Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

Manglende WIFI signal på PS4

call_of_duty_freak
Online
call_of_duty_freak
Hej!

Det er vist længe siden, at jeg sidst har skrevet noget herinde, men nu er jeg tilbage med et mystisk problem. Jeg har forsøgt at google mig lidt frem, og jeg kom til at tænke på denne side og se, om der måske var hjælp at hente herinde.

Når jeg tænder min PS4, så synes WIFI signalet at virke i 5-10 minutter, hvorefter jeg ryger af internettet. Jeg forsøger derefter at teste forbindelsen, hvorved den enten går i stå eller giver mig beskeden om, at den ikke kunne teste forbindelsen under tidsgrænsen. Jeg forsøger så at konfigurere en ny forbindelse, men intet signal dukker op. Den virker til at gå i stå, men det gør den dog ikke. Den kører vel nærmest rundt i et loop i dens søgning efter signalet. Endvidere blokerer den for, at man kan slukke for Playstationen gennem menu'en, så det er rigtig øv!

Jeg har, efter min egen vurdering, forsøgt alt. Genstartet den, formatteret den og testet en forbindelsen gennem et LAN-kabel. Det hjalp at bruge LAN-kablet og det skal siges, at den fungerer upåklageligt, når jeg i hvert fald kører Madden 18, som er meget afhængig af, at man er online.

Jeg ved ikke, om der er en løsning eller om det bedste er at acceptere, at jeg skal bruge en LAN-forbindelse i fremtiden. I hvert fald er mit bud, at det er et hardware problem og ikke et software problem. Uden at jeg dog skal fremstå som en teknisk ekspert inden for det område.

Så hvis andre har oplevet det samme, og hvis nogen har en løsning, så skriv gerne. Ja, det kan sågar også være en hjælp med et link til et fora eller en side, hvor mit problem måske står beskrevet mere præcist end, hvad jeg selv kan finde ud af at formulere på google, da jeg virkelig har svært ved at identificere andre med samme problematik.
 

avatar is Missing

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!