14/52 - Final Fantasy II Pixel Remaster

15 timer, 3/10

Ja, det fulgte med i det bundle jeg købte. Vidste godt det var skidt, men jeg fik trænet lidt sprog. Lidt kort fortalt, det er et spil lidt mere narrativt kød på forgængeren (ikke noget særligt, det var 198 men gameplay er skod. Ikke alene er dungeons ensformige i deres layouts, men ofte er passagerne også bare bevidst designet til at spilde din tid med mange vildspor, og med den absurde random encounter rate, så ryger du i kamp hvad der føles som ca. hvert 5 sekund. Karakterprogressionssystemet er ambitiøst, på den måde at du bliver bedre til de stats du bruger, Elder Scrolls style, således at du med melee angreb bliver bedre til melee osv. Det er busted, og det samme gælder magi, men det ville blive et langt skriv hvis jeg skulle forklare hvordan, så lad det bare stå ved dette.

15/52 - Rayman Legends

10 timer ish. 9/10

Sidste spil fra udvikleren af Prince of Persia. Jeg fandt frem til at jeg aldrig havde fået gennemført spillet i sin tid, så det gav jeg mig i kast med. Det er som jeg husker, helt igennem fremragende. Spækket til bristepunktet med kreative baner, der på legesyg facon udforsker de diverse verdeners temaer, medførende en høj variation, og en fornuftig sværhedsgrad hvor de fleste kan være med hvis de bare skal igennem, og med et end-game der kommer til at give de fleste sved på panden. Mine eneste kritikpunkter er at bosserne godt kunne være lidt bedre, og at de godt kunne gemme éns progression hvad angår samleobjekter uden at gennemføre banen. Som det står nu gider jeg ikke gå efter 100% fordi der er en masse baner jeg skal til at gennemføre igen, selvom det jeg evt. måtte mangle gemmer sig tidligt. En pokkers god 2D platformer.

Jeg har gået og samlet lidt til bunke, så her kommer en lille håndfuld spil jeg har været igennem de sidste par måneder:

2/52 - Final Fantasy 7: Rebirth

7/10 - ca. 82 timer

Et spil jeg havde set rigtig meget frem til, da jeg var virkelig glad for første del og det originale spil har for mig, ligesom så mange andre, en helt særlig betydning.

Og det lægger da også godt ud. Kampsystemet er stort set det samme som i første del, men alligevel forfinet og udvidet en smule.
Spillet er, når det kører ordentligt på alle cylindre, virkelig flot og områderne man bevæger sig igennem er både varierede og interessante. Der er dog rigelig tekniske knaster såsom framedrops og teksturer der ikke er helt gode, samt et crash eller 5. Det var dog ikke noget jeg ikke kunne leve med, selvom det trækker lidt ned i det overordnede indtryk.

Historien var jeg langt hen ad vejen også rigtig glad for, og med kun få dyk, var det afslutningen på den der holdte mig kørende gennem de sidste ca. 20 timer af spillet.
Generelt er der virkelig meget indhold i spillet og noget af det også en anelse for generisk. Der kunne virkelig godt være skåret en tredjedel af indholdet, for hold nu kæft en slog-fest især den sidste del af spillet var. Jeg var efterhånden mættet af sidemissioner og kampe der generelt var lidt for lette, og så var de sidste områder bare ikke specielt interessante. 
Det slutter dog på et brag af en bosskamp, jeg måtte genstarte flere gange end jeg vil indrømme og med en slutning på denne del af historien der efterlod flere spørgsmål end den rigtig stillede svar på. Jeg er stadig ikke helt sikker på om det er en god eller dårlig ting lige i den her sammenhæng.
Men en anbefaling er det dog stadig for fans af det originale spil eller genren, dog skal man forbederede sig på et langt spil, hvor man godt kan tillade sig at droppe noget sideindhold for at komme lidt hurtigere igennem.

3/52 - Buckshot Roulette

7/10 - ca. 40 minutter

Et lille "hyggeligt" spil til under €3 på Steam, der i grafisk stil minder lidt Inscryption og foregår i hvad der ligner bagrummet på en tysk undergrunds natklub.
Spillet foregår ved et bord hvor du sidder overfor en modstander der leder tankerne hen på dukken Jigsaw fra SAW-filmene. På bordet foran jer ligger en pumpgun og i skal nu spille en form for russisk roulette, hvor der før hver runde bliver vist hvor mange levende og hvor mange løse patroner der bliver ladt i bøssen. Der kan være alt fra 2 til 8, og herfra handler det så om at vælge om du vil satse på at der er en løs patron, skyde dig selv, og derved få en ekstra tur, eller om der er en levende patron og du vil skyde din modstander så han mister et liv og turen går videre. 

Utrolig simpel præmis der lidt senere bliver udvidet med et udvalg af forskellige items du kan bruge til at gøre spillet lettere for dig.

Det er hurtigt gennemført, og den eneste gennemspilningsværdi der umiddelbart ligger i det er en evighedsmode hvor man bare fortsætter for at få den højeste score. Men til den lave pris er det et spil jeg ikke synes man skal snyde sig selv for at prøve.

4/52 - Fallout 4

7/10 - ca. 100 timer

Ligesom resten af verden, fik Fallout-serien på Amazon givet mig lyst til at dykke ned i Fallout igen. Ikke noget der er vildt ukendt for mig, da F3 og F:NV er to spil jeg jævnligt spiller, men det gav mig lysten til at prøve Fallout 4 igen. Da det i sin tid udkom sad jeg klar med special edition Pip-Boy på armen (ja ja, I know!) og var klar på elske det.
Efter at have pisset rundt i det i lidt over 70 timer dengang, blev jeg alligevel aldrig rigtig færdig med det da det bare ikke rigtig klikkede.
Det lyder måske lidt underligt at jeg så lagde al den tid i det alligevel, men jeg var håbløst naiv om at det ligeom lidt ville give mig den samme følelse som 3'eren og NV havde givet mig.
Det skete dog aldrig, og jeg afskrev det som lidt af en fuser.

Her små 10 år efter var historien dog lidt en anden. Jeg havde helt andre forventninger til det denne gang og jeg spillede det på en rimelig beefy pc med en masse forskellige mods slået til samt alle udvidelsespakker. 
Denne gang klikkede det noget bedre. Jeg har nydt denne tur gennem The Commonwealth og selvom det stadig ikke når dets forgængere til sokkeholderne på mange punkter, så er det stadig et habilt spil i en verden jeg virkelig godt kan lide.

5/52 - American Arcadia

9/10 - ca. 11 timer

Købt som en del af et Humble Bundle der i skrivende stund stadig er tilgængeligt. 

Jeg havde været lidt varm på det siden jeg ved dets udgivelse læste og så nogle anmeldere der snakkede godt om det, så da jeg så det var en del af et bundle med en håndfuld andre gode spil, så slog jeg til.

Jeg vil egentlig helst ikke fortælle noget om historien, andet end at det er The Truman Show på steorider.
Den grafiske stil er super charmerende, stemmeskuespil og dialog er i høj klasse og historien er fængende og godt pacet.
Gameplayet er en blanding mellem Inside og noget 3. persons puzzles.
Jeg blev så fanget af det af jeg spillede det igennem på 2 dage og kunne ikke lægge det fra mig før jeg var færdig.
Det er en kæmpe anbefaling herfra.

6/52 - ATOM RPG: Trudograd

8/10 - ca. 33 timer

Et spil jeg faldt over da jeg så en video omkring spil der mindede om Fallout. Og det kan man satme godt sige at det her gør - altså Fallout 2.

Interfacet er stort set planket 1:1 og hele verden og stemningen er også lidt Fallout-esque dog mere nutidig og østeuropæisk. Der er endda Power Armor med. 
Dog foregår det i en fiktiv by i Rusland i 2007, efter noget atomkrig også. (For at være ærlig, så er jeg ikke helt sikker på forhistorien, da dette spil er en 2'er jeg er hoppet lige ind i, da jeg læste det skulle være en del bedre end første.)
Spillet føles dog markant mere nutidigt at spille end Fallout 2 og ser virkelig fint ud uden at være prangende på nogen måde. 
Historien er fin nok og dialogen er som regel fin, selvom den indimellem bliver lige dum nok.
Men ellers er det et cRPG af den gamle skole og kunne du lide Baldur's Gate 3, så vil det her kradse lidt af den samme kløe.

Now stop pestering me, Morten!!!

17/52

Paper Mario The Thousand Year Door 

10/10

35 timer 

Klasse spil som stadig holder den dag i dag. Det er helt igennem en sublim oplevelse 

5/52

Harold Halibut – Seriex X (Game Pass)

Tid: 15 timer

7/10

Harold Halibut er måske det mest steneren spil jeg har prøvet. Selv for et point and click adventure går det umanerlig langsomt. Jeg blev fanget af det visuelle udtryk. Figurerne er stop/motion dukker som man har scannet ind og placeret i 100% håndlavede settings. Det ser forbandet godt ud. Harry er en kedelig viceværts type, på et rumfartøj som er styrtet ned i havet på en fremmed planet i en nær fremtid. Målet med spillet er, at man skal have fartøjet retur til jorden, men da et rumvæsen kommer til ændrer historien gradvis karakter. Det er faktisk en fin lille og hyggelig historie, med udmærket stemmeskuespil. Det er artsy as fuck og spillet har en helt unik stemning. På papiret lige et spil for mig, men så alligevel ikke, for det går simpelthen for langsomt – bogstaveligt talt. Harold kan ikke løbe, kun lunte, og det går så langsomt at han får Arthur Morgan til at ligne en ung gazelle i topform. Det dur ikke, når hele spillet går ud på at gå frem og tilbage og snakke med folk. Der er ingen puzzles, hvilket er synd, til gengæld går man meget, som i rigtig meget. Det er virkelig steneren, og det er tydeligvis et bevidst valg fra udviklerens side. Stod det til mig skulle Harold altid have haft en stor pose polsk racer-mel i lommen, for at få fart i futterne og halvere spillets længde. Flere gange i løbet af spillet kommer der musik sekvenser, som ikke kan skippes, for lige at markere en stemning yderligere, vi snakker hele numre fra start til slut. Heldigvis er disse numre nøje udvalgt, og passer virkelig godt til spillets udtryk, så helt skidt er det ikke. Jeg måtte lige en tur på Spotify for at finde soundtracket, da der var en rigtig lækkerbisken af en tysk sang med.

Jeg svævede mellem 6 og 7, men gik for det sidste. For her er virkelig tale om et spil der skiller sig ud fra normen. Det er ikke udelukkende godt, men selvom det er til 10/10 bonghoveder, har det alligevel noget særegent og originalt at byde på.

6/52

Banishers: Ghosts of New Eden – Series X

Tid: idk 40 timerish

6/10

Banishers er et third person action adventure, som drager megen inspiration fra God of War. Uden dog at være i nærheden af lige så godt. Det har dog nogle ret fine idéer, som bare ikke bliver særlig godt udført, og så er det alt for langt i forhold til hvad det kan bære. Det er en semi openworld, som ser okay ud, men der ikke meget at lave i den. Man samler ingredienser, men man kan ikke rigtig bruge dem til noget. Man har følelsen af at have mange valg, men i realiteten har man kun to. Det handler om spøgelser og genfærd, men det er på ingen måde uhyggeligt, tværtimod er det hyggeligt på sådan en sælsom måde, men jeg tvivler dog på at det er intentionen.

Teknisk er det noget af det frygteligste jeg har været udsat for. Banishers får Guardians of the Galaxy til at fremstå som et teknisk vidunder. Der var konsekvente framedrops og stu-stu-stutter hver eneste gang man løber, og her snakker vi framedrops ned til 5-10fps hvor det af og til går helt i stå. Det er pinligt og direkte forkasteligt at udgive den slags makværk.

Når jeg så alligevel ender på et 6, alt det negative taget i betragtning, så er det fordi at Banishers faktisk også har nogle fede nok ting kørende for sig. Man spiller med to karakterer som man skifter mellem som man lyster, den ene levende og den anden et spøgelse, det fungerer fint og bidrager til et kampsystem som ikke er brillant men stadig okay underholdende. Heldigvis skinner de tekniske problemer ikke igennem på samme måde når man er i kamp gudskelov. Historien er udmærket og 1700 tals stemningen i det nordlige Amerika rammer de også ganske fint. Havde Banishers droppet den åbne verden, og dermed halveret spilletiden, fokuseret mere stringent på det narrative og kampene og skåret meget af det overflødige fra. Så kunne det sagtens have været en solid 8er hvis det tekniske havde været i orden. Det er synd for en ny IP som denne, for der var faktisk potentiale for meget mere end hvad det blev til.

7/52

Doki Doki Literature Club Plus! (PC)

Karakter: 8.5/10

Tid: 5 timer

Så fik jeg spillet dette spil som er en visuel novel. Det var en fed og meget overvældende oplevelse. Spillet har en del temaer som kan være foruroligende og svære at komme igennem for nogen. Det har også en del twist i historien som jeg slet ikke havde regnet med. 



8/52

Assassin's Creed Mirage (XBSX)

Karakter: 8/10

Tid: 30 timer 

Så fik jeg klaret det spil. Jeg kunne rigtig godt lide det spil, og endnu bedre at man kan sætte lyden på spillet til arabisk for at få den fulde effekt af at spillet foregår i Irak. Jeg vil sige at Basim som er hovedpersonen i spillet er bedre skrevet end hovedpersonen i Odyssey. Combatdelen var fin og parkour var også rimelig godt lavet. Historien har en god længde, og mappen er til at komme igennem i forhold til Odyssey.     

5/52

Elden Ring: Shadow of the Erdtree (PS5)

Karakter: 10/10

Tid: 25-30 timer vil jeg skyde på

Wow wow wow. Hold da kæft. Hvis Shadow of the Erdtree havde været et stand-alone spil tror jeg ikke nogen kunne have fundet på at klage over længden eller størrelsen (modsat min kæreste i sengen, badum-tsch). Det her er på alle måder et victory lap for From Software, der har taget alt det bedste fra grundspillet og skruet det op til 11. Der er fænomenalt meget i det her DLC, både når det kommer til bosser, våben, dungeons, you name it - og det er alt sammen af vanvittigt høj kvalitet. Områderne er både gigantiske og imponerende kompakte, til det punkt hvor man kan tro at man har set det hele for så lige at tjekke en guide og opdage at man kun er halvvejs.

Og så er der bosserne. From Soft er kendt for nogen af de bedste bosser i videospil, og de har, traditionen tro, smidt nogle benhårde sataner i deres DLC. Der er spandevis af dem, alle af høj kvalitet, men de primære bosser er på et helt andet niveau - de har så mange moves og finurligheder og episke aspekter at det får mange af bosserne i hovedspillet til at ligne jokes, og de er til tider så aggressive at man i første omgang slet ikke kan se hvordan det er meningen man skal gribe dem an. Særligt den sidste boss er fuldstændig fænomenalt udfordrende og episk. 

Min måske eneste kritik er, at mange af de normale fjender i første halvdel af DLC'et er meget lette i forhold til det niveau det forventes at man udviser når man kommer til bosserne.

Kort sagt: 300kr. er rigtig dyrt for et DLC - men det er rigtig billigt for Shadow of the Erdtree.

7/52 - Marvel's Midnight Suns

6/10 - ca. 50 timer

Jeg gav det et skud efter at have læst og hørt rimelig fint om det. 

Gameplayet i missionerne er udfordrende og er egentlig et puzzlespil der skal løses mest effektivt for at få maksimalt udbytte og er sådan set det eneste der redder spillet fra lavere karakter.

(Næsten) Alt udenom synes jeg er tæt på rædderligt. Der er en hubworld mellem missionerne hvor man kan udforske og opgradere sine helte osv. Det er dog det trægeste omgang pis jeg har skulle igennem længe og trak virkelig meget af glæden ud af spillet. Det er desværre også langt hen af vejen obligatorisk at løse meget i den del af spillet, og med en uresponsiv kontrol var det er helvede.

Historien interesserede mig ikke det fjerneste og blev derfor skippet, så, eh. Det stemmeskuespil jeg dog hørte var faktisk af rimelig høj kvalitet, så det er også et lille plus. 

Men alt for langt spil med alt for langt mellem snapsene, en lille anbefaling er det dog værd for de rimelig underholdende missioner.

Så kommer der lige en lille Update med nogle spil fra mig! 
 

23-24/52

Elden ring og Elden ring : shadow of the erdtree

10/10

Jeg spillede lige elden ring igennem da jeg var startede på et new game plus tidligere i år inden dlc kom ud! Og spillet er stadig bare kæmpe fantastisk. Verden, the Lore, bosses og movement med rig mulighed for customisation! Alt spiller bare fantastisk i hovedspillet og dens dlc! Jeg ville dog ønske der var endnu flere cutscenes i spillet men ved jeg godt ikke er det FromSoftware laver! Men det er blot fordi både elden ring og Dark souls er så interessante verdner! 
 

25/52

Avatar Frontiers of Pandora 

7/10 

jeg har lidt svært ved ar bedømme avatar. For ubisoft laver alle de samme fejl som de altid gør... utrolig flot og smuk verden. Pandora er sindssyg flot at kigge på. 
Gameplayet følelse godt, det er sjovt at kæmpe og fantastisk fedt at man kan Coop det med en ven! 
dog er historien kedelig ( synes jeg også filmene lider af ) 

karakterne er ikke nogle man rigtig huske og missionerne føles ikke så vigtige. 
ofte de problemer farcry og Assassins creed lider af også! Dog håber jeg stadig på de udvikler flere avatar spil da jeg synes ideen er spændende nok. 
 

26/52

Brothers remake 

7/10

efter at have spillet både a Way out og it takes Two tænkte jeg at jeg skulle prøve det første spil. 
selvfølgelig føles det meget enkelt forhold til de andre spil men hyggeligt var det. Det var meget enkelt og let i dens puzzle men jeg hyggede mig og både verdenen og dens historie var flot og trist og smuk på samme tid! Spillet tager ikke mere end hvad en film efterhånden gør så det er egentlig også dejligt at man kan spille spillet i one seating!

27/52

Life is Strange season 1 ( remastered ) 

9/10

Så fik jeg egentlig spillet life is Strange efter så mange år på min liste! Og hold nu op et fantastisk spil! Chloe og Max er begge super godt skrevet og relatable! Soundtracket er super lækkert og afslappende. Historien er ekstremt spændende ( jeg er en sucker for time travel samt "hvad ville der ske hvis" 

jeg føltes også virkelig at ens valg faktisk havde en betydning og en konsekvens! Jeg er utrolig spændt på se det næste spil i serien med Max der vender tilbage! 
jeg er lidt i tvivl om jeg skal få spillet before the storm og sæson 2 da jeg har lidt svært ved at koncentrere mig med disse typer spil. 

Jeg har været igang igen med sekiro og jeg er nået til den lorte Guardian ape som jeg ikke kan komme videre med. Så tror jeg må smide håndklædet i ring. 
og jeg er halvvejs igennem både FF7 rebirth og banisher så dem må jeg lige få færdiggjort! 

Okay. Enkelt spørgsmål 🥹 jeg fik faktisk klaret the Guardian ape og er faktisk ved den sidste boss nu. 
jeg kommer ikke til kunne klare ham! 
tæller det stadig for et gennemført spil? 🤣

Jeg tror godt du kan klare det Nicklas!

In reply to: @nicklas27

Okay. Enkelt spørgsmål 🥹 jeg fik faktisk klaret the Guardian ape og er faktisk ved den sidste boss nu.  jeg kommer ikke til kunne klare ham!  tæller det stadig for et gennemført spil? 🤣

Kom nu, du kan godt!!

2/52

What Wakes the Deep(PS5)

Karakter: 07/10

Tid: 7 timer vil jeg skyde på

Det mest interessante ved Deep er nok settingen; Placeret på en boreplatform i 1970'erne ud fra Englands kyst og med autentiske skottiske og irske stemmeskuespil. Spillet er ganske pænt, og gameplay minder meget om Alien Isolation, hvilket spillet desværre ikke gør nok brug af. Der er lidt for mange kravle og klatre sekvenser og "Tingen" bliver desværre aldrig helt uhyggelig.

Men et spil der er værd at prøve. 

7/52

Steamworld Dig 2 - Series X (Game Pass)

Tid: 12 timer

9/10

Sønnike og jeg har hygget os gevaldigt med denne titel. Det er metroidvania med roguelite progression, og alt spiller bare. Styringen er skarp, det ser pænt ud og lydsiden er virkelig stemningsfuld. Det er måske lidt til den nemme side, og det var faktisk først mod sidstebossen jeg fik problemer. Men den klarede junior så på 3. forsøg den lille skid!

Steamworld Dig 2 kan klart anbefales. Det tager alt det gode fra det første spil, og tilføjer nye upgrades der gør det endnu bedre end forgængeren.

Okay okay. 
 

jeg opgav altså sidste boss i sekiro men jeg har spillet hele spillet igennem ellers! Så det kommer altså på listen haha

28/52

Sekiro : shadows die twice. 
9/10 

selvom jeg giver sekiro 9/10. Så er det langt fra mit yndlings fromsoftware. 
jeg kan meget bedre lide the lore og verdenen i elden ring og Dark souls. 
men når det så er sagt så havde jeg nemmere ved følge med historien her pga cutscenes og spillet er generelt mere action combat end deres andre spil. 
jeg elskede dog når sekiro spillet udforskede dens mere fantasy setting. Men jeg må erkende jeg ikke er til samurai/ninja spil. 
men fromsofware er bare ekstremt dygtige og jeg er spændt på se hvad de ellers hiver ud af ærmet. 

29-30/52

bloodborne og bloodborne: the Old hunters. 
9/10-7/10

Jeg valgte at tage en tur igennem bloodborne igen da det var mit første soulsborne spil nogensinde. Så efter at ha spillet alle souls, elden og sekiro, tænkte jeg at jeg måtte prøve igen. ( meget nemmere denne gang da man forstår spillene bedre)

bloodborne er bare genialt spil med fantastisk setting og spændende historie. 
Jeg huskede det tydeligt så der var ingen overraskelser for mig men det var dejligt at vende tilbage!  Denne gang valgte jeg at prøve dens dlc. Og jeg må sige jeg var lidt skuffet. Jeg havde meget høje forventninger da jeg havde hørt det skulle være en af de bedste dlc nogensinde men kan være fordi jeg kom nærmest direkte fra elden ring dlc at intet kan være på samme niveau. 
jeg synes det var kort og nogle kedelige områder desværre. 
men alle bosses var fantastiske og man kunne klart se de var inspirationen til elden rings bosses. 
men alt i alt er bloodborne et godt spil som alle burde prøve!
 

5/52

Shadow of the Erdtree

Tid: Ca 40 timer

7/10

Dette er nok den From Software udgivelse som jeg bryder mig mindst om. Altså af de jeg har spillet.

Historien og loren er for mig komplet ligegyldig. At prøve at følge med i hvad der foregår er en kamp for sig selv, så det var jeg ligeglad med.

Den åbne verden siger mig ingenting. Det er kedeligt at ride på torrent.Jeg kan heller ikke finde hoved eller hale i NPC'erne.

Men hvorfor har jeg så lagt 700 timer i hovedspillet? Pga. gameplay, legacy dungeons og semi-legacy dungeons (som jeg vil kalde et vist skovområde). Og så den der "jeg skal lige give denne boss, bare et forsøg mere"

Da jeg så, at det havde fået middelmådige brugeranmeldelser på Steam (pga. høj sværhedsgrad) tænkte jeg først at det var spillerne der var noget i vejen med. Jeg har klaret alle bosser i hovedspillet uden mimic tear (på nær Malenia). I Shadow har været nødt til at bruge det ved mere end 50%.

Og så den Endboss 🤣. Vildere klovn, vildere. Jeg lærte aldrig at finde ud af hans angreb og jeg gad faktisk ikke at lære det. Kæmpestore AOE angreb i fase 2 som for mig var umulige at undgå. Ja og så hostede og spruttede min PS5 hver gang han kom med det.

Det er sgu nok bare mig der er en sur, gammel mand.

+ Legacy Dungeons, grafik, stemmeskuespil, interessante nye våben

- Kedelig udforskning, sværhedsgrad på nogle bosser, Fald i framerate ind i mellem.

PS det skal siges at jeg har fået platin i Sekiro, så har ikke noget imod svære spil. Det skal bare være "fair" og det er det ikke i Shadow of the Erdtree.

11/52

Starfield

Karakter: 8/10

Tid: ca. 81 timer

Med nyheden om, at der nu var en 60fps til Starfield tog jeg på rumrejse. Jeg gider helt konsekvent ikke at spille nye spil der kører i 30fps - eller 40fps for den sags skyld. Sidstnævnte påstår nogle(primært folk på PS5) jo er en regulær gamechanger, jeg synes kun det er marginalt mindre frygteligt at spille first person i.

60fps til Starfield er forresten en sandhed med motifikationer, da framraten i byer som New Atlantis og på nogle planeter falder til en 30-40 stykker, men det meste af tiden kører spillet rigtig godt med den nye indtilling.

Starfield er ikke uden sine problemer; at rejse er gjort lige nemt nok, der er questlines der går stykker i pga. bugs, skillsystemet er godt, men ligelovlig grindy og at gå på tilfældig opdagelse er ikke synderligt spændende.

Men for hulan, hvor der er også enormt meget unikt skabt indhold af høj kvalitet. 
Combat gameplay om det så er med skydere eller i rumskibe føles godt, der er velfortalte quests og der er ægte RPG følelse i dialog systemet. 

Starfield er på mange måder en klassisk BGS RPG oplevelse og det kan til tider også føles gammelt, men det er stadig good stuff.

Efter 80+ timer var jeg mættet, men ikke udbrændt og det vidner om kvalitet i min bog.

18/52

Final Fantasy XIV Dawntrail

Karakter 9/10

Tid: N/A

Fed fed expansion med nogle nice dungens. de 2 nye classes er sjove. Men holy shit hooooly shit sidste boss kampen er VILD. Der er ingen tid til pause eller til at geare ned. Det kører bare på fuld smadder fra første minut og kampen er LANG. alle i gruppen der klarede den første gang efter vi var færdige havde samme holdning. Den var VILD.

12/52

A short hike

Karakter: 8/10

Tid: 1,5 time

Opdaget via GameReactor's glimrende artikel/liste om korte og gode spil på GamePass. 

'A short hike' er lige præcis sådan en oplevelse, det tog mig kun lidt over halvanden time at komme igennem historien. Du er en lille fugl, som skal op på toppen af et bjerg, for at få signal til din mobiltelefon. Gameplay mekanikkerne er gode, grafikken er fin og spillet er overraskende stort.

Her er simpelthen tale om et enormt vellavet lille spil og slutningen var i øvrigt også glimrende. 

Spil det, det kommer ikke til at tage meget af din tid.

19/52

Pac-Man World Re-Pac

Karakter: 6/10

Tid: 3,5 timer

Hyggeligt kort og nem platformer. Et enkelt sted drillede men det var fordi jeg ikke lige havde fanget hvordan man fik mere fart på. Så der røg lige 8-9 liv.

13/52

Gears of War Ultimate Edition 

Karakter: 8/10

Tid: 8-9 timer

Remake't fra 2015 af det første Gears of War spil. Spillet er som din favorit pizza fra din lokale italiener. Hverken sundt eller nærende, men hold kæft det er godt. Det er peak xbox360 shooter, det er macho, simpel historie, let fordøjeligt og hurtigt. Kapitlerne byder på fin variation og man er færdig med spillet før man er blevet mættet.

Spillet føles indimellem lidt gammelt; nogle gange sidder man fast på den forkerte væg og der er lidt bugs og underlige klip til cutscenes, som jeg synes man burde have fået styr på, især fordi det her er lavet af Coalition og det er et remake af arvesølvet. Det er sådan nogle detaljer, som Sony plejer at have glattet helt ud med deres prestige titler.

Men alt i alt er spillet stadig en fornøjelse fra start til slut. Hvis jeg tæller originalen med, så tror jeg, at det er min 5. eller 6. gang, at jeg løber Gears of War igennem. It's just that good. 

16/52 - Shin Megami Tensei V: Vengeance

9/10 - 80 timer for Hard med True Neutral Ending

*der er måske moderate spoilers*

Så kom det sgu endelig. Efter godt 3 års ventetid siden udgivelsen på Switch i 28fps som jeg valgte at ignorere er Persona-seriens mere hårdkogte søster-serie endelig landet på ikke-Nintendo systemer, og det har vist sig at være hele ventetiden værd. Jeg spillede bare den oprindelige historie, og jeg må først og fremmest udmelde at historien er lidt undervældende. Selve præmissen er fed nok. Handlingen finder sted 20 års tid efter dommedag, og vejen er banet for at den stærkeste ville kunne rejse sig til himlens trone, og skabe en ny verden efter egen idealisme, et mål der tilstræbes af mytologiske væsner fra alle verdens hjørner (herunder med lore entries om dem så man kan lære lidt om dem) og kulminerer i konflikt mellem hinduerne, de græske guder og de nordiske guder i hvert sit hjørne. Problemet er bare at alt det her bare er set-dressing. Det er cool lore, men der er ikke meget historie at komme efter. Der er til gengæld masser af sidequests der virker som taget fra MMO-spil.

Det burde være skidt, men det er det bare på en eller anden måde ikke. Forklaringen ligger nok i Atlus' mest bundsolide gameplay de nogensinde har lavet, en form for system der bedst kan forklares som lidt ala Pokemon, men nu med bosser der flækker dig på langs hvis du ikke er grundigt forberedt. Mange timer går med at nørde med at skræddersy et team af dæmoner specifikt med henblik på at kunne angribe modstanderes svagheder, men også samtidigt på at holde egne svagheder dækket. Jeg kunne nok ramble om systemet og dets mange facetter i mange mange paragraffer, så jeg slutter bare af her med at sige at jeg synes det var kanon underholdende fra start til slut, og at jeg ikke rigtigt har noget at klage over på gameplay. Bonus point for også at have et soundtrack fyldt med bangers. Jeg tror jeg er færdig med spillet for nu. Det var hårdt nok at klare hinduernes top dog Shiva, men der er også kampe mod Satan og protagonisten fra SMT3, og de virker begge to fucking umulige lol. 

8/52 - COD: MW3 (2023)

7/10 - ca. 4 timer

Jeg er ikke den store Torskebror, men med en pris på "gratis" og en kampagne der skulle være i den korte ende, så valgte jeg at give det et skud. Og det var sådan set en helt habil, omend kort, kampagne. 
Jeg kan godt forstå hvis man var skuffet over den efter at have betalt fuld pris, men isoleret set var det sgu fin underholdning med en rimelig dramatisk slutning som faktisk var overraskende effektiv. 
Det kan sagtens anbefales hvis man har GamePass og et par aftener der skal dræbes.

Star Wars: Jedi Survivor (XBSX)

Karakter: 10/10

Tid: 35 timer

Så fik jeg kommet igennem dette spil, og nøj hvor var det bare fedt at spille og møde ens team igen. Spillet gør alt det Fallen Order gjorde godt, men bare bedre. Jeg var vild med at bruge den stance som hedder crossguard, og at man nu kan bruge en blaster samt sværd det jo bare endnu bedre. Historien er også eminent skrevet, og det kunne være fedt at se i live action enten som film eller serie. Dog er der en ting jeg blev meget vred over, og det var at kæmpe mod Darth Vader hen imod slutningen af spillet som Cere Junda. Jeg skulle først lære hendes angreb at kende, og Darth Vader er virkelig stærk hvilket er fint. Det passede bare ikke så godt her samt kampen er delt op i 3 dele, og du starter fra 0 af hvis du taber i den sidste del, no mercy. Det tog mig nok 10 forsøg før jeg klarede den taber på normal, og overvejede meget kraftigt at sætte sværhedsgraden ned på easy. Men alt i alt et virkelig godt og smukt spil. Jeg håber at de laver en nr 3, og slutter ordentligt af på det hele.

Starfield (PC)

Karakter: 10/10

Tid: 100 timer

Så er jeg færdig med dette spil, indtil shattered space udvidelsen kommer her i år. Jeg var helt vild med dette spil, og syntes at historien var rigtig fed at følge med i. Karekterne var godt skrevet specielt Barrett og Sarah. De evner man havde var også fede at bruge i combat specielt den der fjener tyngdekraften fra et sted, og den hvor hele ens krop bliver af sten, og man kan skyde ens fjender i hovedet med en energy shotgun. Der er også den sidequest omkring terrormorph, og hvordan man skal håndterer dem. Den var fed at komme igennem. Jeg blev aldrig god til spacebattles, så dem har jeg ikke spillet så meget. Jeg valgte den perk med at have en adoring fan, og ham kom jeg til at være for ærlig med, så han skred, haha