15/52

Life is Strange - PS5

Tid: 14 timerish

6/10

Min bedre halvdel og jeg har spillet endnu en narrativt drevet Dontnod titel, og det var igen en blandet fornøjelse. Vi spillede den originale version, som jeg havde liggende i mit PS+ katalog, og ikke den senere remaster. Det er tydeligt, at det er et spil med nogle år på bagen og teknisk var der en del knaster.

Det starter som en introvert teenage-pige simulator, gaaab, men som historien skrider frem kommer der mere kød på. Max som hun hedder kan nemlig spole tiden tilbage, uhadadada, og det er meget behjælpeligt, når der udover mobning og teenage skærmydsler, pludselig også er mord på menuen.Tidsrejse som underholdnings koncept finder jeg spændende, til trods for at det sjældent bliver ordentligt udført eller forklaret. Det er også tilfældet i Life is Strange. Der er ret store plothuller, og sommerfugle effekt, chaos teori og ikke mindst tid/rum kontinuum og dertil hørende paradokser bliver ikke administreret særlig godt. Den fremragende tyske serie Dark forklarer alt dette på smukkeste vis, det gør Life is Strange desværre ikke.

De to hovedpersoner kunne jeg egentlig ret godt lide, min kone var til gengæld ved at brække sig over Max. Desværre er de fleste andre karakterer enten for stereotype eller overkarikerede, og det hele virker ret utroværdigt. Der er et stort plottvist i spillet, og det havde jeg faktisk ikke set komme, hvilket irriterer mig lidt. Man har hele tiden følelsen af, at ens valg virkelig betyder noget, men det gør de så ikke rigtig alligevel, bortset fra at man kan redde et par npc's undervejs. Det eneste valg som rigtig betyder noget er det man træffer lige inden rulleteksterne. Det hele er dog ikke værre end, at jeg lige har hentet Life is Strange 2 fra kataloget også.

Anbefales? Hvis du er en teenage pige med emo tendenser, og hang til akustisk guitar og hjemmestrikkede huer så ja, ellers nej.

Jeg kunne egentlig meget godt lide især det første. Men jeg har også ret meget emo teenagepige energi tbf!

In reply to: @Stant

Jeg kunne egentlig meget godt lide især det første. Men jeg har også ret meget emo teenagepige energi tbf!

Jamen jeg tænkte også at du var lige i målgruppen, da jeg spillede det Jesper😁

Jeg synes heller ikke det er et decideret dårligt spil, og som sagt vil jeg også spille det næste. Jeg lå og svævede mellem 6 og 7. Det er nogle fine emner spillet tager op, men mit helt store problem er at de fleste af karaktererne virker utroværdige og overkarikerede, plus et hav af plothuller og ting der bliver dårligt eller slet ikke forklaret og giver 0 mening, det dur ikke i et spil der er 100% narativt og karakter drevet. Men havde jeg spillet remasteren så havde jeg nok givet et 7 tal, og det er jo en hæderlig karakter.

18/52

Tails of Iron

Karakter: 8/10

Tid: ca. 9 timer

To gange har jeg forgæves prøvet at komme i gang med Tails of Iron, men så kunne jeg ikke lige overskue turtorial, Geralt der fortalte meget og at jeg skulle lytte aktivt til det velskrevne spil.
Men så i sidste uge satte jeg mig ned og havde energi og lysten til at give det et ordenligt skud.
- Og det var fandeme godt, at jeg gjorde det! For jeg har virkelig hygget mig med denne lille perle af et spil. Voldsom flot håndtegnet grafik, solidt kampsystem og generelt bare et vikelig charmerende og velskrevet spil.
Du er en ung rotte prins/konge, som skal forsvare sit kongerige mod en hær af lede tudser. Spillet er voldeligt og sjovt på samme tid og hovedpersonen Redgi er en charmernde størrelse. Det er Geralts(Witcher spillene) stemmeskuespiller der er fortæller i hele spillet, for rotter kan jo ikke engelsk, og han leverer et fornemt stykke arbejde. Cirka halvvejs igennem har spillet lidt pacing problemer og nogle af fjenderne(no spoilers) synes jeg passede dårligt ind i historien.

Men jeg har simpelthen haft mere lyst til at spille på min xbox, end jeg ellers har haft siden jeg blev færdig med 'Fight in Tight Places', fordi jeg var i gang med Tails of Iron. 

Kan det anbefales? Ja for hulan, jeg tror næsten jeg ville kunne anbefale det til alle. Jeg giver 7'er garanti! (garanti for, at du vil rate det til 7 eller højere)

18/52

The Crew 2 - PS4 udgave spillet på PS5

Antal timer: Mange

Karakter: 6/10

Jeg har spillet det fra start til slut med en kammerat og købte det på tilbud til 70 kr. Og det fungerer udmærket som co-op. Kortet er stort og varieret og der er løb for en hver smag i spillet, også dem uden smag. Biludvalget er også fint og spillets kørefysik er okay. Intet prangende men heller ikke dårlig.

I forhold til negativer ved spillet, så bør den eller de personer, der foreslog at både og i særdeleshed fly skulle være spillet, fyres på stedet. Hvor de forskellige kategorier af ræs i biler fungerer fint, så er der bare ingen underholdningsværdi i bådene og flyene. Overhovedet. Derudover er spillets lootsystem elendigt. Ingen grund til at det er der. Det ender alligevel med at alt loot man får er på maksimum niveau. Så hellere lade en købe dele til ens biler, så man kan opgradere den som man lyster. 

Kan spillet anbefales? Kan det skaffes på tilbud og spilles med mindst en kammerat, så ja. Hvis ikke, så nej. Er det muligt, så spil Forza Horizon-serien i stedet.

@ Manut - Er det 60 fps nu? Jeg spillede det igennem i 2021 og var helt nede på et 5-tal, at spillet var 30fps på Series X dengang spillede også ind på min karakter.

In reply to: @manutdxdk

Hvor de forskellige kategorier af ræs i biler fungerer fint, så er der bare ingen underholdningsværdi i bådene og flyene. Overhovedet. Derudover er spillets lootsystem elendigt. Ingen grund til at det er der.

Meget enig med det her. 
Jeg bliver helt vred når jeg tænkte over det. 

Det er et fattigmands Forza Horizon.
Ved vi egentlig om de har droppet fly og både i det kommende Crew spil?

@McC

Det har fået en performance mode på PS5 (går ud fra den også er på SeX og PC), så det kan spilles med 60 FPS nu og oplevede frame raten som værende stabil.

Desværre figurerer der både fly og både som en del af det kommende spils vehicle list på spillets hjemmeside. Så der har de desværre ikke lært noget.

19/52

Quake Remastered

Karakter: 8/10

Tid: 7 timer

Jeg havde aldrig spillet det første Quake og var spændt på om denne klassisker som orginalt udkom i 1997 kunne holde. Det kan det fandeme! Ja, det ser gammelt ud, banedesignet er ofte lettere forvirrende og historien er tæt på ikke eksisterende.
Men det er sjovt! Det føles bare godt at bevæge sig hurtigt rundt og pløkke monstre! 
Det er meget nemt at mærke, hvordan Quake er en videreudvikling fra de gamle DOOM spil og hvordan det har fungeret som inspiration til ny klassiskeren DOOM 2016
Quake er også et bevis på, at når gameplay sidder i skabet, så er alt andet sekundært.

Kan det anbefales? Ja! Hvis du aldrig har spillet det før og ellers godt kan lade dig underholde af shooters, så bør du give denne klassisker remastered et besøg.

23/52 - Blasphemous 2

8/10 - 18.5 timer

Klar anbefaling til fans af Metroidvania-spil. Det gør på ingen måder noget unikt eller nyskabende med sit gameplay, men det er til gengæld eksekveret helt som det skal være, hvor man udforsker et stort kort fyldt med bad guys at dræbe, opgraderinger at indsamle og bosser at nedkæmpe, paced ud således at det ikke føles totalt lineært, men samtidigt heller ikke er overdrevent besværligt at finde rundt I. Det var kun lige til sidst da jeg skulle ha' de sidste 3% på min completion jeg blev nødt til at slå ting op, for quests er som 1'eren stadig ret opskure til tider. Bosser var underholdende at sloges imod, men de var måske lige lidt på den nemme side, så jeg smed en regel om "nul potions" ind i puljen, som holdt lige hen til én af de sidste kampe, mod en dude med 2 former, og fordi det indebar 2 uskippelige cutscenes ved hvert forsøg gav jeg efter og brugte potions. Det var ikke så meget for at show off, men mere for at løfte early-game indholdet lidt.

Jeg fatter ikke en dyt af hvad der sker i historien, men det hele er præsenteret med spansk stemmeskuespil, og en cool artstyle og mindeværdige figurer som en dude forbandet til at have en bikube i sit hoved, med honning lækkende ud af samtlige åbninger til en anden dude forbandet til for evigt at skulle made sit spædbarn med stearin fra sin mandepat... ja, jeg ved ikke helt hvad der sker for de katolikker - det er nok bare nogle syndere, men det var i hvert fald et eventyr, hvad end der skete!

In reply to: @Lilium11

til en anden dude forbandet til for evigt at skulle made sit spædbarn med stearin fra sin mandepat...

Det er præcis hvad jeg stort set altid savner i spil. Solgt!

19/52

Master Detective Archives Rain Code: Fubuki's Luckiest Day

Antal timer: 1,5 time

Karakter: 6/10

DLC nummer 2 til spillet og det er en forbedring i forhold til den første. Længden er stadig kort, men det er lidt længere. Det væsentligste er dog at der denne gang er en reel efterforskning. Sådan da. Det er en kort og begrænset efterforskning, men den er der. Ikke så meget andet at sige. 

9/52

The Elder Scrolls V: Skyrim Special Edition (PC)
 

Tid: 100 timer

10/10

Så er endnu et spil blevet klaret. Denne var det Skyrim. Så kom jeg endelig igennem det spil, og nøj hvor skulle jeg have spillet det så meget før! Det behøves ingen introduktion, og jeg blev bare så meget bidt af hele verden samt alle de mærkelige, og sjove karakter man møder igennem alle ens quests. Man har så mange muligheder jeg endte med at være en varulv for så senere hen at blive til en vampyr. Det får min varmeste anbefaling. Så kan jeg endelig gå 100 % igang med Starfield. Det kommer også til at tage en del tid, hvis ikke meget længere end Skyrim    

In reply to: @Elias

Hej! Jeg er fuldstændig enig med dig i, at Skyrim er et fantastisk spil. Dette er en sand klassiker, der stadig er relevant i dag. Jeg har selv spillet det i over 200 timer, og jeg er stadig ikke træt af det  Men shopping redder mig. Du kan finde den her *LINK FJERNET*

Øh say what?!?

20/52

Venba

Karakter: 6/10

Tid: 2 timer

Venbas historie om en indisk immigrant familie er velfortalt og stærk. Undervejs ramte den mig flere gange. Men spillet har minimalt med gameplay og den smule som der er, er kun lige akkurat nok til, at man kan kalde Venba for et spil.

Kan det anbefales? Du er færdig på under to timer og det er en god historie, så ja. Spillet er iøvrigt på GamePass

In reply to: @runes

In reply to: @Elias Hej! Jeg er fuldstændig enig med dig i, at Skyrim er et fantastisk spil. Dette er en sand klassiker, der stadig er relevant i dag. Jeg har selv spillet det i over 200 timer, og jeg er stadig ikke træt af det  Men shopping redder mig. Du kan finde den her *LINK FJERNET* Øh say what?!?

Der kommer så meget spam herinde. Jeg fjerner indhold og banner profiler ugentligt. Beklager at der lige måtte gå nogle dage før jeg spottede denne.

Be gone! ☠

20/52

Pokemon Scarlet: The Teal Mask

Antal timer: Pas. Lavede alt muligt ud over at spille story

Karakter: 8/10

Rigtig solid DLC. Kommer med et fint område tydeligt inspireret af rural Japan, og bringer med sig en, for et Pokemonspil, fin historie og fine karakterer. Der vender en god del gamle pokemoner tilbage samt der bliver tilføjet en håndfuld nye, som alle virker tilpas interessante. Samt et nyt legendarisk lommemonster som sådan set er grund nok til at købe DLC'en.

Vidste ikke hvad jeg skulle forvente af DLC'en men blev positivt overrasket, og ser frem til det næste.

5/52

The Walking dead: Michonne

Platform Series X via gamepass

Tid: 6 timer

7/10

Endnu et fint spil fra Telltale, som dog lider af Michonne er en af seriens svageste karakterer. Hendes konstante psykose over hendes døde børn er også ret trættende. Men ellers er fint spil. Kan godt anbefales og lækkert at spille et TWD spil uden Clementine, som var vildt belastende i de første spil.

16/52

Lego Marvel Superheroes - PS5

Tid: idk 10-11 timer tror jeg.

6/10

Sønnike og jeg har coop'ed os igennem endnu en lego titel af ældre dato. Det er metervare, same same but different. Okay familie hygge men heller ikke mere. Jeg har det efterhånden sådan med lego spillene, med undtagelse af Lego City: Undercover, at har du spillet et, har du spillet dem alle.

17/52

Sea of Stars - Series X (Gamepass)

Tid: 34 timer so far.

8/10

Havde nogen sagt til mig ved årets begyndelse, at jeg ville komme til at lægge +30 timer i et pixeleret JRPG ala 1992, så var jeg brudt ud i latter, men ikke desto mindre er det hvad der er sket. Sea of Stars ramte mig lige i hjertekulen, og vækkede fantastiske minder fra en svunden tid med 16bit.

Jeg har sjældent set pixeleret grafik tage sig så godt ud, og musikken er intet mindre end fremragende. Historien er velskrevet, fint formidlet og indeholder nok plottwists og drejninger til, at jeg blev holdt så fanget, at jeg opgav at starte det andet stjerne spil der udkom for nyligt. Der er også fin humor, jeg følte karakterene og kom virkelig til at holde af krigerkokken Garl.

Når jeg så alligevel "kun" ender på en 8er skyldes det, at spillets systemer ikke er dybe nok. Det turbaserede kampsystem er ikke dårligt, men det er ret endimensionelt og bliver hurtigt for nemt at mestre. Jeg døde ikke mere end en håndfuld gange i alt. Der er ikke rigtig crafting, og den smule der er, i form af madlavning (potions) gjorde jeg mere af nød end af lyst. Spillet er meget lineært, der er mulighed for lidt udforsknning, men ikke specielt meget at komme efter, så man følger bare med strømmen fra A til B og lader historien udfolde sig. Overstående er dog ikke nødvendigvis kun kritikpunkter, for egentlig var det også meget rart med et spil der ikke kræver sindsygt meget af spilleren, andet end at følge med i den fine historie. Det var hyggeligt, og jeg var rigtig godt underholdt.

Det lader også til, at der er ret meget at lave efter endgame, ikke mindst en true-ending, som jeg er sikker på jeg kommer til at se en dag. Jeg har ikke givet op på dig endnu Garl!

Sea of Stars kan klart anbefales hvis man kan lide genren, og hvor er det fedt at se sådan et crowdfundet retrospil klare sig så flot i 2023.

har sku ikke lige fået udfyldt de sidste men

18/52

Final Fantasy 16

ca. 30-40 timer tror jeg (kan ikke huske det)

fabelagtig spil men ikke helt perfekt. 

9/10

19/52

Mortal Kombat 1 Story.

ca. 8 timer.

fin historie og en crazy slutning. My boy Reptile er tilbage som grøn Ninja. SOLD.

story mode 7/10

In reply to: @The_Dude

Mortal Kombat 1 Story. ca. 8 timer. fin historie og en crazy slutning. My boy Reptile er tilbage som grøn Ninja. SOLD. story mode 7/10

Hvad har du Mortal 11 på i karakter for story?

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @The_Dude Mortal Kombat 1 Story. ca. 8 timer. fin historie og en crazy slutning. My boy Reptile er tilbage som grøn Ninja. SOLD. story mode 7/10 Hvad har du Mortal 11 på i karakter for story?

0 for har ikke spillet det :p

In reply to: @The_Dude

0 for har ikke spillet det :p

Det skal du gøre, det er bonkers! 
Sådan virkelig dum historie, på en awesome måde.

11 / 52

Death’s Door – PS5

11 timer

7/10

Death’s Door er et isometrisk soulslike som hurtigt vinder en over med dens søde grafik og stemningsfulde musik koblet med masser af gode kampe.

Den søde grafiske stil bliver ofte lidt brudt med spillerens (en lille sød krave, der er dødens håndlanger)  svingende lyssværds lignende sværd og døde fjender små blodpletter fordeles over jorden.

Gameplay er overraskende tight og man får hurtigt et godt feel af, at ens dodges og små timede swings, faktisk betyder en hel del.

Sværhedsgraden var okay. Jeg synes det lever op til soulslike genren, om end det ikke kommer op på niveau med et rigtigt souls spil.

Historien og atmosfæren er lidt mystisk, og historien helt fin.

Spillet er mit første indie eller mindre spil end typiske AAA eller AA spil. Det har været en rigtigt god oplevelse og jeg er overrasket over, hvor meget kvalitet spillet indeholdte.

Længden er okay. Det er lidt på den lange side henset til gameplay dybden, men HEY, et gennemført spil på 10-11 timer, er da skønt engang imellem

Jeg dykker videre ned i indiepølen ind imellem Diablo sessionerne. 😊

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @The_Dude 0 for har ikke spillet det :p Det skal du gøre, det er bonkers!  Sådan virkelig dum historie, på en awesome måde.

Jeg har det også på pcen men bliver nok engang senre. lige nu vil jeg fokusere på Mk1. 

Det er efterhånden længe siden jeg har postet, men bare rolig, jeg har ikke ligget på den lade side. Det er desuden sjældent jeg finder spil jeg bliver lige så hyped omkring som Remnant og Armored Core, men sommeren er velsignet og kastede begge dele efter mig med blot en måneds mellemrum, så der har været godt gang i den gode gamle playstation her på det seneste. Lies of P var en overraskelse, men afsluttede dette hattrick af glimrende spil denne sensommer.

Remnant 2 (PS5)

40+41/52

54 timer for 2 gennemspilninger (med en del online)

9/10

Det er ingen hemmelighed at jeg virkelig, virkelig godt kunne lide Remnant, og jeg er begejstret over at kunne sige at Remnant 2 lever helt op til mine oppustede forventninger. Gunfire har ikke genopfundet den dybe tallerken, men har i stedet finpudset den til den skinner som aldrig før. Særligt når det kommer til variation har de virkelig skruet bissen på: Der er dybt forskellige våben, klasser, quests, puzzles, og bosser (hvor særligt en specifik labyrint-boss helt varierer fra hvad jeg har set før). Der er ligeledes skruet op for variationen mellem gennemspilninger, hvilket klæder Remnant da det fortrinsvis var bosser og loot der varierede mellem gennemspilninger i det første spil - nu er det hele områder, rækkefølgen på dem, hvilke quests og puzzles du møder. samt selvfølgelig bosser og loot. Det er fascinerende hvor meget nyt man kan finde i anden gennemspilning, og lige så imponerende at hoppe online og tilslutte sig nogen der spiller samme område igennem på helt andre måder og af andre grunde.

Remnant 2 er et stort spil med masser af både bredde og dybde, og selvom det tog mig ~23 timer at komme gennem plottet i første omgang hoppede jeg direkte tilbage og tog en gennemspilning mere - og jeg tror stadig jeg har en god del tilbage at opdage. Stor anbefaling herfra.

Armored Core 6: Fires of Rubicon (PS5)

42+43+44/52

12 timer for første gennemspilning, lidt mindre for anden og tredje

9/10

Jeg har ikke tidligere været kæmpe Armored Core fan og tror kun jeg har spillet For Answer før, men som så mange andre har FromSoft solgt mig på deres stil og konsistente kvalitet gennem de mellemliggende års output der tæller en god håndfuld af mine all-time yndlingsspil, så jeg var spændt på AC6 og det skuffede bestemt ikke.

 AC6 beholder seriens klassiske vartegn: Store robotter der kan skræddersys helt ned til mindste detalje, der foretager mere eller mindre uetiske missioner der rangerer fra lejemord til decideret menneskerettighedsforbrydelser. Mens det (for langt de fleste missioners vedkommende) aldrig kræver nær så meget at overkomme udfordringerne som i andre FromSoft titler, så giver det en fantastisk følelse af katarsis at vælte ind i en krigszone med 500km/t og sende 16 missiler ud samtidigt mens man fyrer laserer og bazookaer af mod de største trusler.

FromSoft skal også have stor ros for at variere gennemspilningerne. Man kan forme plottet gennem valg af missioner hvilket helt naturligt tillader at anden gennemspilning varierer en del fra den første, og der tilføjes også en håndfuld nye missioner og ændringer til de allerede eksisterende. Tredje gennemspilning går så hele vejen og drejer plottet i en helt anden retning, og det er uden tvivl værd at køre spillet igennem tre gange for at få alle slutningerne - og ikke mindst for at prøve alle missionerne.

Min primære og potentielt eneste kritik af AC6 vedrører balancen mellem builds (hvilket potentielt allerede er afhjulpet af den seneste patch). I min optik kan du næsten med det samme bygge en AC der uden problemer kan få dig gennem samtlige udfordringer fra starten af første gennemspilning ved blot at fokusere på "mere liv og mere skade". Det er sjovt at eksperimentere med diverse sammensætninger, men det bliver lidt pointless når man nærmest med det samme kan lave et tanketomt build der kan klare de fleste af selv de stærkeste modstandere i NG++ ved blot at stå stille og holde alle aftrækkere nede. Endnu en stor anbefaling herfra.

Olli Olli World (PS5)

45/52

3 timer

6/10

Olli Olli World er et skatebording spil der minder mere om klassisk Sonic end Tony Hawk Pro Skater. Mens du sagtens kan lave tricks og gå efter highscores fokuserer spillet i højere grad på at få dig fra A til B gennem snirklede baner uden at dø. Det er sjovt på en måde hvor man kan slå hjernen fra og komme ind i groovet, men så heller ikke rigtig mere end det. Sværhedsgraden er også helt væk - de fleste baner kan klares uden problemer, og så er der små stykker af nogle baner der krævede 100 forsøg før jeg kom til næste checkpoint. Det er gratis på PS+, og kan anbefales hvis man vil hygge sig i et par timer, men jeg ville nok ikke betale for det.

Freddy Spaghetti (PS5)

46/52

2-3 timer

7/10

Okay, jeg købte udelukkende Freddy Spaghetti fordi jeg selv har gået under samme kælenavn (der dog nu er Fred Spaghet), men det overraskede mig med dets humoristiske historie og imponerende varierede gameplay. Du styrer en spaghetti på eventyr gennem diverse baner, og udfordringen kommer primært fra styringen, der ligesom i QWOP og Getting Over It er bevidst irriterende. Sværhedsgraden er over det hele, og nogle baner er dybt, dybt frustrerende, men overordnet set er præmissen og humoren nok til at hæve spillet over middel. Anbefalet til en tømmermands-søndag hvor man ikke forventer høj kunst.

Dangerous Golf (PS5)

47/52

7 timer (?)

5/10

Dangerous Golf prøver at gøre golf sjovt ved at ttilføje en masse destruktion og eksplosioner. Det virker overordnet set meget godt, og det er fedt at smadre et detaljeret område med en golfbold, men der er to overordnede kritikpunkter der trækker ned. For det første bliver det hurtigt ensformigt; langt de fleste baner spilles på samme måde, og den visuelle variation mellem banerne gør ikke meget for at ændre gameplay. For det andet, og det her er den store synder, så er interfacet i spillet absolut horribelt. Man ender hurtigt med at bruge mere tid i menuerne end i spillet. Man har ét skud og ét putt, og så er det ellers igennem 7 menublade og en loadingskærm inden man får lov at skyde igen. Det endte hurtigt med at jeg satte en lydbog på for også at være underholdt i den halvdel af spiltiden hvor bolden ikke var i spil og jeg alligevel blot hamrede X for at komme hurtigere gennem cutscenes og menuer. Kan ikke anbefales til golffans, men kan nok underholde børn og barnlige sjæle et par timer. 

Alan Wake Remastered (PS5) 

48/52

14 timer (?)

6/10

Jeg spillede Alan Wake tilbage på Xbox 360, og remasteren vinder helt automatisk nogle point på min nostalgi, men da jeg tænkte tilbage på spillet huskede jeg kun det spændende plot og den gode stemning som spillet skaber. Da jeg så faktisk begyndte at spille det gik det op for mig hvor dræbende ensformigt de 90% af spiltiden der ligger mellem cutscenes og setpieces egentlig er. Misforstå mig ikke - det er ikke decideret dårligt gameplay, det er bare utroligt uvarieret, og kommer aldrig rigtig videre fra at lyse på skygger i en mørk skov. Det er desuden meget action-fokuseret, og det dræber meget af uhyggen når du render rundt med et solidt arsenal af våben og regelmæssigt pløjer store grupper af fjender ned. De forskellige våben, lommelygter, og redskaber der introduceres ændrer ikke på hvordan spillet reelt spilles, og der mangler en gameplay-mæssig eskalering gennem spillet der kan matche udviklingen i historien. De to gratis DLC'er tør at lege lidt mere med mekanikkerne og særligt den anden er nok det bedste segment i spillet, men jeg nåede at blive ret så træt af gameplayet inden jeg nåede dertil, og spillet havde haft rigtig godt af at blive trimmet lidt ned.

Alligevel er jeg dog spændt på at se hvad Remedy gør med Alan Wake 2, for de har lært meget siden Alan Wake først udkom, så hvis de kan tage det gode plot og glimrende stemning fra Alan Wake og enten holde det til at være et gyserspil, eller tilføje noget af det mere interessante action vi så i Control, så kan Alan Wake 2 blive et glimrende spil. For nu kan jeg dog kun anbefale Alan Wake til dem der virkelig godt kan lide genren/stemningen, for der er ikke meget andet at komme efter. Gratis på PS+.

Undertale (PS5)

49/52

7-10 timer tror jeg

9/10

Jeg ved godt at jeg er rigtig sent ude med denne her, men bedre sent end aldrig for Undertale er en skøn og skør lille perle. Selve konceptet om at man kan forsøge at undgå vold under kampe med "fjenderne" er super godt, men det er udførslen af det der virkelig hæver spillet op til de højder det er på. Der er så meget humor og sjæl på display her at man ikke kan undgå at blive revet med. Det er ikke et langt spil, men pacingen er god hele vejen igennem og man får en del mere serveret ved at gå efter True Pacifist slutningen, som man må og skal se - det er en helt fantastisk slutning der rangerer blandt de bedste klimakser i gaming. Anbefalet til alle, og er gratis på PS+.

Meet Your Maker (PS5)

50/52

?? timer

7/10

Meet Your Maker har et rigtig godt og originalt koncept hvor du kæmper dig gennem baner designet af andre spillere for at vinde ressourcer til at bygge dine egne baner. Det er rigtig sjovt at bygge baner op, og man har mulighed for at være ganske kreativ (måske lidt for kreativ - jeg er ret sikker på jeg har set baner online der slet ikke kan gennemføres). Problemet ligger desværre i, at det ofte ikke er særlig sjovt at spille baner igennem. Dette grunder primært i, at du dør i ét slag, så du vil ofte skulle spille den samme bane om igen og igen for at huske præcis hvor alle fælderne og fjenderne er. Dette er noget jeg ville forvente fra et spil hvor banerne er bygget meget nidkært op og der derfor ikke er så mange af dem (tag for eksempel det glimrende Ghostrunner), men da Meet Your Maker kræver at hver spiller bygger ret mange baser, så er der reelt et uendeligt lager af baner at tage fra, og det virker unødvendigt hårdt at kræve at spilleren slet ikke bliver ramt. Jeg havde langt hellere set at banerne tog halvt så mange forsøg at komme igennem og så blot gav halvt så mange ressourcer, da jeg så ville få set dobbelt så mange baner, og det ville ikke koste udvikleren noget. Det sekundære problem er, at der umiddelbart er mange spillere der stopper med at spille ret hurtigt, hvilket betyder at de fleste baner kun gør brug af de fjender og fælder der bliver låst op først, hvilket selvfølgelig medfører en overordnet ensartethed i banerne. Begge kritikpunkter er ekstra ærgerlige fordi de umiddelbart kunne løses lynhurtigt ved at give spilleren 3 liv og låse op for lidt flere redskaber fra starten. På den positive side må jeg give spillet at det meget effektivt gav mig den klassiske "bare ét forsøg mere" følelse, og jeg så altid frem til at have ressourcer nok til at bygge en ny bane. Gratis med PS+, så giv det en chance hvis konceptet lyder interessant.