super gode platform spil til børn, hvor man kan spille co-op. De gamle Kirby NES og SNES spil er også gode for børn i den alder. De kan købes på Wii U E-shop.
Rayman Origins og Rayman Legends.
Skylanders: Spyro's Adventure. Fås måde til Wii U og 3DS. Figurerne kan bruges med begge maskiner.
Disney Infinity.
 

Aalborg
Offline
Aalborg
Jeg tror han ville blive glad for dem begge...
Og når han skal i skole bliver du så nødt til at købe en ps4 eller en xbox one... så starter hele "min er større end din" ræset...

Wii U har du forresten også ALLE Wii spil der kan spilles... som nævnt
 

"let røven og gør noget"
olivermunck
Offline
olivermunck
Køb en PS3 - der er langt mere at byde på end Wii U, selv med dens backwards compatability.

Først og fremmest, får du en DVD / Blu-Ray afspiller med din PS3, samt den bedste version af Netflix (spørger du mig, ikke fordi indholdet er spor anderledes, men synes bare UI er langt mere optimal)

Selvom Nintendo er synonym for børn, så er Nintendos egne spil, især Mario spillene, ofte i den dyre ende, og der forbliver indtil de bliver Player's Choice eller Select, eller hvad de der budget-titler nu hedder.

PS3'eren har et langt større katalog og et som er mindst ligeså børnevenligt med et hav a solide platformers, racerspil m.m. Langt større udvalg, men det som måske er mest attraktivt er prisen.

Tag Fx. Wii U'ens system-seller Super Mario 3D World. Det er muligt at det findes billigere, men lige er standardprisen mellem 399-549 (hvor 399,- naturligvis er det billigste, og 549,- er ripoff-prisen fra GameStop)

MEN med de 399,- kunne du gå i GameStop og finde en masse brugte titler til 49,-, som snildt kan bringe samme glæde til en 5-årig. Børn har sgu ikke samme sans eller behov for kvalitet som voksne, og de bliver jo bare glade for at få noget nyt, det er det smukke ved at være ung gamer

Udover det, så tror jeg ikke nogen 5-årig kan kæmpe sin vej gennem et spil som Super Mario 3D World. Det er simpelthen for krævende mod slutningen. Et spil som Pikmin 3 er alt for strategisk krævende, og selvom Mario Kart ofte er en vinder, så ved jeg ikke hvor lang tid sådan noget holder... Der er NOK gode valg på Wii U, men Lego spil, Ben 10 spil, og alt dét der - det findes også på PS3, og ofte billigere grundet platformens konkurrence præget miljø.

Desuden har PS3'erens PlayStation Network langt stærkere tilbud ift. Wii U's eShop, med et meget større bibliotek af spil. Så ønsker man at gå digitalt, vil du højst sandsynligt også finde PS3'eren langt mere attraktiv. Hvis du køber 500gb PS3'eren, som stadigvæk er en del billigere end Wii U'ens 8GB, er du virkelig sat. Omvendt SKAL du investere i en ekstern HDD til Wii U, selv hvis du køber 32GB versionen, for der løber pladsen virkelig hurtigt op, hvis man handler digitalt, selv få gange.

Jeg er selv indehaver af begge konsoller. Har en Wii U m. 10 spil + Pro Controller, og ja alle mine Wii spil, og jeg er glad for det, men ultimativt ville jeg vælge PS3. Den er billigere, der er et bredere udvalg af spil, og det er langt billigere. Desuden kan far eller mor også nyde godt af den, og måske selv finde vej til de lidt mere voksne titler, skulle det falde i deres interesse. En 5 årig vil sætte pris på begge, men objektivt set, så er der mere værdi for pengene i en PS3.

PS: Jo Wii U har off-tv play, men ærlig talt er det noget fis, hvis du spørger mig. Rækkevidden er horribel, da vægge hurtigt afbryder den forbindelse. På den front er det bedre bare at købe dem en 3DS så, så har de gaming overalt, som det passer dem. Med en konsol får de også et langt mere styret spilmiljø, hvor de ikke kan klamre sig til skærmen 8 timer om dagen, men rent faktisk få lov at spille lidt her og lidt der alt efter forældrenes ønske. Det selvfølgelig ikke min pligt at opdrage nogens børn, men det bør stadigvæk være i forældrenes fulde kontrol.
 

dres-dk
Online
dres-dk
Nu gik spørgsmålet jo på, hvilken konsol der er bedst til en dreng på 5 år, og en pige på 4. Og hvilke gode børnespil der findes.

Jeg mener helt klart, at en Wii U egner sig bedre til børn i den alder. Kan slet ikke se hvordan man kan mene noget andet. Der er bare flere børne spil, og sociale multiplayer spil til den platform.

Jo, PS3'en er noget billigere at købe lige nu, men der er jo ikke den store forskel:

https://www.coolshop.dk/catalog/product/75648-playstation-3-supe
r-slim-console-500gb-eu


https://www.coolshop.dk/catalog/product/75455-nintendo-wii-u-con
sole-premium-black


Du behøver heller ikke nødvendigvis en harddisk til en Wii U, da spillene ikke skal installeres som på en PS3.

Med hensyn til prisen på spillene, så kan man også finde mange gamle gode WII spil i dag, som ikke koster meget. Her er der ingen prisforskel i forhold til de gamle PS3 spil.

PS3 er en fantastisk maskine, og selvfølgelig har den også sine fordele. Jeg har en PS3, og er glad for den. Men den henvender sig altså mere til det hardcore gaming miljø, med et hav af vold, sport og action spil. Og har man ingen interesse heri, så synes jeg ikke der er nogen fidus i at købe én.

De andre i tråden får det næsten til at lyde, som om Wii U ikke kan nydes af voksne. Men det er ikke korrekt. Der er også en del "voksen" spil på Wii U, og så appellere samtlige af Nintendo's egne spil til både børn og voksne.

Min kæreste spiller gerne på Wii U, da den har så mange gode party og sociale multiplayer spil. Der er ikke så mange PS3 titler hun er interesseret i. Det kommer meget an på hvad man er til. Er man til platform og sociale multiplayer spil, så synes jeg Wii U har mere at byde på.

Wii U controlleren er robust, lige som alt andet Wii/Wii U hardware. Det egner sig mere til leg. Nok er rækkevidden ikke den bedste ved off-tv play, men sønnike kan uden problemer sidde på sofaen ved siden af dig, og spille Wii U, imens du ser TV. Det synes jeg er genialt. Man kan også sætte høretelefoner til controlleren, så man ikke forstyrrer nogen.

Og jeg synes faktisk at Netflix er bedre på Wii U, da du også kan se dette indhold off-tv på controlleren. Det samme gælder for Youtube kanalen og Web-browseren. Controlleren fungere som en lille tablet, og det elsker børn. Det er bare mere intuitivt med touch skærm.
 

FrankDsGC
Offline
FrankDsGC
Synes det bedste valg er en PS3. Min lillebror(8år) har begge de konsoller du spørg om, og han bruger sin PS3 90% af tiden. Der er et klart større og bedre udvalg af spil til den. Han er selv vild med Mario og har det også til WiiU, men han ender alligevel med at bruge meget mere tid på sin PS3,da han jo har sin DS til Mario.
Så i min verden er valget meget nemt, det ville blive en PS3.
 

avatar is Missing

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.