Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

Drømmespillet

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Det her var planlagt som en blog, men jeg er jo egentlig mere interesseret i at høre jeres bud.

Ho-ho-host! Julen kommer tidligt i år og I har mulighed for at ønske et nyt spil. Julemanden og hans underbetalte nisser kan skabe det hele, hurtigere end du kan få en sukkerstok galt i halsen. Hvad vil du ha'? Det kan være en længe ventet fortsættelse, et spil udviklet af en bestemt designer, en hel ny IP fra et bestemt hold og så videre. Ingen regler, men jo tættere på virkeligheden og jo mere konkret, desto bedre. Der er ikke så meget ved at ønske "det bedste spil i verden hvor man bare kan alt, wow!" Half-Life 3 er dødsstraf.

Jeg ønsker mig et nyt Fallout, denne gang fra Obsidian eller andre, mere traditionelle (læs: kompetente) rollespilsudviklere. Teknologien fra FO4 bliver brugt til at skabe en ny og spændende verden, denne gang i New Orleans, Texas eller hvad ved jeg. Ingen stemmeskuespil til hovedpersonen. SPECIAL, perks og skills bliver gentænkt.

Et andet bud: et samarbejde mellem Nintendo og From Software. Lyder måske som en dum idé. Det handler ikke om eksklusiviteten (for mig), men om at se frugten af et samarbejde mellem dygtige udviklere. Der er en del Zelda i Souls og endda lidt Souls i det nye Zelda. Et udfordrende, visuelt interessant eventyr med aner af Majora's Mask? Ja tak.
 

Other M.
Jake the Snake
Online
Jake the Snake
Interessant forslag. Jeg funderede over det gennem mine morgenrutiner og jeg tror jeg fandt frem til mit perfekte spil.

Vi er ude i en city builder som primært fungerer som Anno spillene. Anno spillene er nogle af mine absolut favoritter. Men en af spillets største svagheder er at dine indbyggere og din by bliver ofte reduceret til statistikker og mangler personlighed. Derfor skal temaet være den nordiske mytologi. Du kan fx have fået til opgave af Odin at opbygge et nyt Asgård. Så forestiller jeg mig at man interagerer med kendte figurer fra den nordiske mytologi som du interagerer med fx Penultimo i Tropico. Så basalt set, Anno's systemer og opbygning af handelsruter, Tropico's humor og evne til at indkorporere et stærkt tema og god humor. Det hele overdrysset med Nordisk Mytologi.

Er der en "bestil" knap?
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Spændende! Hvordan kommer der nye beboere til Asgård? Einherjrer? Jætter?
 

Other M.
MSThychosen
Offline
MSThychosen
Lyder fedt fra jer begge to!

Jeg kunne godt tænke mig et spil hvor man skaber sin egen gladiator. vælger selv hvilken region af Europa/Afrika man vil være slave fra, om man vil være stor, stærk, men langsom, lille adræt og hurtig, eller et mix.. hvilken slags våben kombination man vil slås Med, spyd, to sværd, sværd Skjold, you name it, og så derefter udvide sit arsenal med en eller to andre slags kombinationer, bare for at få lidt variation kampene skal foregå i et hurtigt men taktisk tempo, man skal kunne udsættes for alt som de også blev udsat for, om man vil skåne sin modstander eller være kynisk, opbygge et ry omkring en selv, langsomt blive kendt i gaderne, og længere hen være i stand til at købe bedre udstyr
VR Ville være fantastisk i denne sammenhæng, bare man har plads nok
Hvis man ender med at vinde sin frihed kan man starte op som enten en gladiator ejer eller træner, vælge sin mand forfra, og så prøve igen med evt. Nye våben sammensæt, ny region, størrelse.. noget ekstra man kunne tilsætte, Ville være at designe sin egen personlighed, aggressiv, passiv, defensiv, taktisk, alt hvad man lige kan komme i tanke om

Jeg ville forudbestille det!!
 

Mine knæ er lavet af finere glas, end hvad dronningen drikker af!
Snake
Offline
Snake
Et spil hvor man spiller som en gangster og kæmper sig selv til toppen. Der skal også være mange rpg elementer hvor man hele tiden skal tage svære beslutninger som fx om man skal få ham der whacked og konekvenserne. I starten arbejder man for bosser og laver hits og den slags men senere begynder man at få mere og mere magt til at få folk til at whacke andre. Gameplayet skal være tredje person med godt gunplay som skal føles mere tungt en fx gta 5.
 

Fynner
Offline
Fynner
Spændende bud

Det Trollmeister beskriver tror jeg også jeg kunne blive hooked på. Det lugter lidt af For Honor, men med gladiator-temaet og et federe kampsystem lyder det slet ikke tosset

Jeg har undret mig over at der ikke er nogen der har lavet et virkeligt poleret AAA Hunger Games-agtigt onlinespil hvor en 8-10 spillere droppes på en øde ø, evt. får muligheden for at samle et våben op og så er det ellers alle mod alle indtil der står en vinder tilbage. Masser af tilfældigt genererede faktorer kunne have indflydelse såsom vejr, dyreliv, fælder osv.
Måske én spiller er "game master" og kan sætte nogle af disse ting i gang, hvis det kan implementeres uden at vedkommende kan ødelægge spillet totalt for en enkelt kombattant.
Jeg kan ikke huske hvordan det er i filmen, men der skal selvfølgelig også være en eller anden form for tidsbegrænsning så alle ikke bare sidder på lur i et træ eller bag en busk
I virkeligheden er det vel lidt henad hvad PUBG og til dels Evolve handler om.
Hvis man kunne få det balanceret ordentligt må der da også være stort E-sports potentiale i sådan et spil.

Har også undret mig over at Rockstar (eller andre) ikke har udviklet et GTA-MMO, eller noget der ligner.
Start ud med at vælge faction - kunne være politi, mafia og yakuza eller lignende. Jeg forestiller mig, at spillet foregår i en kæmpe metropol hvor hver faction har nogen "safe-zones" hvor man kan lvl'e sin karakter op uden at bekymre sig om andre factions. Lidt a la WoW, måske. Herefter bevæger man sig ud i den åbne del af byen, hvor hver quest hver spiller gennemfører hjælper med at udvide ens factions "turf", i større eller mindre grad. Jo mere af kortet ens faction råder over jo flere muligheder for at udvide sin karakter. Måske en eller anden bonus til en faction hvis de er presset i bund så alle ikke ender med at spille på samme hold.
I den åbne del kan man aldrig vide sig helt sikker, men der skal naturligvis også være deciderede PvP-kampe hvor de forskellig factions mødes. Fx et heist hvor politiet skal forsvare en pengetransport og de 2 andre factions kæmper om at slippe afsted med byttet.
Igen, hvis man kunne få balancen nogenlunde på plads ville der være uanede muligheder

Sidst men ikke mindst ville jeg gerne have et (action)RPG i stil med Skyrim, udviklet af Blizzard - måske endda i Azeroth. Hvis man kunne ramme den følelse af at udforske, og af at finde små hemmeligheder, lore, osv. overalt som er til stede i både WoW og Skyrim samtidig med Blizzards evne til at finpudse deres udgivelser ville det være noget jeg kunne bruge mange timer på. Et lidt bedre kampsystem end Skyrim er dog et must- evt bland det med nogle idéer fra For Honor krydret med lidt Arkham Batman/Shadow of War og en knivspids button-mashing spell-casting fra WoW.
Jeg er (stadig) vild med Warcraft-universet og jeg tror såmænd godt at Blizzard kunne finde noget historie fra Azeroth, Draenor eller Northrend som ikke er helt udforsket endnu og som kunne være fedt at spille igennem i en SP-kampagne.
Jeg kommer nok aldrig til at se noget lignende but a man can dream
 

Jake the Snake
Online
Jake the Snake
Citerer Magnus Laursen:
Spændende! Hvordan kommer der nye beboere til Asgård? Einherjrer? Jætter?


Så langt var jeg ikke kommet ;) Måske bare valkyrierne som leverer dem.
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Gode bud, hele vejen rundt!

@Fynner: Jeg tror, uden helt at vide det, at APB: All-Points Bulletin, var et forsøg på en slags GTA-MMO. Endda fra udviklerne bag det første GTA og Crackdown. Men det endte vist ikke så godt. Måske skal man bare være Rockstar for at være... Rockstar.

I forhold til en Skyrim/Warcraft hybrid, så kan det også godt undre mig at der ikke er flere som har forsøgt sig med noget lignende. Bethesda Game Studios er jo ikke et særligt stort studie, men de tager sig selvfølgelig god tid. Når man ser hvor utroligt godt de spil sælger, så forstår jeg ikke, at der ikke er flere som prøver noget i samme stil.
 

Other M.
Ak-master
Offline
Ak-master
En sjov og underholdende moderne platformer. Et spil hvor du følger mellemsekvenserne for dels historien, dels og mest humoren, men samtidig har svært ved ikke bare at skippe lortet for hurtigere at komme igang igen. Et spil der ikke føles gammeldags, med potentiale til at vinde unge gamere over.

Det var ret vagt, men måske jeg i virkeligheden bare gerne vil overraskes.
 

This post is 99% beef and the rest exaggeration
Fynner
Offline
Fynner
Citerer Magnus Laursen:
@Fynner: Jeg tror, uden helt at vide det, at APB: All-Points Bulletin, var et forsøg på en slags GTA-MMO. Endda fra udviklerne bag det første GTA og Crackdown. Men det endte vist ikke så godt. Måske skal man bare være Rockstar for at være... Rockstar.

I forhold til en Skyrim/Warcraft hybrid, så kan det også godt undre mig at der ikke er flere som har forsøgt sig med noget lignende. Bethesda Game Studios er jo ikke et særligt stort studie, men de tager sig selvfølgelig god tid. Når man ser hvor utroligt godt de spil sælger, så forstår jeg ikke, at der ikke er flere som prøver noget i samme stil.


APB har jeg i hvert fald aldrig hørt om så vildt stort kan det ikke have været
Har selvfølgelig lige google't det og ja det lugter da lidt hen af det jeg forsøgte at beskrive.

Og helt enig i din sidste betragtning.
Jeg skal absolut ikke udelukke at der er nogle "mindre" titler der er gået min næse forbi, men det undrer bestemt også mig at der ikke er flere AAA-titler af den type. Kan strengt taget ikke, sådan lige, komme i tanke om andre end TES og The Witcher inden for de senere år. Kingdoms of Amalur måske, men det gik jo heller ikke for godt med det (selvom det er et fint spil), og det er trods alt også 5 år siden.
Så er der Souls-serien, men det er alligevel også noget andet, synes jeg. Zelda?
Måske er jeg bare for kræsen og savner at kunne spille Skyrim igen som var det første gang.
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Det levede heller ikke længe, så nogen større succes har det ikke været. Tror det kom i den periode hvor Gud og hvermand skulle forsøge sig med et MMO af en art.

Indtil for nylig var et moderne System Shock (eller i noget i samme dur) noget jeg også higede efter. Havde jeg lavet denne tråd for et par måneder siden, så havde jeg nok skitseret sådan et spil.

Der var rygter ved E3 om et nyt projekt fra Bethesda, i stil med Fallout/Elder Scrolls, men sat langt ude i fremtiden, med rumracer og alting. Jeg ved ikke om det havde noget på sig. Men jeg kan ikke tænke om arven fra Bethesdas spilserier er blevet dem lidt for tunge. At efterfølgerne nødvendigvis skal være så meget "større og bedre" at de bruger hundrede år på at få dem færdiggjort. Jeg ved det ikke. Men jeg ville gerne se noget mere fra dem.
 

Other M.
Jake the Snake
Online
Jake the Snake
Det tager lang tid at lave open world spil. Jeg kunne forestille mig at afkastet ofte ikke er godt nok, taget tid og budget i betragtning. Det betyder dog ikke at der ikke har været andre spil der ligner. Kan lige tænke på Dragons Dogma, Dragon Age spillene, Risen serien og Two Worlds serien. Mange af disse er selvfølgelig en del ældre og holder ikke samme standard, men de findes da.
Kommer også an på hvad i mener minder om det? Der er jo andre kæmpestore openworld RPG's på PC markedet fx, det er bare CRPG's eller lignende. Jeg tænker på titler som Shadowrun, Pillars of Eternity osv. Der findes mange gode turbaserede RPG's endnu. Jeg forestiller mig dog bare at det efterhånden næsten kun er oldtidsPC gamere som mig som nyder turbaserede spil.
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Det kan du nok have ret i. I den her sammenhæng tænker jeg ikke så meget på drager, magi eller en kæmpe spilverden, men mere Bethesda spillenes, æh, immersive kvaliteter. Dragon Age minder mere om en tilrettelagt D&D kampagne, hvor Elder Scrolls er en sandkasse. Her kan man ligesom gøre lidt af hvert. Der er tusind systemer som kan fastholde spilleren eller blive ekspanderet yderligere gennem mods. Man kan manipulere med den kunstige intelligens, kaste rundt med løse genstande, få systemer til at spille sammen (ofte på uhensigtsmæssige, men interessante måder). Jeg tror førstepersonsperspektivet er en stor del af det.
 

Other M.
Jake the Snake
Online
Jake the Snake
Nej det kan du have ret i. Der findes selvfølgelig dele af det i forskellige spil. Desværre for mig så har jeg aldrig været ligeså vild med bethesdas spil som så mange andre. Jeg synes simpelthen de oftest føles for janky, animationerne er tudegrimme og jeg finder de forskellige sidequests som tomt indhold. I mine øjne er det spil med rigtig meget indhold, desværre synes jeg meget af det indhold er ret overfladisk.
Jeg var dog ret glad for lige netop New Vegas. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor det holdt min interesse så meget længere end alle de andre.

Et spil som Just Cause er så vidt jeg ved også blevet beskrevet meget som det du betegner. Det fangede ikke min interesse så jeg kan ikke rigtig bekræfte det.
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Hm, måske fordi New Vegas blev udviklet af Obsidian? De kan afgjort deres kram, hvad angår rollespil. Men ja, janky beskriver de spil ret godt. Ja, Just Cause er helt sikkert også en sandkasse, men den er måske lidt mere enfoldig. Eller ensidig. Det handler først og fremmest om at skabe kaos, massiv ødelæggelse. Bethesda, for mig at se, er lidt jack-of-all-trades. Og muligvis master-of-none. De har en verden fyldt med baggrundshistorier, for dem som er glade for den slags. De har karakterklasser, magi, grotter, dialog, crafting, companions, evnetræer, loot. Det er få spil som kan tilbyde så stor variation - afveksling fra sit eget spil.
 

Other M.
Jake the Snake
Online
Jake the Snake
Citerer Magnus Laursen:
De har en verden fyldt med baggrundshistorier, for dem som er glade for den slags. De har karakterklasser, magi, grotter, dialog, crafting, companions, evnetræer, loot. Det er få spil som kan tilbyde så stor variation - afveksling fra sit eget spil.


Jeg vil faktisk mene at de fleste større RPG's har næsten alle disse punkter eller tæt på.
Jeg har altid set det som at de har utrolig meget randomly scattered content.
 

Magnus Laursen
Offline
GR®
Magnus Laursen
Det har du fuldstændig ret i. Jeg ved ikke om det er 'randomly scattered', dog. Så det demonstrerer måske bare hvor svært jeg har ved at udpege de særtræk som, for mig, får Bethesdas spil til at skille sig ud . Man kan kunne komme så langt med en redegørelse af spillets komponenter, it seems. Men at de spil rammer en helt særlig nerve hos folk, det herker der ikke tvivl om hos mig. Jagten fortsætter!

Nu kom vi vist ud på et sidespor, hehe.
 

Other M.
Joeyvind
Offline
Joeyvind
I dagens anledning ønsker jeg mig et nyt Soldier of Fortune.

Jeg har lyst til iføre mig et John Mullins Movemberskæg og skyde samtlige irriterende personer i arme, ben og pikkemænd med en sølv Desert Eagle.

Arh det var dejligt at få ud...
 

Hej lille tulipan - Tilføj mig på PSN: joeyvind/Twitter @joeyvind
Søren Svanhof
Online
GR®
Søren Svanhof
Jeg vil bare gerne have et Fallout spil som ikke ligner plastik eller modellervoks. Var hverken synderligt begejstret for FO3, FO:NV eller FO4.
 

avatar is Missing

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!