Det er så skide svært, det spil! For år tilbage genspillede jeg det med et par kammerater. Brugte snydekoder (remember those?) for at komme længere i spillet... med det resultat, at vi ikke kunne klare nogen af banerne. Det var ydmygende, men sjovt. Det visuelle udtryk er ældet med ynde!

Damn! Havde helt glemt spillet har snydekoder. Men ja det er et af de spil, som har ældet med ynde. Virkeligt charmerende stil spillet har.

Ja, pænt er det også. Fotorealisme er grimt om 2 år, men artistisk stil er tidløs

Mit fjerde spil i år bliver nok Prey, det er jeg lige startet på. Virkelig fed stemning, lidt Bioshock feel over det.

Ja, pænt er det også. Fotorealisme er grimt om 2 år, men artistisk stil er tidløs

Vent, ser din virkelighed ikke ud som i Rayman? Måske skulle jeg læse indlægssedlen til de her "vitaminer"...

Mit fjerde spil i år bliver nok Prey, det er jeg lige startet på. Virkelig fed stemning, lidt Bioshock feel over det.

Ville gerne spille det spil for første gang igen. Prey <3. God fornøjelse.

Spillede lidt Rayman 1 sidste år. Stoppede meget hurtigt igen. Jeg kom ingen vegne.

Spillede lidt Rayman 1 sidste år. Stoppede meget hurtigt igen. Jeg kom ingen vegne.

Min ven og jeg kæmpede bravt men endte også med at give op efter konstant at se game over skærmen. Hvor halvdelen også er meget farverig. Det er så forbandet svært det spil, første verden gik fint, men den der musik verden. Damn!

Men nu, hvor Magnus har været så flink at minde mig om, at der findes snydekoder til spillet, så kan det være at det på et tidspunkt skal have et skud igen.

Ville gerne spille det spil for første gang igen. Prey <3. God fornøjelse.

Mange tak. Jeg synesj eg får lidt prygl af spillet og overvejer at sætte det ned på easy, hvad spillede det igennem på?

Det er så forbandet svært det spil, første verden gik fint, men den der musik verden. Damn!

En af mine mest stolte øjeblikke var da jeg endelig kom gennem den åndsvage musikverden!

Sværhedsgraden svinger så vildt meget i det første spil

Åh, gud! Musikverdenen! Første bane, som jeg husker det, er ret ligetil. Og så er det bare blokfløjter og spidsnoder fra Helvede!

Det grummeste er jo i bund og grund at man kan blive sendt helt tilbage til start. Efter et vist antal Game Over mister man alt, så vidt jeg husker. Det er dælme brutalt. Som barn lod jeg nogen gange startskærmen køre, fordi den viste små udsnit af senere baner. Der er en ret cool skorpion boss som jeg aldrig selv nåede til, men som jeg dengang tænkte så mega sej ud. Ak ja.

Citerer Magnus Laursen:Ville gerne spille det spil for første gang igen. Prey <3. God fornøjelse.
Mange tak. Jeg synesj eg får lidt prygl af spillet og overvejer at sætte det ned på easy, hvad spillede det igennem på?

Jeg kom faktisk igennem det på hard, men set i bakspejlet burde jeg nok også have skiftet. Rendte hovedet mod muren de første mange timer. Især mod Phantoms. Det sker dog løbende et skift i magtbalancen som jeg fandt ret tilfredsstillende, men lavere sværhedsgrad kan også betyde mere frihed til at eksperimentere, så det er lidt en balancegang!

Prey, sørg for at få opgraderet din shotgun og spec dig i noget combat focus og se hvordan combat siden ligesom bare falder fra hinanden

Men ej, det gør ikke noget at slå sværhedsgraden ned en smule hvis man får høvl, omend jeg vil foreslå at man altid gør sit bedste for at vinde på så højt et niveau man kan. Det er bare sjovere på den måde, man bliver bedre og får mere ud af sine spil

Det der som regel sker når man ikke slår sværhedsgraden ned er at man kommer til at tænke ud af boksen, hvis ikke man kan vinde med sine nuværende strategier så måske prøve noget andet, man kommer dybere ind under huden på spillet og det er tit hændt at jeg først har sat pris på et spil når det har tvunget mig til at bruge hele værktøjskassen

Ganbatte, Jia you og hvad man nu ellers siger for "gør dit bedste" rundt om i verden

Det er meget rigtigt. Sværhedsgraden kan især åbne op for lidt eksperimentel tænkning i ImmerSim spil, men jeg synes også det kan gå den anden vej: hvis man først finder noget som virker (Shotgun, fx) så holder man sig måske mest til den. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at det er nemt at save-scumme indtil tingene udspiller sig som de skal. Det er en balancegang, som sagt.

Det bedste råd jeg kan give, er nok: "man kan ting i Prey som man ikke skulle tro man kunne."

Heh, ja det kan godt være at man skal opgradere sine muskler til level 3 for at kunne fjerne en rumsofa, men hvem siger at min granat der nedbryder ting til grundstoffer ikke kan fjerne den for mig

Og så de mange ting man kan slippe af sted med ved hjælp af den der G.L.U.E gun, det var et af spillets lyspunkter

Så er der også blevet noget en sidste titel i januar med LA Noire til PS4. Jeg kunne virkeligt godt lide spillet da det udkom i sin tid, og jeg vil stadig påstå at det er en af de mere undervurderede titler. Spillet er så tilpas meget anderledes fra andre Rockstar titler, at det samtidig er et frisk pust.

Planen er stadig at nå flere end sidste år, hvilket jeg også er godt på vej til.

Det er bare sjovere på den måde, man bliver bedre og får mere ud af sine spil

Det er jeg ikke udelukkende enig i. Det kommer an på, om man vil have en udfordring eller hvad man vil have ud af sine spil. Selv skifter jeg meget mellem at tag mine spil på sværeste sværhedsgrad og easy. Det er alt efter humør og spil.

Har ikke noget imod en smule udfordring, men jeg gider ikke at spille samme sekvens i en time. Eller grinde en time for den sags skyld. Og eftersom at jeg ikke spiller kompetetivt, bliver jeg sjældent specielt god til nogen spil. Medium er derfor fint til mig. Er spillet sjovt kan jeg altid tage en tur mere på Hard.

Det handler vel i bund og grund blot om at man skal have sit spil at ramme det der "Just Right" sweetspot hvor det ikke er for nemt, men samtidigt heller ikke er så svært at hvert eneste lille encounter nærmest bliver et spørgsmål om held at klare.

Nogle spil bliver heller ikke ligefrem bedre af at blive taget på Hard, fordi de ikke er designet med det for øje mens andre bare bliver lettere irriterende bullet-sponge fests på Hard men uden at spillet egentligt bliver synderligt sværere af det. Det er bestemt noget som man må afgøre med sig selv på et game by game basis, men jeg finder det nu typisk sjovere hvis det kan give lidt modstand. Ja faktisk ender det tit med at et spil kan blive helt værdiløst for mig hvis det end ikke på Hard kan give nok modstand til det ikke bliver kedeligt, det kan godt være irriterende hvis der er masser af hype omkring det og man er for OP til at kunne være med. Den omvendte Cuphead situation måske

@Lilium - Hvordan stunlock'ede du den sidste boss i Wtcher 3 ?

Jeg regner med, at Monster Hunter: World befinder sig i min postkasse, når jeg kommer hjem i dag, og jeg glæder mig sgu til at få prøvet det.

Anmeldelser samt en meget begejstret ven fik mig til at bestille det, så nu må vi se, om det lever op til mine efterhånden ret høje forventninger.

Jeg tænker også, at jeg lige noterer mig Søren Svanhofs tips fra artiklen her på GR, og så kaster jeg mig ellers bare ud i det.

Andre, der har det på listen for tiden?

Jeg er ved sidste boss i Xeno2

@Lilium - Hvordan stunlock'ede du den sidste boss i Wtcher 3 ?

https://www.youtube.com/watch?v=EQ8knmVKsdI Sådan her
Jeg tror ikke helt de har overvejet hvor absurd god Rend er for en skill givet hvordan du bare kan spamme det, særligt ikke i udvidelsen når du har mulighed for at udvide dens rækkevidde, så kan du melee fjender uden at komme inden for deres rækkevidde

Så blev Crash Bandicoot kørt igennem igen på PS4, og det er virkeligt et vellavet remake. Jeg bryder mig normalt ikke om Activision, men her har de og Vicarious Vissions altså leveret et rigtigt godt stykke arbejde, som er utroligt flot, men samtidig er tro mod de oprindelige. Nu i gang med Cortex Strikes Back

Originalerne på PSX har bedre styring = bedre spil #facts

Lige nu spiller jeg "Influenza Simulator 2018". Meget virkelighedstro. Vil ikke anbefale. Klæd jer varmt på, før vinteren tager jer.

Nu faldt jeg sgu' i gang med Crash Bandicoot til PSX, 1'eren, den jeg aldrig rigtigt fik spillet færdig i sin tid fordi jeg ikke ejede det og kun havde prøvet det løst hos venner. Jeg kommer hurtigt frem til at den skarpere styring som jeg fandt manglende i remake var en ting som først kom ind i billedet fra Crash 2 af, som det fungerer lige nu så har Crash tendens til at fortsætte sin bevægelse uafhængigt af input hvis han spinner mens han løber hvilket godt kan sende dig ud over en afsats.

Han føles dog mere responsiv end i det nye, kan sætte af insta fra det øjeblik han rammer jorden osv. Føles anderledes at spille spillet med et tastatur via emulation, men stadig godt. Må bede folk der siger at 3D platformere skal spilles med en controller om at æde en støvle, det er vrøvl.

Savner dog 60fps understøttelse, hvis blot der var en fornuftigt udarbejdet remake derude

Må bede folk der siger at 3D platformere skal spilles med en controller om at æde en støvle, det er vrøvl.

Det skal de dog. Altså spilles med en controller. Og så selvfølgelig på konsol også.

Og så synes jeg i øvrigt stadig at styringen er udmærket i remaket.