Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
nyeste
Atrás

Sjov og off-topic

Alt det sjove og alvorlige - fra spiljokes til filosofi

Master ved siden af jobbet

JØP
Offline
JØP
VI leger lige Gamereactor & Monopolet her.

Jeg er af min chef blevet tilbudt at tage en master i software engineering fra IT Universitetet i København, som vil tage 2.5 år at gennemføre (der er noget brobygning og introduktion til det at studere og til objekt-orienteret programmering i det første halve år). Jeg har allerede en kandidatgrad fra Københavns Universitet, men den master vil tage sig ret godt ud ved siden af på CV'et, og jeg anslår, at den er ret god at have i hverdagen i mit nuværende og i fremtidige jobs. Jeg finder desuden emnerne i kurserne sådan rimelig interessante.

Problemet er, at jeg er i tvivl om, hvor store personlige omkostninger det vil have. Jeg bor sammen med min kæreste, som netop er blevet færdiguddannet som læge. Vi er i slutningen af 20'erne begge to, og vi har hele tiden sagt, at når hun bliver færdig, vil vi begynde at kigge på det med familie osv. Hvis jeg nu pludselig skal begynde at bruge i gennemsnit 15 t om ugen - nogle uger væsentlig mere - af min fritid er jeg bange for, at der simpelthen ikke er tid til "os to" og mit liv. Jeg er ingen arbejdsnarkoman, tværtimod elsker jeg at have fri. Jeg har et fuldtidsjob i IT-branchen. Jeg kan godt cutte nogle ting fra min hverdag - gaming vil nok være det første, der vil lide, men også træning vil blive sat i baggrunden, og de daglige pligter vil nok også blive nedprioriteret.

Der er muligheden for at gøre det på halv tid, dvs. i stedet for to kurser pr. semester er det kun ét, men så føler jeg også blot, at det bliver trukket i langdrag - pludselig vil skidtet tage 4-5 år, og det er godt nok noget mere voldsomt. Jeg har også overvejet at gå på deltid i noget af tiden - min kæreste tjener jo udmærket som læge, så økonomisk vil det ikke ødelægge så meget.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre lidt fra andre, som måske har været eller er i samme båd, Hvor meget har det "kostet" jer at gøre det, har I følt at det var besværet værd, hvordan har jeres liv set ud imens? Kort sagt, er der noget at overveje, eller er det bare at gøre det?

TL;DR: Skal jeg tage en master ved siden af mit fuldtidsjob eller ej?
 

Suduki
Offline
Suduki
Jeg hører tit, især inden for IT-faget, at efter 3 års arbejde/erfaring, er ens uddannelse mere eller mindre ligemeget. Så det kan godt være at dit arbejde pynter bedre på CV'et end en master vil gøre.
 

Take a chill pill.
Stampe128
Offline
Stampe128
Jeg har ikke selv nogen personlig erfaring med sådan en problemstilling, men jeg er umiddelbart ret enig med Suduki. Medmindre masteren giver dig direkte adgang til andre og bedre jobmuligheder, så ville jeg også prioritere reel erhvervserfaring. Uddannelse er nærmest bare en (ofte nødvendig) formalitet - arbejdsgivere giver ikke en fløjtende fis for det... er mit indtryk.
 

JØP
Offline
JØP
Jeg ville give jer ret mht. at blive outdated i løbet af ingen tid, hvis det var en datamatiker-uddannelse, hvor jeg blot ville lære et kodesprog. Men her er det mere viden omkring systemarkitektur og viden om at sætte sig ind i disse. Det er ret universelt brugbart, selv hvis viden er 10 år gammel. Til den tid vil det måske snarere være viden om principperne, der vil gøre det lettere at sætte sig ind i nyt stof.

Programmeringen i kurserne baserer sig på objekt-orienteret programmering, vist hovedsageligt java, men det er igen mere principperne bag. Hvis man først har lært ét OOPsspring, så er det igen lettere at lære nye.

Jeg er derfor også mere på udkig efter nogen, som har erfaring med at studere ved siden af et fuldtidsarbejde, nærmest uanset faget og feltet, med henblik på hvor meget det har kostet på det personlige plan.
 

The_Dude
Online
The_Dude
Jeg har arbejdet med en som skulle være elev i en metro butik. Han ville samtidig også læse på universitetet. Det kunne han sagtens mente han. Meeen han droppede ret hurtig ud af uni for at færdiggøre sin elev tjans i stedet. Det var en lidt for stor mundfuld. Og han var endda single

Det vil blive ufattelig hårdt for dig og også din kæreste hvis du skal bruge al fritid på at læse osv.
Hvis du har et godt lønnet job hvor du også kan blive bedre osv så behold da det og skab en dejlig familie med mindre at masteren er det du har drømt om i flere år.
 

Y can't metroid crawl ?
Broch83
Offline
Broch83
Altså selvfølgelig vil det blive hårdt. Men derfor kan det jo godt være en god ide alligevel.

Hvis du mener, at det vil give dig adgang til en del af jobmarkedet, som du ellers ikke har adgang til, og som du gerne vil ind på, så ville jeg bare se at komme i gang.

Det kræver, udover at du selv har lyst, selvsagt at din kæreste er med på ideen, og indforstået med at det i perioder vil kræve meget af din fritid.
Eftersom det er din chef der har tilbudt det, så kunne det måske også være, at han er villig til at smide en fri/feriedag ind, hvis der er brug for det i forbindelse med f.eks. eksamen.

Jeg står i øvrigt lidt i samme situation. Arbejder på KU og har tænkt mig at læse HD på CBS ved siden af fra september. Og det bliver pisse hårdt, men jeg forsøger nu alligevel!

Tillagt 2015-05-26 22:12:
Der er vel nok også 3 måneders sommerferie m.v. hvor du kan restituere...
 

JØP
Offline
JØP
Jeg valgte at gøre det. Starter 1. september og går på deltid noget af tiden, hvis det viser sig at være for hårdt i perioder. Som nogle har pointeret, så er det jo kun 14 uger ad gangen, det er lidt under et halvt års studier ved siden af. Det kan jeg godt klare. Jeg har desuden fået lov til at droppe nogle af introduktionskurserne, da jeg allerede har en kandidatgrad, så jeg skal bare genopfriske mit objekt-orienteret programmering inden studiestart. Det bør være til at klare.

@Broch: Held og lykke med HD ved siden af. Har hørt om nogle enkelte, som har gjort det, det er jævnt godt klaret!
 

avatar is Missing

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!