Neil Gaiman læste under Michael Moorcock. Go figure.

er lige blevet færdig med bind to i Ravens shadow, Tower lord.. formidable bog

dilemma.. Skal man tage hul på sidste bind i serien, eller sidste bind i Endgame serien, eller En kongens æt, bind to til 1000års riget.. dilemma dilemma...

Great Expectations
Min første Dickens roman.
Den er ganske langsom, og der sker sgu ikke alverden. Den er dog overraskende vittig.
Nogle af karakterenes motiver er lidt ehh og gammeldags. Eller måske de bare er "fantastiske".
Dickens har et ganske flot, gammelt sprog omend det stadig er læseligt. Meeen der går lige nogle måneder/år før jeg kaster mig over mere litteratur fra hans hånd. Det er ikke det mest sindsoprivende.

Og så er jeg sørme begyndt på A Song of Ice and Fire. Men kun lige.

House of God
Satirisk hospitalsroman der efter sigende skulle være hospitalsverdenens svar på Catch-22 (som jeg endnu ikke har læst).
Rigtig fine og bizarre beskrivelser langt hen ad vejen, men den bliver for redundant 2/3 inde.
Glad for at have læst den dog.

Norwegian Wood - Haruki Murakami
Mesterlig! Jeg havde fået det indtryk, at Murakamis romaner nok var ekstremt højpandede og vanskelige, men det er Norwegian Wood slet ikke. Den er enormt nøgternt skrevet med et fantastisk læseflow.
Den forfalder aldrig til filosofisk navlepilleri eller alt for dræbende miljøbeskrivelse, hvilket er befriende. Og så giver den et skønt indblik i japansk ungdomskultur i 70'erne-ish.
Absolut anbefalelsesværdig, og jeg glæder mig allerede til at læse en af hans andre værker.

House of God

Den lyder cool! Læste lidt om den, og den minder måske lidt om TV-serien Scrubs. Efter at have læst lidt mere, fandt jeg så ud af, at seriens forfattere ganske rigtigt har ladet sig inspirere af romanen. Den skal jeg da vist også lige igennem.

Og Haruki Murakami må være manden, der vandt HC Andersen prisen fornylig? Kiggede lidt på hans bibliografi i den forbindelse. Han skriver jo tilsyneladende gode bøger, så det er heldigt, at der er så meget hype omkring ham, da synopserne ikke just er vildt ophidsende.

Citerer Stampe128:House of God
Den lyder cool! Læste lidt om den, og den minder måske lidt om TV-serien Scrubs. Efter at have læst lidt mere, fandt jeg så ud af, at seriens forfattere ganske rigtigt har ladet sig inspirere af romanen. Den skal jeg da vist også lige igennem.

Og Haruki Murakami må være manden, der vandt HC Andersen prisen fornylig? Kiggede lidt på hans bibliografi i den forbindelse. Han skriver jo tilsyneladende gode bøger, så det er heldigt, at der er så meget hype omkring ham, da synopserne ikke just er vildt ophidsende.

House of God er noget mindre hyggelig og langt mere bidsk end Scrubs, men absolut en anbefaling værd.

Nej, synopser på Murakamis romaner er ikke pirrende, og handlingen i Norwegian Wood er heller ikke noget at skrive hjem om. Den er bare pissegodt skrevet og rigtig behagelig at læse.
Ret zen-agtig.

Er lige blevet færdig med Metro 2033. Utroligt spændende og fangede mig lige med det samme. Blev faktisk lidt mørkeræd af at læse den slutningen var jeg dog ikke helt fan af, men skal da læse 2034 også

Er i gang med min første Philip K Dick.. "The Broken Bubble"... er ikke så langt inde i den endnu.
Som jeg har forstået det blev den vist først udgivet efter hans død og er skrevet tilbage i 50erne..
Så måske ikke det bedste sted at starte Men skal nok få den læst færdig.

Har fået læst A Game of Thrones. Fuldstændig ligesom at se første sæson af TV-serien. Det er på den ene side en umiddelbar god ting, men det resulterer samtidig også i lidt undervældende læsning, da man får ganske lidt nyt at vide. Det var da stadig skægt at genopleve det hele, men kan forstille mig at bøgerne bliver sjovere at læse, jo længere man kommer, da TV-serien da må afvige fra bøgerne på et eller andet tidspunkt? F.eks. håber jeg for Martin, at hele High Septon-tingen med "shame, shame" osv., er væsentlig bedre håndteret i bøgerne. Det var ganske lidt overbevisende i TV. Næste bind må dog vente lidt.

Kom også igennem House of God. På samme tid vældig skæg, foruroligende og deprimerende. Det var i lang tid tydeligt at se inspirationen til Scrubs og House MD. Særligt tidlige sæsoner af nævnte serier. Romanen her er dog væsentlig mere vulgær og mørk.
Meget underholdende og lærerig læsning.

Har fået læst A Game of Thrones. Fuldstændig ligesom at se første sæson af TV-serien. Det er på den ene side en umiddelbar god ting, men det resulterer samtidig også i lidt undervældende læsning

A Game of Thrones følger første sæson ret præcist, Kongernes Kamp følger samme plot, men detaljerne om hhv Greyjoys, Robb Stark, Boltons er meget forskellig fra serien. Har læst alle bøger 2 gange, kan varmt anbefale alle.

forhåbentlig læser jeg sidste bind i A Ravens shadow, hvis min kæreste husker at få den med hjem
2 uger på sengen, det bliver Lang tid..

Har lige læst Foldbold Bossen af Adam Møller-Gomar som handler om sportsdirektørers job i de danske Superliga klubber.

Kan anbefales hvis man godt kan lide Superliga og baggrundsviden bag klubberne.

Efter House of God undersøgte jeg markedet for andre Catch-22-agtige bøger. Jeg kiggede forskellige fora og sider igennem, men faldt interessant nok aldrig over House of God, så tak for anbefalingen, Stampe. Forstår ikke, at der ikke er mere opmærksomhed omkring den. Hvordan stiftede du bekendtskab med den?

Til gengæld var der flere der nævnte Slaughterhouse Five fra 1969. Den er okay, men langt fra lige så god som de to andre.

Har ikke læst House of God, men ville selv rangere Slaughterhouse Five et godt stykke over okay.

Anyway, færdig med Don Quijote. Første roman. Bedste roman. Bum.

Har ikke læst House of God, men ville selv rangere Slaughterhouse Five et godt stykke over okay.

Det er desværre et lidt undervældende læs ovenpå House of God og Catch-22. Humoren og timingen deraf falder en smule til jorden ved siden af førnævnte romaner. Den er ikke nær så morsom (skrevet), og slår heller ikke ligeså hårdt i sin samfundskritik (her antikrig, ptsd mm.). Men værd at læse selvfølgelig.

Har du lige været den igennem? Jeg kunne bedre forstå det, hvis du havde sagt Breakfast of Champions. Samfundskritik? Æh, sure, men der er så meget andet at tage fat i: fortælleren som faser ind og ud af fortællingen, den firedimensionelle historie, cirkelbevægelsen omkring liv og død, nivelleringen af relevante detaljer, fuglesangen, osv.

Flere af de træk deler den måske nok med Catch-22 (som også er noget ganske særligt) og med po-mo i det hele taget, men der er få forfattere som kan sælge mig på så vanvittige historier, med så beskedne prætentiontioner som Kurt Vonnegut. Det skal også siges at han med bogen lægger hjørnestenen i en art litterær mytologi som spøger i næsten samtlige af hans senere bøger.

So it goes.

Samfundskritik i mangel af bedre ord. Sad selv og stirrede på formuleringen et par minutter.

Men ja, rigtig nok hvad du ellers skriver. Det gjorde bare ikke samme indtryk på mig. Det er en begavet fortælling (på nogle punkter) , men sad hele tiden med tanken om, at forfatteren bare ikke var helt så begavet som sine kollegaer. Det virkede noget try-hard til tider.

Fair. Ville selv bruge det i mangel på en bedre oversættelse af "social commentary". Min pointe var mere at det bare er en enkelt vinkel, man kan gribe en bog an fra. Måske den mest oplagte, afhængig af hvad man sidder med i hænderne. Så i den sammenhæng forstår jeg godt sammenligningen med de andre bøger, men ja... det er én sammenhæng.

Og det var måske også et problem fra starten af. At jeg simpelthen forventede mere i samme dur. Det sker da af og til at mine forskruede forventninger gør en skuffelse ud af ellers gode værker.

Med det sagt har jeg det sikkert bedre med bogen om et par dage. Sådan plejer det at være.

Tja, vi går jo alle ind til tingene med forventninger eller i hvert fald en forståelsesramme som præger vores oplevelse, påskønnelse og vurdering. Det kan også være svært at væbne sig med sindsro, når man skal igang med en klassiker (indsæt selv anførselstegn): Andre, forfærdeligt mange andre, har ligesom på forhånd vurderet at det man nu skal igang med er noget helt særligt. Det er jo derfor man har hørt om det! Og så pendulerer man -jeg- skiftevis mellem ærefrygt og mistillid, måske begge dele lige ubegrundet.

Hvis man priser det til skyerne, er man så naiv? Hvis man sabler det ned, er man så unødigt kontrær? Moderation er virkelig svært, især når man skal vurdere noget så komplekst og omfattende som en bog. Eller et stykke kunst. Men måske handler det ikke om at få det sidste ord i en bestemt sag. Måske handler det bare om at få det første. Bum.

Efter House of God undersøgte jeg markedet for andre Catch-22-agtige bøger. Jeg kiggede forskellige fora og sider igennem, men faldt interessant nok aldrig over House of God, så tak for anbefalingen, Stampe. Forstår ikke, at der ikke er mere opmærksomhed omkring den. Hvordan stiftede du bekendtskab med den?

Til gengæld var der flere der nævnte Slaughterhouse Five fra 1969. Den er okay, men langt fra lige så god som de to andre.

I en periode mens jeg studerede finkæmmede jeg systematisk diverse genbrugsbutikkers engelsksprogede bogafdelinger. Jeg tog de bøger ned, der så interessante ud, tjekkede bagsideteksten for om plottet var noget der kunne falde i min smag, og tjekkede bøgernes gennemsnitskarakter på Goodreads. Såre simpelt.
Jeg kendte absolut intet til forfatteren eller bogen inden.
Har fundet mange interessante bøger på den måde

Jeg savner sgu lidt at kunne fortabe mig i bogsektionen i en genbrug

hmm.. kæresten hev aldrig det sidste bind af Raven's shadow med hjem...

Så det blev en konges Æt.. Det gør mig såmænd ingenting, den starter der hvor 1000 årsriget slutter, så det var bare at kaste sig ind i den arrige vikings sind endnu engang Jeg er vild med Ulv, han er noget af et møgsvin, man kan kun holde af ham, det rødhårede arrige bæst

Jeg skal være sygemeldt i 3-5 uger endnu, så der er da massere at lave imens.. Jeg er nok færdig med den her bog inden weekenden er omme...

I en periode mens jeg studerede finkæmmede jeg systematisk diverse genbrugsbutikkers engelsksprogede bogafdelinger. Jeg tog de bøger ned, der så interessante ud, tjekkede bagsideteksten for om plottet var noget der kunne falde i min smag, og tjekkede bøgernes gennemsnitskarakter på Goodreads. Såre simpelt.
Jeg kendte absolut intet til forfatteren eller bogen inden.
Har fundet mange interessante bøger på den måde

Smart approach. Jeg klikker som regel bare igennem nettet.

Blev endelig færdig med Under the Volcano. På mange måder en frygtelig bog. Med sit kryptiske stream-of-consciousness prosa er det min mest udfordrende bog end til videre - ikke noget jeg ønsker at ændre yderligere ved i nærmeste fremtid. En enkelt sætning fyldte 3 sider. Sommetider var det poetisk og billedligt flot, og/eller med til at forme karakterene. Men ofte er det bare dødirriterende. Der sker ikke særlig meget og bikaraktererne føles undervældende. Det føles måske for dagbogsagtigt til tider (bla. grundet jævnlige, obskure referencer til steder, litteratur mm.), hvilket det tilsyneladende også er i et hvis omfang.

Nej, jeg er ikke fan.

Er igang med at læse Løvehjerte om Ståle Solbakken.

halvvejs gennem sidste bind i A ravens shadow.. Der er dælen dytme godt nok fart på nu!!!! den er svær at ligge fra sig igen!