Så for satan! Velkommen tilbage Raptor! 

Åhh jeg vil gerne tilbage til Remnant 2, det er så fucking godt. Jeg tror det er årets spil for mig. Men jeg har ikke spillet længe, fordi min coop partner har haft dårlig tid og det vil føles lidt som utroskab at spille uden ham.

Spørgsmål om Allan! Jeg skal selv igang med AW remastered nu her og jeg synes jeg hører fra en del sider, at det halter lidt i gameplay. Hvilken sværhedsgrad vil du anbefale mig? Easy for at komme hurtigt igennem det eller normal for, at det ikke bliver alt for cake walk?

In reply to: @McCandlessDK

Hvilken sværhedsgrad vil du anbefale mig?

Jeg tog selv normal men ville ønske jeg havde taget easy for at holde pacingen lidt oppe. Fjenderne kan blive ret spongy mod slutningen.

Vil dog anbefale dig at spille DLC'erne også. De fortsætter plottet og udgør den "rigtige" slutning og er med i Remastered udgaven, men spillet gør intet for at gøre dig opmærksom på dem. De ligger som "Specials" under listen af missioner når man har gennemført hovedspillet, og er nok de mest interessante kapitler både i historie og gameplay.

In reply to: @Raptor

Jeg tog selv normal men ville ønske jeg havde taget easy for at holde pacingen lidt oppe. Fjenderne kan blive ret spongy mod slutningen.

Du har overtalt mig, jeg tager easy. Jeg kan jo se på de spil du spiller, at du er helt okay til videospil. Så hvis det hjælper på pacing, så er det den jeg hopper på.

In reply to: @Raptor

Vil dog anbefale dig at spille DLC'erne også. De fortsætter plottet og udgør den "rigtige" slutning og er med i Remastered udgaven, men spillet gør intet for at gøre dig opmærksom på dem. De ligger som "Specials" under listen af missioner når man har gennemført hovedspillet, og er nok de mest interessante kapitler både i historie og gameplay.

Tak for heads up.
Hvad med AWE til Control, bør jeg også blæse igennem det?

24/52 - Resident Evil 4 Seperate Ways

4,5 timer

8/10

Jeg var lidt nervøs for håndteringen af denne DLC da det var Capcoms B-hold, dem der ødelagde Resi3 der stod for det, men altså ærligt talt, så synes jeg de slap godt fra det. Det er ikke helt så stærkt som hovedspillet da det for det første ikke har helt så mange interessante kampscenarier, og Adas stemmeskuespiller stadig virkelig er et underligt valg. Det er dog stadig mere Resi4, og helt blottet for intense scenarier er det ikke. Nævneværdigt er bl.a. kampen mod ridderrustningerne under beskydning fra bueskytter. Jeg var også glad for at se at nogle af de sektioner der var taget ud fra Leons side nu gør entre hos Ada. Det bliver som hovedspillet slet ikke sidste gang jeg spiller det, og jeg ser frem til at køre igennem igen i fremtiden.

Udover det, så har jeg gang i Armored Core, Cyberpunk og regner også med at skulle fyre op under noget Assassins' Creed og Spider-Man senere. Jeg har været uinteresseret i de fleste større releases siden like April, men nu er jeg fuldstændigt overvældet lol. Lidt pacing kunne være rart! Men ja, som altid - ved godt hvorfor spil ikke kommer henover sommeren (så tit)

In reply to: @McCandlessDK

Hvad med AWE til Control, bør jeg også blæse igennem det?

Det har jeg faktisk ikke spillet, selvom jeg har spillet både Control og Alan Wake. Du må gerne melde tilbage om det er godt hvis du kører det igennem 👌

21/52

Master Detective Archives Rain Code: Raining Cats and Dog

Antal timer: ca. 1 time

Karakter: 6/10

Ny hovedperson i forhold til den forrige DLC og ellers kan der siges mere eller mindre det samme. 

Lies of P (PS5)

51/52

30+ timer

Stort 9/10

Jeg tror de fleste så traileren til Lies of P og tænkte at det var en sjov gimmick og så heller ikke mere. Studiet har kun ét spil på bagen, og ikke ligefrem et prangende et, og vi har for nyligt set Bloodborne-inspirationen prøvet af i Thymesia og Steel Rising (settingen i sidstnævnte minder endda MEGET om Lies of P) uden stort held, så forventningerne var ikke sat højt.

Heldigvis kom Round 8 Studios og viste os at Lies of P er meget mere end en gimmick, men faktisk er et virkelig stærkt bud på et soulslike. Som nævnt ovenfor er der rigtig mange elementer i Souls der får det til at spille for mig, og hvor Thymesia kun fik styr på det visuelle og bosskampene, så har Lies of P formået at ramme hovedet på sømmet med meget mere: Store, labyrintiske områder, spændende fjender, glimrende bosskampe, en interessant setting, og glimrende build variety er bare nogle af de punkter hvor Round 8 virkelig udfordrer FromSoft på deres egen hjemmebane. 

Lies of P er en kæmpe anbefaling til alle der kan lide soulslikes, og specielt dem der er blevet skuffet over alle knock-off udgaverne. Jeg var i gang med det ligeledes meget Bloodborne-inspirerede Thymesia da Lies of P udkom, og det bliver meget svært at gå tilbage - Pees of L er i en helt anden liga.

21/52

Everspace 2

Karakter: 9/10

Tid: ca. 36 timer

Her er tale om et rigtigt Morten-spil! En arcady space-shooter! Det kilder mig de helt samme og rigtige steder som en af mine lowkey favoritter fra 2021 - Chorus.
Men Everspace 2 er et bedre spil, på næsten alle punkter. 
Historien er helt okay(i Chorus var den dum), spillet kører godt, ser godt ud og gameplay er skarpt. 
Hvis du ligesom mig, synes den bedste del af Star Wars er når rumskibene plaffer hinanden, så er Everspace 2 noget for dig. Man behøver ikke at have spillet det første, det har jeg heller ikke.

Everspace 2 er blevet mit GotY - der er dog stadig mange prominente 2023 titler, som jeg ikke har spillet, men for fanden det er et solidt spil.
Samtidig bliver jeg igen bekræftet i, at jeg synes AA titlerne ofte er de mest interressante.
Hvilket er en skam, da det er en størrelse spil, som har svært ved at finde penge fra investorer. (så køb nogle flere AA-titer)

Min hidtidge top 3 for 2023 ser indtil videre sådan her ud:
1. Everspace 2
2. Hi-Fi Rush
3. Diablo 4

*Remnant 2 kunne meget vel ryge ind på en første eller andenplads, når jeg har gennemført det*

25/52 - Cyberpunk 2077 2.0 + Phantom Liberty

8/10 - 35 timer'ish.

Det har været lidt af en rejse for det her spil. Oprindeligt var min reaktion lidt "duer ikke, væk", da der simpelthen var for meget jank, irriterende design-valg og performance-issues. Sidenhen skal jeg da ellers love for at der har været arbejdet hårdt på det, og man har nu med 2.0 fået adresseret mange af mine issues, og fået styr på det meste af performance. Er spillet helt perfekt, nah - der er stadig ting der kunne være realistisk at forbedre uden det behøver at blive helt karikeret "bare kombiner Doom ildkampe med Deus Ex imsim baner, og gør det med en map på 50 km2", så jeg er spændt på at se hvad de har at byde på i en 2'er.

Den nye DLC historie er stærk, og byder på et godt udvalg af forskellige endings fordelt ud på to "stier", og jeg vil godt anbefale man spiller dem begge to de formåede både at være helt forskellige fra hinanden rent narrativt, men sågar også på gameplay. Jeg havde lidt besvær med at holde performance helt stabilt, og jeg er lidt ked af at jeg ikke havde muligheden for at spillet det igennem på et 4090'er bæst, med alt det visuelle på max, så derfor blev min oplevelse holdt lidt tilbage, og derfor er jeg kun på 8, men godt var det sgu.

26/52 - Assassin's Creed Mirage

6/10 - 18 timer

Det er lidt middelmådigt, men jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var forfriskende med et AC der baserer sig omkring stealth igen, og som sågar kan gennemføres på under 20 timer og er frit for RPG-loot. Mange vil nok finde dette spil ekstremt ligegyldigt, og det havde jeg formentligt også hvis det kom året efter Syndicate, men med serien så meget på afstand, så gik det alligevel. Spillet har godt med jank, og det virker ikke synderligt balanceret omkring at skalere med Basims stigende færdigheder og adgang til mere sofistikeret udstyr. Halvvejs inde kunne jeg bare smide en røgbombe hvis jeg blev spottet, og snigmyrde alle under forvirringen, og det crazy Splinter-Cell Conviction-style Mark n' Execute move man har er så OP som det er immersion-breaking lol. Man kan også med rette kritisere spillet for at når først du har lavet et par missioner, så står den meget på gentagelser fremover. Historien er også ret ligegyldig, jeg var faktisk meget mere interesseret i at læse de små historiske uddrag om Baghdad som man kan finde rundt omkring.

Alt i alt, en ret blandet landhandel men jeg fortryder ikke jeg fik gjort plads til det.

NieR: Replicant ver. whatever (PS5)

52/52

Ca. 20 timer

6/10

NieR: Automata har et af de bedste plot i noget videospil nogensinde og har nok klimatiske set-pieces til at holde pacingen oppe, og så er gameplayet ret varieret som følge af at man skifter mellem 3 spilbare karakterer og en håndfuld spilgenrer. Det blev derfor en stor success, og det er næppe en overraskelse at man derfor shinede det første NieR spil op og genudgav det. 

NieR: Replicant rammer dog desværre slet ikke samme højder. Plottet er godt, men det mangler variation i gameplayet, og pacingen er helt ufatteligt langsom - til det punkt hvor jeg gerne sætter en lydbog på samtidig. Der er dog stadig en masse glimt af de genistreger der blev udbygget i Automata, og det er dem der holder interessen i live.

Når jeg siger at Replicant mangler variation, så mener jeg at omkring 90% af spillet består af at løbe mellem punkter for at snakke med folk og dræbe fjender, og der er kun en håndfuld forskellige af disse. Det kan jeg dog leve med fordi plottet er spændende og der til tider kommer nogle overraskende gameplay-sektioner. 

Det helt store problem ligger i den måde den håndterer "new games". I Automata kunne du 2 gange "gennemføre" spillet, vælge New Game, og så spille "forfra" med en ny karakter, men denne nye "gennemspilning" var kun en "ny gennemspilning" af navn, for overlappet mellem "gennemspilninger" er ret beskedent.og plottet fortsætter med at køre længe efter det punkt hvor rulleteksterne originalt kørte. Reelt er der derfor tale om én gennemspilning hvor du lige skal ud i hovedmenuen og trykke "New Game" en gang imellem.

Replicant gør det samme, og det tager dermed 3 til 5 gennemspilninger at se den "sande" slutning, men måske med undtagelse af den 5. gennemspilning (der skal spilles helt fra starten), så består gennemspilning 2 til og med 4 af at du spiller anden halvdel af næsten præcis samme spil igennem. Okay, der er nogle ekstra cutscenes fra gennemspilning 2 og frem, og der er nu undertekster på fjenderne (hvilket er ret genialt), men du skal stadig løbe frem og tilbage og dræbe de samme fjender der ikke udgør nogen trussel overhovedet i 6 timer for at se et par minutters ekstra cutscenes, og man må spørge sig selv hvorfor disse ikke bare var inkluderet i første eller anden gennemspilning når der nu ikke er noget nyt gameplay på menuen, men det er fedt at se at Yoko Taro lærte af dette og fik konceptet til at virke upåklageligt med efterfølgeren.

Til gengæld har Replicant Weiss. Jeg kan godt lide Weiss.

Edit: Jeg har nu fået slutning A, B, C og D og brugt en 35-40 timer på et spil jeg ikke engang rigtig kan lide, så jeg har muligvis Stockholm syndrom.

11/52

Baldur's Gate 3

~83 timer

10/10

Kort sagt det bedste cRPG jeg har spillet. Det har sine fejl og få mangler, men det er bare så fyldt med muligheder og ting at opdage at alle småfejl er tilgivet.

Alle tre akter er nuancerede med masser veje at vælge, masser af valg at tage og terningekast at fejle (eller savescumme sig ud af).

Alle companions man møder har dybe personligheder og historier (udover et par stykker) der er værd opleve til ende, og det endte, oftere end jeg havde troet, med at jeg blev fuldstændig investeret i deres historier.

Jeg er slet ikke færdig med det endnu og det er et spil der med garanti kun bliver endnu bedre med årene.

Hvis du skal starte et sted, så start her. Det bliver ikke bedre. 

______________________________________________________________________

12/52

Starfield

~90 timer

8/10

Det er Bethesda på godt og ondt. Jeg har altid været stor fan af deres spil, og Starfield gør også det meste rigtig godt. Af en eller anden grund mangler der.. et eller andet. Det føles lidt for sterilt, det er lidt for mekanisk og historiefortællingen er langt hen ad vejen forældet.

Jeg vil rigtig gerne elske det, og der ryger nok også lidt flere timer for at se hvad der er at finde på de helt hårde planeter, men det bliver ikke mere end et rigtig fint spil. Men det er også nok, selvom jeg håber de får pudset lidt kanter og måske fremtidigt DLC kan tage det til andre højder. 

_______________________________________________________________________

13/52

Cyberpunk 2077: Phantom Liberty (Expansion)

~25 timer (cirka hvad selve udvidelsen med alt indhold har taget mig)

9/10

Jeg elsker Cyberpunk. Jeg gennemspillede det da det udkom, fyldt med bugs og andre goder, og jeg elskede det. Jo jo, det var et mareridt at komme igennem, men spillet under var fantastisk.

Efter en masse patches, opdateringer og nu en DLC, ville jeg så for første gang siden udgivelsen, udover et hurtigt kig ind da den sidste store patch udkom, gennemføre spillet igen - primært pga. Phantom Liberty. 

Og godt nok har jeg ikke gennemført HELE spillet endnu, igen, men jeg har spillet hele udvidelsens historie-del færdig og klaret stort set alt tilhørende ekstra-materiale.

Og hold. Nu. Kæft hvor har de ramt fuldstændig rigtig. Ikke nok med at hovedspillet er opdateret med alt fra bedre politi-system til nye biler og våben og alt mulig andet, så har de skabt en utrolig medrivende spionthriller, med vilde bosser, store set pieces og en god håndfuld twists, som der nu hører en god spionbasker til. Samtidig er skuespillet eminent, og det store trækplaster, Idris Elba, spiller faktisk en stor rolle gennem det hele og er ikke bare "billigt" blikfang. 

Hvis du kunne lide Cyberpunk tidligere men ikke har fået det købt endnu, så bliver du ikke skuffet.

Var du skuffet over Cyberpunk da det udkom og ikke har gidet givet det chance, så er der ikke et bedre tidspunkt end nu. Det er næsten den perfekte version af hvad det forsøger at være.

53/52

House of Ashes (PS5)

7/10

Én aften - måske 4-6 timer

House of Ashes er endnu en udgivelse i Dark Pictures Anthology, så du ved hvad du skal forvente: Halvt film, halvt spil, et klassisk gyserplot, og meget lidt gameplay. Det er også hvad du får, men jeg synes House of Ashes rejser sig over sine forgængere - måske ikke Until Dawn, men sandelig både Man of Medan og Little Hope - ved at have markant bedre pacing, og ved at have et plot der afviger mere fra forgængerne (der kørte meget i samme spor).

Det er dog en smule ærgerligt at der er så lidt gameplay - jeg tror generelt at du har styringen mindre her end i de tidligere spil, og det er ekstra tydeligt når handlingen i højere grad er passende til et videospil. Hvor de tidligere spil primært bestod af forsvarsløse unge mennesker der mest bare sneg sig forsvarsløst rundt, så er karaktererne i House of Ashes bevæbnede soldater, og der er langt mere action end før - men selvom der er skyde-mekanikker er langt det meste af denne action dog cutscenes der ikke giver spilleren mulighed for at have indflydelse på handlingen, og det virker som en spildt mulighed.

Kort sagt: Hvad House of Ashes mister på ikke at have det dybeste plot samt for lidt interaktivitet vinder det tilbage på at have god pacing, og længden af spiller gør at man kan klare det ud i én køre, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til at prøve flere gennemspilninger af.

22/52

Warhammer 40k: Darktide

Karakter: 6/10

Tid: ca. 18 timer

Darktide er en spirituel efterføler til Vermintide spillene - eller i hvert fald fra samme studie.
Denne her gang er det dog sat i Warhammer 40k i stedet for Warhammer Fantasy. Der er stadig tale om 4-player co-op ala. Left 4 Dead og Back 4 Blood.
Der er ikke nogen kampagne og tæt på ingen historie. Man får nogle små mellemsekvenser indmellem, hvor man får af vide, at man er lidt mindre uduelig end sidst.
Så jeg har spillet til jeg umiddelbart var mæt, jeg har prøvet alle banerne en håndfuld gange og kommet godt op i level (level 25, max level er 30). Så nu tæller det som gennemført, basta! 
Jeg ville ønske, at jeg kunne give det en højere karakter, for jeg er vild med setting og spillet er sgu underholdende! Warhammer 40k har alle dage været mørk, grumt og dumt og jeg er nede med det! 
Desværre har jeg nogle problemer med spillet.

Gameplay: Core gameplay er glimrende, både skydevåben og melee føles godt. Desværre er spillet for overfladisk, ligesom jeg også synes L4D spillene var. Det bliver for hurtigt det samme. Man kan lave builds og sætte skillspoints, men jeg synes spillet mangler dybde. Her lavede Back4Blood en lille genistreg med sine kort/decks, som radikalt kunne ændre den måde man skulle spille på.

Teknisk: Havde det tekniske siddet lige i skabet, så havde jeg nok ligget på et 7-tal. Det skal først siges, at spillet er flot og hvor er det rart at se et multiplayer-only spil være flot. Eller det er i hvert fald flot det meste af tiden.
Spillet benytter sig af variable opløsning og indimellem kommer den lige langt ned og billedet bliver lige grumset nok. Det havde ikke været et problem, hvis så bare framraten havde været stabil eller nognelunde stabil på de 60 fps.
Men det er den overhovedet ikke. PC-versionen var længe kendt for at have problemer med det og konsoludgaven er ingen undtagelse. Frameraten falder konstant og den ryger ofte ned i en 40 stykker og det er altså tydeligt(selvom nogle PS5 folk jo ellers mener 40 fps er det nye sort!).

Kan det anbefales? Jeg har mine problemer med spillet, hvilket min karakter også afspejler. Men altså, jeg har fandeme også hygget mig med det. Jeg kan også sagtens finde på at spille det mere, men ligesom med L4D og B4B, så bliver jeg hurtigt mættet. Er du derimod typen der har smidt 100 timer i Left 4 Dead eller Vermintide 2, så skal du også spille Darktide.

27/52 - Metal Gear MSX

5/10 3.5 timer

Ja, det har jo så ikke ældet synderligt godt. Det er et stealth spil hvor du ikke kan dukke dig eller lægge dig ned. Bruh. Fjender respawner det øjeblik du forlader den skærm du er på, ofte er der tilsyneladende ingen måder at undgå at blive set på, du bliver bare spottet insta når du træder ind på visse skærme og til tider bliver spillet også lige lovligt kryptisk. F.eks. befrier du et gidsel som giver dig en radiofrekvens du skal ringe til. Det gør jeg så med det samme, men ingen respons. Jeg tænker, det bliver nok relevant senere. Jeg skulle så åbenbart gætte at du først skal forlade den skærm du redder gidslet på, og først da kontakte den radiofrekvens. Sådan noget jank er der desværre meget af. Hele spillet er som et stort puzzle, hvor du udforsker området og samler nøgler, men desværre er dette heller ikke specielt sjovt når du står med 8 nøglekort og skal prøve dem af på en dør for at finde ud af hvilken et der virker, alt sammen samtidigt med at Snake indånder dødelig gas fordi keycards og gasmasken ikke kan udstyres samtidigt. Bøv.

28/52 - Metal Gear 2: Solid Snake

5/10 - 4,5 timer

Masser af trin fremad. Tilsvarende mange tilbage. Stealth er utroligt meget dybere i 2'eren, f.eks. kan fjender bevæge sig på skærme du ikke kan se, og overflader kan give lyd fra sig når du går på dem. Snake kan nu holde vejret mens han finder den rigtige nøgle i et gas-rum, og til de 9 nøglekort kan findes erstatninger der dækker 3, hvilket forenkler processen at gå ind i et rum betragteligt. Desværre er der bare crazy meget backtracking, jeg tror at spillet bliver lige 1-2 timer længere på den konto, og det ødelægger bare alt for meget

Begge disse spil grundlægger en hel genre, og er selvfølgelig af den grund vigtige spil men jeg synes ikke de holder så godt længere. Shame.

23/52

Alan Wake: Remastered

Karakter: 8/10

Tid: ca. 13 timer

Så min historie med Remedy er således: Jeg spillede Death Rally som barn og synes det var vildt fedt. Jeg har gennemført det mange gange. Som teenager spillede jeg Max Payne 1 og 2 og elskede dem!
Og så rørte jeg ellers ikke et Remedy spil igen før 2021(i en alder af 32), hvor jeg spillede Control Ultimate Edition og elskede det! For fanden et godt spil.
Trailers til Alan Wake 2 vækkede i den grad min interesse og derfor besluttede jeg mig for at spille Alan Wake Remastered - det kan fåes til meget små penge.
Mine forventinger var ikke store og de kritikpunkter jeg har hørt om spillet og læst i Raptors anmeldelse er alle helt valide. Combat og gameplay bliver lidt samey, især i spillets første tre kapitler. Derefter bliver det bedre.
Men hold nu op, en velskrevet og velfortalt historie! Og stemning og skuespil! Shit det er godt. 
Udover det, så er det en glimrende remaster. Det både ser godt ud og kører godt. Imponerende nok, med tanke på, at det oprindelige spil er fra 2010! 

Kan det anbefales? Genspilsningsværdien i AW er nok ikke så stor, da gameplay er lidt middelmådigt. Men har du aldrig spillet Alan Wake, skal du ikke snyde dig selv. Historien er helt på niveau med noget af det bedre Stephen King, som tydeligvis også har været en stor insprationskilde.

Fra 2023 er jeg officielt en stor Remedy fan. Lav en 60fps opdatering til Quantum Break, Remedy. Så er jeg også klar på at spille det.

24/52

Alan Wake: Remastered - The Signal

Karakter: 6/10

Tid: knap 2 timer

Første DLC til Alan Wake som starter lige der, hvor hovedspillet sluttede. Man følger Wake og der han er endt efter hovedspillet. Det er et forvirrende sted og det blev også lige sort nok for min smag. Sværhedsgraden har fået et nøk op og kampene kan godt blive intense nok, men gameplay var aldrig AWs stærkeste side. The Signal rykker ikke rigtig historien frem og derfor synes jeg det det bliver lidt filler. Jeg håbe DLC nummer to, The Writer har lidt mere at byde på.

In reply to: @Raptor

[Reply]

FFS, Raptor. Går du efter GR Highscore of all time?  

Imponerende at du har brudt gennem uge-loftet med et par måneder tilbage. Respekt!

In reply to: @kiLLerboots

FFS, Raptor. Går du efter GR Highscore of all time?

Nææ, jeg har bare meget tid på hænderne og så foretrækker jeg kortere spil 😋 speaking of:

54/52

Inscryption (PS5)

9/10

4 timer

Inscryption er frit på PS+ nu, så jeg skulle da lige introduceret kæresten for det, og jeg endte med at spille hele spillet igennem da hun var taget hjem. Jeg er glædeligt overrasket over hvor mange ting jeg endte med at finde som jeg vist ikke så i første gennemspilning. Vi endte sgu med at købe det til Switch også. Fantastisk spil!

Ahh så det var ikke første gang du kørte det igennem? 
Jeg kunne fandeme ikke lige forstå, hvordan du kunne gennemføre det på 4 timer. Jeg brugte næsten 14 timer på min gennemspilning

Mit mål for i år hed 25+ gennemførelser. Men takket være DLC'er, korte spil og mindre multipayer end normalt, så kan jeg vist godt sigte efter 30+

In reply to: @McCandlessDK

Ahh så det var ikke første gang du kørte det igennem?  Jeg kunne fandeme ikke lige forstå, hvordan du kunne gennemføre det på 4 timer. Jeg brugte næsten 14 timer på min gennemspilning Mit mål for i år hed 25+ gennemførelser. Men takket være DLC'er, korte spil og mindre multipayer end normalt, så kan jeg vist godt sigte efter 30+

DLC'er gør godt, så held og lykke med dit nye opdaterede mål.

Mit mål var at slå sidste år, så 18 spil. Pt. er jeg på 20, så det mål er nået. Hvad jeg når, det må tiden vise. Cyberpunk og Baldurs Gate 3 er dog nogle der hiver nogle timer. Det samme gør Cities Skylines 2.

In reply to: @manutdxdk

DLC'er gør godt, så held og lykke med dit nye opdaterede mål. Mit mål var at slå sidste år, så 18 spil. Pt. er jeg på 20, så det mål er nået. Hvad jeg når, det må tiden vise. Cyberpunk og Baldurs Gate 3 er dog nogle der hiver nogle timer. Det samme gør Cities Skylines 2.

Det er nogle sværvægtere. Alene CyberPunk PG og BG3 er vel en 120 timer i alt.
De er også begge på min radar, men det bliver måske først en 2024 ting

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @manutdxdk DLC'er gør godt, så held og lykke med dit nye opdaterede mål. Mit mål var at slå sidste år, så 18 spil. Pt. er jeg på 20, så det mål er nået. Hvad jeg når, det må tiden vise. Cyberpunk og Baldurs Gate 3 er dog nogle der hiver nogle timer. Det samme gør Cities Skylines 2. Det er nogle sværvægtere. Alene CyberPunk PG og BG3 er vel en 120 timer i alt. De er også begge på min radar, men det bliver måske først en 2024 ting

Startede et nyt save i Cyberpunk for at få 2.0 ændringerne prøvet ordentligt af, så det bliver noget mere end 120 timer samlet 😅

18/52

Celeste - Series X (Gamepass)

Tid: idk mindst 30 timer.

9/10

Den anden dag skete det endelig. Jeg gennemførte Celeste, som isoleret set nok er det sværeste spil jeg har gennemført. Det har stået på i månedsvis, I små bidder, en skærm hist og en skærm her, mens jeg har spillet andre ting. Det har været pisse frustrerende, for at sige det mildt. Jeg er død tusindvis af gange, og jeg har bandet det spil til helvede og tilbage igen, men ikke desto mindre er det sindsygt rewarding når det lykkes at klare en skærm. Jeg har også fiflet med reglerne og givet mig selv et ekstra dash, uden det havde det ganske enkelt været umuligt for mig, og med et ekstra dash er det stadig røv svært. Det er bestemt ikke min ynglings subgenre inden for platforming, med så meget dash og walljump, men det er alt andet lige et rigtig godt spil, med knivskarp styring og en rigtig fin personlig historie gemt under en million forsøg. 

Jeg er glad for det er slut, nu er det på mit gaming cv, men jeg kommer ikke til at spille det igen. 

Anbefales? Helt klart hvis du er til hardcore masochisme i spil form.

19/52

Cyberpunk Phantom Liberty - Series X 

Tid: 30 timerish 

10/10

Phantom Liberty er den bedste dlc jeg har spillet til dato. Men mere om det når jeg får afsluttet hovedspillet for 3. gang. 

JEG ELSKER CYBERPUNK!

25/52

Need for Speed Unbound

Karakter: 6/10

Tid: cirka 20 timer

Stilisk rigtig blæret og med en god fartfornemmelse, desværre er spillet også krydret med en ligegyldig historie og tåkrummende dialog. Bilerne styrer lidt specielt, jeg lærte at mestre dem, men blev aldrig rigtig glad for styringen. 
Man skal grinde en masse penge for at avancere i hstorien og det er en skam, for det gør, at man kun har råd til få biler og der er rigtig mange fede biler med i NFS Unbound.
Der gør Forza spillene det så meget bedre med bare at smide biler i nakken på en. 
En række dårlige designvalg afholder desværre NFS Unbound fra at være virkelig godt.

Kan det anbefales? Nej, det synes jeg ikke. Der er bedre arkade ræsere derude.

26/52

Alan Wake: Remastered - The Writer

Karakter: 8/10

Tid: 1.5 time

Den sidste DLC til Alan Wake som afrunder historien på en meget fed måde. Alan er stadig fanget in 'the dark place', ligesom i DLC'en før, men denne her gang er der gjort nogle mere interessante ting med gameplay, level design og historiefortælling. En klart forbedring over 'The Signal' og da rulleteksterne kørte henover skærmen var jeg godt tilfreds, især over på den lettere skuffende 'The Signal'.

Kan det anbefales? Ja for fanden!