14/52

Alan Wake 2: Night Springs

Karakter: 7/10

Tid: 2,5 time

Noght Springs består af 3 små selvstændige kapitler, som slet ikke tager sig selv seriøst. Som udgangspunkt er det dog ikke noget negativt, da Remedy har fin forståelse for humor.

Pakken efterlader dog et lidt blandet indtryk.

Den første historie er ikke speciel god eller interessant. Den anden historie er noget bedre og kan lidt mere. Og den tredje og sidste historie er genial, 110% Remedy sær og den alene kan retfærdiggøre, at man køber dlc'en.

- som i øvrigt er ret billig. 100kr og så får man også den næste dlc 'lake house', når den udkommer.

In reply to: @Niceguy69

In reply to: @Stant 8/52 - COD: MW3 (2023) 7/10 - ca. 4 timer Jeg er ikke den store Torskebror, men med en pris på "gratis" og en kampagne der skulle være i den korte ende, så valgte jeg at give det et skud. Og det var sådan set en helt habil, omend kort, kampagne.  Jeg kan godt forstå hvis man var skuffet over den efter at have betalt fuld pris, men isoleret set var det sgu fin underholdning med en rimelig dramatisk slutning som faktisk var overraskende effektiv.  Det kan sagtens anbefales hvis man har GamePass og et par aftener der skal dræbes. Jeg ved ikke om jeg bare er helt elendig, men jeg kan ikke komme gennem Danger Close missionen. Det endte med jeg efter tre timer i går kastede med controlleren, råbte af min kvinde og sparkede min kat i frustration. Uanset hvad jeg gør, så kan jeg ikke stoppe fjenderne i at komme ind i hangar 2 efter jeg har skudt det andet fly. Fuck Modern warfare. Fuck Microsoft. Fuck Activision. Fuck Smolinsk!

Hah, den drillede faktisk også mig en smule, men mest fordi jeg havde svært ved at spotte de fucking RPG'er indimellem. Men brugte kun et par forsøg, og spillede kun på normal, så måske det har noget at sige.

Din sidste linje er dog guld!

In reply to: @Niceguy69

@Stant Det hjalp lige at lægge det fra mig og prøve igen, når temperamentet og blodtrykket havde lagt sig. Så strøg jeg gennem på første forsøg.

Som i gamle dage hvor jeg sad og kæmpede med at klare en bane på min NES eller var det PlayStation for der efter gå i seng og klare det på første forsøg næste morgen

6 og 7/52

Elden Ring (NG) og Shadow of the Erdtree (NG+) (PS5)

Karakter: 10/10

Tid: Ingen ide

Nu hvor jeg jo havde klaret Shadow of the Erdtree med en ny karakter kunne jeg lige så godt spille hovedspillet igennem med denne, hvilket vist blev min ottende gennemspilning, så her var der ikke mange overraskelser at komme efter (men en god mulighed for at prøve noget nyt DLC-gear af). Og da jeg jo så alligevel var færdig var det jo en oplagt mulighed for at prøve DLC NG+.

Oh boy. Hvorimod hovedspillet bliver markant lettere næsten hele vejen igennem når man er på NG+, så er SotE en helt anden sag, da man ikke kan få sine Scadutree blessings op over de 20 man kan opnå i første gennemspilning. Hold da kæft jeg fik mange whoop af sidstebossen, og jeg endte da også kun med at klare ham med lidt online hjælp. Men jeg havde det sjovt, og de nye våben er helt fænomenalt underholdende. 

8/52

Remnant II: The Forgotten Kingdom

4 timer

7/10

Da jeg spillede "The Awakened King", det første Remnant II DLC, sagde jeg "Det faktum at der er præcis 3 DLC'er annonceret til Remnant II får mig til at frygte at de kommer til at lave et DLC for hvert af de 3 primære områder i kampagnen, og jeg tror ikke de 2 andre kan bære helt lige så meget ekstra content som Losomn, der reelt er 2 vidt forskellige områder." Det viste sig desværre at være rigtigt - jeg synes ikke dette DLC byder på lige så meget som det tidligere, men det er kort nok til aldrig at blive kedeligt og billigt nok til at man ikke føler sig snydt, og der er sikkert meget jeg har misset på vejen. Det hjælper formentlig også på det hvis man ikke har spillet de 2 tidligere spil i serien, da Yaesha som det eneste område er med i hele triologien og derfor føles lidt "set før".

Det er dog stadig Remnant II, så gameplayet er super fedt, og der er nogle glimrende bosser. Jeg vil dog sige, at jeg havde balanceret dem anderledes, da jeg ofte synes at fjenderne rundt omkring i verdenen udgør en større trussel end bosserne, og jeg er derfor lidt splittet når det kommer til om jeg skal skrue op for sværhedsgraden (og potentielt blive frustreret under almindeligt gameplay) eller sænke den (og dermed få nogle skuffende lette bosser). 

In reply to: @The_Dude

Som i gamle dage hvor jeg sad og kæmpede med at klare en bane på min NES eller var det PlayStation for der efter gå i seng og klare det på første forsøg næste morgen

Oblivion lærte os at man først leveller op når man får sovet på det

In reply to: @Lilium11

In reply to: @The_Dude Som i gamle dage hvor jeg sad og kæmpede med at klare en bane på min NES eller var det PlayStation for der efter gå i seng og klare det på første forsøg næste morgen Oblivion lærte os at man først leveller op når man får sovet på det

det lærte Morrowind mig først :p

9/52

Pony Island

2,7 timer

6/10

Daniel Mullins er rigtig god til at lave nogle subversive koncepter, uventede plottwists, og opbygge en fed stemning. Med Inscryption var dette kombineret med et dybt og fedt gameplay, men dette er desværre ikke tilfældet for Pony Island. Alting sidder lige i skabet, men det er desværre ikke super sjovt at spille. Det er dog kort nok til at det aldrig når at blive gammelt eller ensformigt, så det er stadig en anbefaling herfra, og jeg glæder mig til at se hvad han finder på med efterfølgeren.

Disclaimer: Jeg har ikke fået alle achievements, så det er muligt at jeg kun har skrabet overfladen.

Trails through Daybreak er jeg rigtigt godt i gang med, og det tager bare tid. Nåede dog et par spil inden, som lige kommer med.

9/52

Hyperdimension Neptunia Re;Birth2 SISTERS GENERATION - Asus Rog Ally (PC)

Antal timer: ca. 25 timer

Karakter: 5/10

Købte for et par år siden de tre Re;Birth-titler samt det 4. hovespil i serien på et Steam Sale til ikke ret mange penge, og spillede for et par år siden det første i serien. Denne gang blev det så til nummer 2.

Kort sagt så omhandler det verden, hvor diverse spillekonsoller og japanske udviklere og publishers er blevet gjort til personer, og hvor skurken i dette tilfælde er piratkopiering. Det er en spilserie, som 95% af tiden ikke tager noget som helst seriøst, ikke engang sig selv, og er fyldt med jokes, referencer og brud på den fjerde væg. (Sidstnævnte må jeg indrømme at jeg har en svaghed for).

De godt 5%, hvor det tager tingene bare en smule seriøst, består af røvsyge dungeons, alt for meget grinden og et udmærket turnbased kampsystem.

Gameplay osv. er præcis ligesom det første spil i serien, bare tilføjet endnu mere grinden og historien er svagere (siger ikke ret meget).

Jeg er glad for, at jeg fik serien meget billigt, og kommer nok til at fortsætte på et tidspunkt med det næste i serien. Men for nu, så blev det en noget meh oplevelse. Havde man fjernet den store mængde grinding, så havde det gjort en del.

10/52

Affogato - Asus Rog Ally (PC)

Antal timer: ca. 17 timer

Karakter: 7/10

Et spil, hvor man spiller som den kaffebryggende heks Affogato med magenta hår (meget vigtig detalje). Spillet består generelt af to dele. Dagligdagen og combat. Dagligdagen foregår ved at man har sin lille cafe, hvor folk kommer forbi og drikker kaffe. Man snakker lidt med dem, finder ud af at de typisk er besat af en dæmon eller på andenvis har problemer grundet dem. Derudover foregår det meste af spillets historie her. Man kan desuden opbygge social stats, få nogle relationer til nogle folk, som slet ikke er Social Links på nogen måde, og man kan skifte indretningen på ens cafe.

Combat-delen foregår gennem noget omvendt TD, hvor man via en simpel deckbuilder, sender ens deck af tarotkort ud på et level, hvor man via deres powers, skal besejre alle dæmonerne. Det fungerer okay, men heller ikke mere end det. Det kan dog også være fordi at jeg aldrig har været stor fan af TD-genren. 

Historien er okay, men bliver aldrig for alvor interessant. Den bliver heller ikke rigtigt hjulpet af, at de mere interessante karakterer i spillet, faktisk ikke har noget med den at gøre. Og jeg synes desværre at kaffedelen fylder for lidt. Det kunne være interessant, hvis man via den rigtige kaffe, kunne løse nogle af problemerne for folk, fremfor at tvinges i combat.

Spillet skal dog have ros for den grafiske stil og stemning, og overordnet er der tale om et solidt spil. Det kommer bare aldrig op at ringe, fordi der snubles lidt over hele linjen, så det føles lidt som noget der er ligeved og næsten.

Dette var også et spil, som blev skaffet billigt på Steam Sale, og på tilbud kan det sagtens anbefales. Fint og hyggeligt lille spil.

10/52

Buckshot Roulette

1,5 timer

6/10

Buckshot Roulette er super simpelt, men på grund af de glimrende anmeldelser havde jeg egentlig forventet lidt mere. Cool stemning til gengæld.

17/52 Final Fantasy IV

21 timer - 7/10

Ikke så meget at sige. Kørte igennem på originalsproget, decent oplevelse, god pacing og fair story for sin tid, men ikke noget særligt i dag. Har dog stadig en god portion nostalgi, så det gled let ned alligevel.

18/52 Tomb Raider 2 Remastered

12 timer - 6/10

Ikke dårligt spil, men det kræver en del tålmodighed. Jeg er virkelig dårlig til det, så jeg ender altid med at bruge en legendarisk mængde quicksaves, men det er så hvad det er. Til gengæld er blev jeg ret træt af de mange mange fjender. Kampene er bare ikke ret sjove, og det er for det meste næsten ligegyldigt hvordan du præsterer, da stort set alle fjender er mand for lige at smide en medpack og noget ammo, så det egentligt bare bliver bullet sponges uden nogen mening. Det må de godt skrue ned for til 3'eren tak!

19/52 Control

15 timer ish - mangler stadig Foundation DLC, men har spillet AWE - 8/10

Jeg er meget positivt overrasket. I sin tid fandt jeg spillet ret middel, men i denne omgang er det blevet til en mere grundig gennemførsel med alle sidequests jeg kunne finde, og med en open-minded approach til kampsystemet, der godt nok ikke er specielt godt balanceret (spec i energi, liv og launch og så kommer du aldrig til at mangle noget, bare spam) men hvis man til gengæld speccer 100p i powers og dropper energi/liv så bliver man til en glaskanon med et væld af cool skills. Jeg kunne godt tænke mig at man kunne skifte til alle våben via hotkeys (man kan jo alligevel bare pause og skifte loadout) men udover det så havde jeg det sgu meget sjovt. Lad mig se, er der mere? Nå ja, at man har valgt at kalde deres in-universe fænomen for Altered World Event bare for at det kunne have samme forkortelse som Alan Wake Expansion hjælper slet ikke på Finsk Kingdom Hearts beskyldningerne! Anywho, jeg kommer til at stå der ved 2'erens release nok.

In reply to: @Lilium11

18/52 Tomb Raider 2 Remastered 12 timer - 6/10 Ikke dårligt spil, men det kræver en del tålmodighed. Jeg er virkelig dårlig til det, så jeg ender altid med at bruge en legendarisk mængde quicksaves, men det er så hvad det er. Til gengæld er blev jeg ret træt af de mange mange fjender. Kampene er bare ikke ret sjove, og det er for det meste næsten ligegyldigt hvordan du præsterer, da stort set alle fjender er mand for lige at smide en medpack og noget ammo, så det egentligt bare bliver bullet sponges uden nogen mening. Det må de godt skrue ned for til 3'eren tak

Jeg er spændt på om du kan komme igennem 3eren. Det er så vanvittigt svært.

15/52

God of War: Ragnarok

Karakter: 8/10

Tid: 37 timer

Jeg lå længe og svævede mellem et enormt stort 8-tal og verdens mindste 9-tal.

God of War: Raganrok er nemlig et mesterligt lavet spil. 

Flot, kører godt, meget få bugs, godt gameplay og fantastiske bosskampe.

Derudover er fjende og (mini)bossvarriationerne også meget bedre end i GoW 2018

Så hvorfor ikke "højere" end 8? 
Fordi pacing er helt off, historien er lettere forudsigelig og det er decideret usjovt at spille som Atreus, som man bliver sat til alt for ofte.

Noget af det mest overflødige ved 2018 GoW var RPG-systemerne. Dem er der skruet op for og de er pakket ind i klodsede menuer. Bemærk at RPG-systemerne ikke er dårlige eller noget, de er bare heller ikke gode. De er stadig overflødige, nu fylder de bare mere.

Kan du lide God of War 2018, bør/skal du også spille efterfølgeren Ragnarok. Det er et virkelig godt spil, ikke helt ligeså godt som forgængeren, men stadig videospil fra øverste hylde - og efter min mening nok det bedste Sony har lavet i dette årti - også bedre end Last of Us 2

In reply to: @Niceguy69

hvis du kan leve med lidt slatne guns

Mondragon Storm er dog en af de mest tilfredstillende semi automatiske rifler i videospil. Den har jeg nedlagt mange nørder med online.

16/52

God of War: Ragnarok Valhalla

Karakter: 9/10

Tid: 6 timer

God of War som rogue-lite til prisen af gratis, det er du måske ikke umiddelbart lun på, men det bør du være! 

I hovedrollen har vi en reflekterende Kratos, som gennem den relative korte kampagne viser en enorm stor mængde selvindsigt, mens han bliver konfronteret med sin fortid i Grækenland.

Er det noget vi havde brug for? Nej det tror jeg ikke. Fungerer det? Ja for fanden.

Valhalla er virkelig godt skruet sammen, gameplay er som vi kender det fra Ragnarok, rogue-lite formlen gør, at du bliver stærkere efter hvert run, så spillet bliver ikke super sweaty som f.eks. Dead Cells. Historien fokuserer næsten udelukkende på Kratos og Valhalla er derfor også fuldstændig blottet for Atreus og Angrboda - hvilket må siges at være et stort plus.

Sony/Santa Monica kunne sagtens have taget penge for Valhalla, for det er virkelig godt, at de har valgt at gøre det gratis er jo kun fedt.

Kan du lide de nye GoW spil, så er det her must-play.

9/52 - Elden Ring

10/10 – 75 timer

Jeg købte spillet ved release, men kom aldrig rigtig i gang med det. Her et par år efter fik jeg endelig taget mig sammen, og jeg må bare kaste håndklædet i ringen, det her et gennemført fantastisk spil. 
Gameplay er FromSoft som vi kender det, men det er blevet finjusteret og der er tilføjet nye elementer der giver flere muligheder, såsom en dedikeret knap til at hoppe(vildt!)

Verdenen er kæmpestor og fyldt med hemmeligheder og dungeons. Der er såkaldte "Legacy Dungeons" der er større dungeons der minder om måden verdenen er skruet sammen på i tidligere FromSoft-titler, hvor hele herligheden er forbundet på kryds og tværs, og som altid ender med udfordrende boss-kamp.

Bosserne er næsten alle opfindsomme og originale, omend der er nogle stykker der lugter lidt meget af genbrug. 
Historien er lettere at følge med i denne gang end i tidligere spil, men er stadig noget indviklet, småkryptisk skidt. Jeg bliver aldrig rigtig fan af fortællestilen, men det er alligevel veludført og med rigtig godt stemmeskuespil all over.

Det ender på en 10'er, og den står jeg stadig ved her en måneds tid efter jeg blev færdig med det. Det er et mesterværk som enhver med bare en smule interesse i FromSoft-spil burde spille, men også hvis man bare er glad for openworld og adventure-action i det hele taget. Det er blevet gjort mere tilgængeligt end nogen af deres tidligere titler, så jeg tror oprigtigt på at enhver vil kunne få en god oplevelse ud af det. 
Jeg vender helt sikkert tilbage, og Shadow of the Erdtree er da også påbegyndt, men der går lige lidt før jeg er igennem den ekspansion.

10/52 - Nobody Wants to Die

6/10 – 6 timer

Fin noir sci-fi fortælling pakket ind i flot grafik, fint stemmeskuespil og nogle lette gåder, men det gør ikke rigtig noget vi ikke har set før. Det er efterhånden nogle uger siden jeg spillede det, og må indrømme at jeg ikke kan huske vildt meget fra det, så større indtryk har det heller ikke gjort. Jeg husker dog at jeg hyggede mig fint med det, og ikke lagde det fra mig igen før jeg var færdig (hen over 2 aftener), så helt galt har det ikke været.

11/52 - LumbearJack

6/10 – 1t 54 min

En titel jeg fik gratis på EGS og som egentlig lød simpelt og underholdende nok til at det skulle prøves. Og ja, det er et virkelig ligetil spil hvor du som skovhugger-bjørn, skal genvinde naturen fra de onde mennesker. Dette gøres ved at bruge bjørnens økse til at hugge menneskenes ting i stykker og derved give plads til naturen igen. Det hele er utrolig simpelt og hurtigt overstået, men det har alligevel en hvis charme a'la Donut County. 

12/52 - Wolfenstein: The New Order

8/10 – ca. 14 timer

Endnu et spil jeg længe har haft lyst til at få spillet og endnu engang blev jeg meget positivt overrasket. 
Godt og brutalt gameplay, dual-wield shotguns, stadig rimelig pæn grafik i dag og virkelig underholdende og over the top historie - jeg er vild med det, dual-wield shotguns, fede set-pieces, dual-wield shotguns, fede våben der lyder og føles godt at bruge, dual-wield shotguns og masser af replay value da historien og hvilket udstyr man får, ændrer sig afhængigt af et valg forholdsvis tidligt i historien.
Jeg kommer helt sikkert til at spille The New Colossus når jeg lige har fået en lille pause så det kan føles friskt, det føler jeg at det fortjener. 

Dual-wield shotguns!!!

20, 21 og 22: Castlevania Dominus Collection

28 timer i alt, 7/10 til dem alle. En solid nok samling af spil til den gamle Nintendo DS. Formatet har selvfølgelig dikteret at skala ikke kunne være så ambitiøs som en konsoludgivelse, men jeg synes alligevel at de har ramt et underholdende loop med solid præcis og responsiv styring, en god portion underholdende bosser og som altid behersker Michiru Yamane videospilmusikkunsten til topkarakteret soundtrack der er meget bedre end hvad man forventer af DS'ens deprimerende lydudstyr. M2 skal også have point i sækken for en umiddelbart tilfredsstillende konvertering, omend jeg er lidt irriteret over at de stadig ikke lader folk rebinde keyboardstyring, så jeg endte med at spille med controller selvom det medførte godt med ufrivilige diagonaler. Spillene skal dog ikke have mere end 7, for level design er lidt for glad for flade korridorer med gentagne monstre, droprates for progressionsnødvendige items kan være frustrerende lav og enkelte bosser er virkelig træls, herunder f.eks. Dawn of Sorrows sidste boss der bedst kan beskrives som en kollos med alt alt alt for meget liv, og en irriterende tendens til at, i det uendelige, spawne hvad der mest af alt ligner testikler med tænder der tager 3 hits at nedlægge og følger dig med samme iver som man ville forvente af testikler med tænder. Det er en blandet pose, men et velkomment gensyn trods alt.

det bliver bare lidt kort omkring spillene da overskuddet ikke helt er der! 
men her er lidt de spil jeg har fået spillet igennem de seneste par måneder. 

31/52

What remains of Edith finch

10/10

virkelig et fantastisk spil. Der sker ikke så meget rent gameplay men alligevel gør der, udviklerne har virkelig formået at gør et spil om minder og historiefortællinger interessant rent gameplay mæssigt. 

32/52

a short hike 

8/10

et lille sødt spil med sin egen charme. Spillet er meget kort og meget charmerende. Jeg blev inspireret af en anden bruger herinde som havde spillet det! 

33/52

stellar blade 

8/10

og nu til en af de mere kontroversiel spil på listen. 
jeg har mange ting at sige om spillet men vi gør det bare kort. 
grafikken er utrolig smuk og kan rigtig godt li eve som byder på mere end desværre sit alt for overseksuliseret udseende som er komplet unødvendigt. 
spillet kunne sagtens ha været ligeså godt uden alt det overseksuelisering. Men kampsystemet er mega godt og eve er en meget spændende karakter. 

34/52

thank godness youre here 

hmm måske 7/10

jeg er meget i tvivl for jeg er faktisk i tvivl om hvad der præcis skete haha men komisk var det hvertfald og igen meget charmende med deres udseende og grafiske valg

35/52

death loop

10/10

jeg har været så længe om at komme igen med death loop men da jeg endelig kom igang kunne jeg ikke slippe spillet. 
det kræver man er til roguelike games men jeg syntes twistet og historien og alt var virkelig godt lavet! Håber vi få deres næste spil at se på Playstation. 

36/52

shadow of tomb raider 

8/10

endnu et spil jeg har været længe om at komme igennem. 
jeg købte det i sin tid på release og jeg kunne bare ikke komme igennem det. 
men jeg fik lyst hen over sommeren til et rigtig eventyr filmisk spil som tomb raider eller uncharted

den rammer desværre ikke ligeså høj som de tidligere men godt og flot står spillet stadig! 

37/52

Resident Evil 4 seperate ways

8/10 

rigtig god dlc hvis man vil ha mere af resident Evil 4 action. Spillet er flot dog er det meget af det samme så jeg er glad for jeg spillede spillet med lidt mellemrum fra hinanden! 

38/52

God of war ragnarok: Valhalla 

9/10

en perfekt afslutning på kratos rejse og hans "tidligere" liv. Spillet byder på en hades lignede rejse som jeg var lidt sulten på efter at ha spillet lidt hades for tiden. Jeg blev ligeså imponeret over hvor grafisk smukt spillet stadig står! Jeg er meget spændt på hvorhen næste spil fører os hen!

3/52

Battlefield 1 War Stories

Karakter: 8/10

Tid: 6-10 timer

Jeg får næsten ikke spillet spil for tiden. Min PS5 er blevet brugt til at oplade en bluetooth højtaler, men har ikke spillet på den i mere end 14 dage nu. Men i Juli hvor vejret var køligt, fik jeg gennemført War Stories som er nogle korte kampagner som forgår på forskellige brændpunkter under WW1. Kampagnen bærer præg af at være "et showcase" for Battlefield 1´s gameplay og har derfor ikke har samme grundig eller omhyggelighed over sig, som et stand-alone singleplayer spil ville have haft. Men mindre kan også gøre det, og især Friends In High Places, som både er en sjov historie og en  adrenalinfyldt og bombastisk spiloplevelse. Hvis man endnu ikke har spillet War Stories, og kun kysset med spillets multiplayer, vil jeg anbefale at spille det, da det er hurtige og intense kampagner med nogle glimrende historier. Og så er Battlefield 1 stadig det smukkeste og bedst lydende krigsspil jeg har spillet.

In reply to: @nicklas27

God of war ragnarok: Valhalla  9/10 en perfekt afslutning på kratos rejse og hans "tidligere" liv. Spillet byder på en hades lignede rejse som jeg var lidt sulten på efter at ha spillet lidt hades for tiden. Jeg blev ligeså imponeret over hvor grafisk smukt spillet stadig står! Jeg er meget spændt på hvorhen næste spil fører os hen!

Jeg er også mægtig glad for Valhalla. Bare fordi jeg er nysgerrig, hvad har du Raganok på, altså hovedspillet?

In reply to: @Joeyvind

og bedst lydende krigsspil jeg har spillet.

I can get behind this.

In reply to: @Joeyvind

Min PS5 er blevet brugt til at oplade en bluetooth højtaler

I cant get behind this!!!

11/52

The Legend of Heroes: Trails through Daybreak

Antal timer: ca. 105 timer

Karakter: 10/10

Begyndelsen på en ny arc i Trails-serien og første gang man som spiller, endelig får lov at besøge Calvard, som man ellers har hørt om rigtig mange gange.

Denne gang træder man i skoene på profesionel problemknuser Van Arkride, som fra sit lille kontor i Calvards hovedstad, tager imod opgaver fra de fleste.

Og det er en væsentlig pointe, for modsat de tidligere spil i serien, hvor man har været lidt af en goody-twoshoes, så er Van Arkride ikke helt så kræsen i forholdt til hvem der hjælpes, hvem der samarbejdes med og hvordan en opgave løses. Derudover har han noget mere livserfaring end tidligere hovedpersoner, hvilket også gælder nogle af de party members, man får sig gennem spillet, og dette er også et friskt pust.

Historien er rigtig god, den er velfortalt og bliver båret godt af både et godt main cast og nogle gode skurke, samt en stor og god gruppe af biroller. Spillets tone er også blevet lidt mere mørk, end tidligere spil. Den formår at flette både de forskellige karaktereres personlige historier sammen med nogle af de problemer der historisk har været i Calvard. Samtidig rundes spillets historie godt af, samtidig med at der er rigeligt af spørgsmål at besvare i de kommende spil.

I forhold til gameplay, så bygges der videre på det, efterhånden, velkendte og glimrende turn-based combat. Der er tilføjet noget nyt, og noget er pillet ud. Den store forskel er, at der er tilføjet et simpelt hack-n-slash system, til når man løber rundt i monsterbefængte områder. Det fungerer fint, men er ikke noget, som får en til at droppe det turbaserede kampsystem.

Der er også tilføjet et allignment system, som reelt bare er et moralsk kompas. Når man klarer en side quest, så giver den nogle point til Law, Grey eller Chaos, alt efter hvordan man løser opgaven. Ideen er interessant, og spiller godt sammen med en hovedperson, som efter eget udsagn, til tider har testet lovens grænser. Desværre ender det ikke med at spille den store rolle. Ens allignment spiller en rolle, i et enkelt kapitel, i forhold til hvem man kan arbejde sammen med. Men sørger man for at ballancere den, så har man frit valg. Derudover påvirker det også et par andre ting. Men det kunne godt have været implementeret bedre.

Men negativerne er småting, og det tager ikke noget fra, at spillet fortæller en rigtig god historie og får vist Calvard glimrende frem, på godt og ondt, samtidig med at spillet lykkes rigtig godt med at introducere det cast af karakterer, som kommer til at bære det meste af arc'en. Læg dertil at spillet har fået en betydeligt grafisk opgradering i forhold til tidligere spil i serien, dog er det stadig langt fra en grafisk sværvægter, men Trails har aldrig set bedre ud.

En glimrende start på en ny arc og indtil videre, sammen med Unicorn Overlord, mit bedste bud på min personlige GotY.