Dansk
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

52 Spil Challenge 2025


In reply to: @manutdxdk

Vi nærmer os jo noget der ligner herecy her.

Loyalty missioner er mandatory content!

Be gay, do crimes. #Armthequeer

jamen jeg kunne ikke være mere ligeglad med deres små problemer :p

Så da jeg kunne gå igang med Act 3 behøvede jeg ikke bruge mere tid på det pjat

Tillagt 2025-02-22 13:54:

In reply to: @McCandlessDK

Fuck ja det er sandt, dude havde en imponerende indkøbsliste for 2024!

jeg har kun købt Uncharted 4 og lost legacy bundle til 80 kr og Mass Effect trilogien til en 50er.

Der kommer ikke flere køb før det næste Doom

Y can't metroid crawl ?
  • 0

In reply to: @The_Dude

jeg har kun købt Uncharted 4 og lost legacy bundle til 80 kr og Mass Effect trilogien til en 50er. Der kommer ikke flere køb før det næste Doom

Den kan jeg godt slå, jeg har kun købt spil for 44kr i år! (Death's door og Exit .

Næste køb bliver Split Fiction 

  • 0

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @The_Dude jeg har kun købt Uncharted 4 og lost legacy bundle til 80 kr og Mass Effect trilogien til en 50er. Der kommer ikke flere køb før det næste Doom Den kan jeg godt slå, jeg har kun købt spil for 44kr i år! (Death's door og Exit . Næste køb bliver Split Fiction

Men hvor mange mere køber du så i det første halve år ;) ?

Y can't metroid crawl ?
  • 0

In reply to: @The_Dude

Men hvor mange mere køber du så i det første halve år ;) ?

Jeg prøver sådan virkelig at begrænse mig, fordi mit backlog er vokset mig over hovedet og GamePass bliver ved med at smide bangers ud (indy, ninja gaiden remake, awoved etc.).
Så forhåbeligt ikke alt for mange! 

In reply to: @The_Dude

jamen jeg kunne ikke være mere ligeglad med deres små problemer :p

Spiller på Easy mode, og skipper loyality-missioner i ME2.
Du skal sandelig være glad ved at Elon Musk lige har sat imponerende rekord, for det er ellers helt vanvittige levels af fake gamer vi har med at gøre her

Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0

In reply to: @Lilium11

In reply to: @The_Dude jamen jeg kunne ikke være mere ligeglad med deres små problemer :p Spiller på Easy mode, og skipper loyality-missioner i ME2. Du skal sandelig være glad ved at Elon Musk lige har sat imponerende rekord, for det er ellers helt vanvittige levels af fake gamer vi har med at gøre her

Jeg kunne heller ikke være mere ligeglad med om du synes jeg er fake gamer 😆

Tillagt 2025-02-22 21:20:

15/52

Shadow of the Tomb Raider

Tid: 10 timer

karakter: 8/10

Ganske underholdende men med enkelte irriterende elementer i form af stealth og dykke sektioner.

Y can't metroid crawl ?

Det var kattens. Jeg vil nu piratkopiere et Nintendo spil som hævn for den bemærkning, mark my words!!

Be gay, do crimes. #Armthequeer

3/52

Baldur's Gate 3 - PC

Tid: Ca. 125 timer

Karakter: 10/10

Det blev en lang rejse, både i antal timer, men også fra da jeg startede spillet til nu det er gennemført, men kæft en rejse det har været. Kan allerede nu sige, at Baldur's Gate 3 er et af de stærkeste RPGs jeg har spillet, og det bliver 100% et spil jeg går igang med inden længe igen.

Det hele starter med at man skal igennem en character creator, hvor man skal forme sin karakter, og hvorfor er dette noget at bruge spalteplads på i en tråd på forum? Fordi der er rigtigt mange muligheder, og at den fungerer godt! Når man former sin karakter, så skal man vælge blandt en del forskellige racer, classes, sub-classes, udseende, stemme, hår, horn, kønsorganer mm. Selv gik jeg med noget jeg ikke er, for det er et RPG, så hvorfor ikke? Endte som en lilla kvindelig wizard tiefling (tænk dæmon af udseende) med fokus på magi som kan gøre ondt på andre.

Videre til historien. Man starter ud ombord på et rumskib, hvor man får en nasty haletudse i øjet, som forvandler folk til hjernespisende aliens med tentakler i ansigtet kaldet Mindflayers. Man får så dette rumskib til at styrte ned på en strand, og så begiver man sig ellers ud for at finde en kur.

Undervejs møder man folk, som også har fået sådan en haletudse ind bag øjet. Disse kan blive ens companions. Vil ikke sige så meget, men de fleste af dem er virkeligt velskrevne, og bidrager positivt til spillet.

Spillet leverer en fantastisk verden at rejse rundt i, som kun føles død når det er meningen, og hvor det er spændende at gå på opdagelse, for man ved aldrig hvad man finder. Gameplay fungerer glimrende med både mus+keyboard og controller, og begge har styrker og svagheder. Generel bevægelse foretrækker jeg med controller, men combat og fx looting med mus. Det turbaserede combat fungerer glimrende, og har hygget mig gevaldigt med at spille wizard. Derudover har jeg snust til andre classes gennem mine companions, samtidig med at jeg spiller druid i et spil med en kammerat, hvilket også er meget sjovt so far. Dertil en lille note, spillet fungerer glimrende som co-op.

Alt i alt er der ikke meget at sætte på spillet. Det er selvfølgelig ikke for alle, men er man til RPGs så giv det et skud!

4/52

Hyperdimension Neptunia Re;birth3 V Generation - Asus Rog Ally (PC)

Tid: Ca. 20 timer

Karakter: 5/10

Havde Morten tilladt halve karakterer, så havde jeg nok været omkring 5,5, men det er tættere på 5 end 6. Ikke meget at sige. Det er bedre end 2'eren som jeg spillede sidste, men ikke meget. Lidt mindre grindy og en anelse bedre historie, men ikke nok til at give det mere. Heldigvis var det røv billigt.

In reply to: @Lilium11

Det var kattens. Jeg vil nu piratkopiere et Nintendo spil som hævn for den bemærkning, mark my words!!

You do you. Jeg lader mig ikke presse 😏

Y can't metroid crawl ?
  • 0

In reply to: @manutdxdk

Havde Morten tilladt halve karakterer

Nej spdan spiller klaveret ikke! 
Ved du om subclasses i BG3 er kommet til konsol endnu? Nu har jeg haft spillet siden december 2023, så jeg burde jo nok snart starte!

  • 0

In reply to: @McCandlessDK

Ved du om subclasses i BG3 er kommet til konsol endnu?

Subclasses er på konsol. Dobbeltdybbede for at spille med en kammerat på PS5. Det var før cross play blev annonceret.

Patch 8 tilføjer dog vist nogle nye subclasses.

In reply to: @manutdxdk

Patch 8 tilføjer dog vist nogle nye subclasses.

Ahh ja det kan jeg da godt se med lidt googleri, jeg havde forstået det som, at der først kom subclasses med patch 8.
Jamen så er det kun længden der afskrækker mig lidt fra gå igang. Jeg skal virkelig tage tilløb til 40+ timers spil efterhånden. Et spil som BG3 ville jo tage mig 3-4 måneder at komme igennem, hvis ikke længere 😅

2/52

CoD Black OPS II

Karakter 8/10

Ikke noget dårligt spil, men lever ikke rigtig op til forgængeren. Jeg er mere til Alex end David Mason og selvom Raul Menendez er et pikhoved, var skurkene i BO I også bedre. Jeg ved ikke om det bare er fodi jeg har spillet meget CoD på det sidste og blevet bedre, men synes også det føltes i utroligt nemt i forhold til de andre spil i serien?

In reply to: @McCandlessDK

Ahh ja det kan jeg da godt se med lidt googleri, jeg havde forstået det som, at der først kom subclasses med patch 8. Jamen så er det kun længden der afskrækker mig lidt fra gå igang. Jeg skal virkelig tage tilløb til 40+ timers spil efterhånden. Et spil som BG3 ville jo tage mig 3-4 måneder at komme igennem, hvis ikke længere 😅

Min gennemspilning har taget over et år 😅

Men skyldes at jeg blev ramt af en bug der holdt mig fra spillet i en måneds tid og så min måde jeg spillede på. Så kan du så komme i gang med det og Cyberpunk 2077 + PT!

  • 0

3/52 Et sjældent check-in men endnu et spil gennemført.

Avowed 

Karakter: 7/10 

Tid: 30 timer 

Solidt rpg som dog lige mangler den sidste finish for at kommer helt op at ringe.

Jeg er vild med at det ikke er et generisk open world, men at man faktisk har lyst til at udforske de noget mindre zoner, som spillets verden er bygget op af (tænk The Outer Worlds). Tilgengæld er spillets skillsystem noget "light", og jeg følte mig noget begrænset ift. builds. 

Det tager mig også lidt ud af indlevelsen, at nogle af NPCerne i spillet ikke er særlig godt skrevet. Og her tænker jeg ikke bare på de lokale handlende, men også NPCer som faktisk er vigtige for historien. 

Håber på på en DLC eller to, som bygger videre på spillets verden og systemer. 

P.S. Spillet foregår i samme verden som Pillars of Eternity 1 og 2, og hvis man har spillet disse, har man en fordel i hvertfald ift. lore. 

I think of dieting, then i eat pizza

16/52

Uncharted 4 A Thieves End

TImer: 14

Karakter 8/10

FInt eventyr spil. På nogen områder bedre end Tomb Raider og på andre områder værre

Y can't metroid crawl ?

3/52

Crash Team Racing Nitro Fueled

Karakter 5/10

Nåede lige at få kørt CTR Nitro Fuled igennem inden mit GP udløb. Fra en der har spillet en god håndfuld Kart spil gennem tiden, så er den klare anbefaling: Spil noget andet. Både Mario kart, Diddy Kong racing og Sonic er langt bedre. Det gode ved CTR Nitro Fuled er det er kort.

17/52

SNK Heroines Tag Team Frenzy

Timer: knap 3

karakter: 6/10

et kampspil fra SNK kun med kvindelige figurer. Story med alle 18 figurer er klaret. Ja.

Y can't metroid crawl ?

Hej alle! Jeg fandt den her tråd ved et tilfælle og jeg bryder mig virkelig om dens form. Derfor har jeg lavet en bruger, og vil prøve i løbet af 2025 at poste hvad jeg har spillet. Jeg har spillet en masse gode spil indtil videre, så jeg laver lige et lidt større dump de kommende dage!  

Spil 1

Legend of Zelda: Tears of the Kingdom

Karakter: 10/10

Spilletid: Måske 40 timer

Igennem al den tid jeg har spillet spil har jeg altid hørt så utroligt godt om Zelda-spillene, og fået fortalt, at jeg skal prøve dem. Jeg har dog aldrig nogensinde ejet en Nintendo, så det har altid holdt ved drømmene. Dog besluttede konen og jeg i november, at vores julegave til hinanden skulle være en Switch, og i kraft af at det var Black Friday, kunne man i Elgiganten købe sig det nyeste Zelda til 200 kroner. Så det måtte vi sgu prøve. 

Spillet gør så utroligt mange ting rigtigt rigtigt godt! Jeg har altid været en hund for open world-spil, så det er naturligvis en fornøjelse at have så stor en verden at boltre sig i. Derudover har de på magisk vis formået at gøre nærmest ALT spændende i denne verden. Jeg har rendt rundt med min kikkert, og zoomet ind på alverdens ting og markeret det på mit kort, for derefter at blive forstyrret af noget nyt spændende, løbet derhen i stedet for, og gentaget dette så mange gange at jeg er kommet ud på min 14. sidevej, og dermed aldrig nået det oprigtige mål. Det er sgu godt design at man bliver forstyrret på den nysgerrige måde konstant, og at jeg derfor er i en permanent eventyrstilstand. Denne oplevelse har også gjort at jeg har fået sat mig en ny standard inden for Open World spil, som nogle af mine kommende anmeldelser også vil komme ind på. Fordi standarden her er sat. Dog er underverdenen og oververdenen ikke særligt interessant for mig. 

Jeg er også vild med hvordan man har udstyr i spillet. Jeg har for vane i andre spil at gå kold i alt det udstyr i våben, rustning osv. osv. man får smidt i hovedet, at jeg for det meste bare holder mig til ét våben indtil det er håbløst uddateret. Derfor er det et virkeligt friskt pust at ens våben konstant går i stykker, så man altid bare har et eller andet ved hånden man kan slå og skyde med. Derudover er det dejligt simpelt at ens rustning mere har en simpel egenskab som i resistance eller at man kan klatre hurtigt. Det gør det mere overskueligt og let at skifte rundt. Der er dog stadig virkelig mange ting man kan samle, og det er knap så overskueligt - det er sikkert fedt for den engagerede micro-management type, men der er her alt alt for mange ting for mig at finde rundt i.

Det der dog gør at spillet virkelig peaker er, at konen er fuldstændig forgabt i det. Hun er virkelig ikke en der har spillet meget computer i sit liv, og slet ikke konsoller, men for satan hvor er det fedt at se en kæmpe amatør i computerspil bare sidde og spille Zelda for livet løs, undersøge hver enkelt krinkelkrog og samle alt op og bruge det aktivt. Jeg ville ønske jeg kunne spille spil som hende - og ikke være så mekanisk og gamerficeret som jeg er. Det betyder dog også at jeg næsten ikke har fået lov til at spille, fordi hun er så glad for det. Jeg elsker det! Jeg skal helt sikkert spille mere Zelda i fremtiden! 

Tillagt 2025-03-01 22:48:

Tillagt 2025-03-01 22:49:

Spil 2

Dragon Age: The Veilguard

Karakter: 7/10

Samlet spilletid: Måske mellem 40 og 50 timer

Dette spil har været virkeligt svært for mig at vurdere må jeg sige… For jeg bliver nødt til at blive ved med at spørge: Hvad er Dragon Age egentlig? Da jeg spillede det første DA-spil (Origins) for første gang, var jeg fuldstændigt tryllebundet over hvor fedt et rigtigt rollespil potentielt kan være på computeren. Spillets gameplay som jeg med 2025-briller vil beskrive som et utroligt klodset kærlighedsbarn mellem World of Warcraft og Baldurs Gate 3 er stadig noget af det bedste jeg har oplevet. Specielt knuselskede jeg funktionen, hvor man kunne automatisere sine medlemmer af gruppen når man ikke styrede dem direkte - Alistair kunne som tank selv finde ud af at taunte hvis nu Morrigan blev angrebet - Sten løb af sig selv brølende mod modstanderens baglinje med sit tohåndssværd. Når det virkede var det fedt - når det ikke virkede var jeg glad for at man alligevel forsøgte. Udenfor selve kampsituationerne var det også virkelig fedt at man havde så stor frihed at forme sin egen karakter som enten verdens bedste gut, eller verdens vildeste stjernepsykopat med dertilhørende konsekvenser. Noget som jeg ikke har oplevet før Baldurs Gate tog os alle med storm for halvanden år siden.

Grunden til at jeg taler om et helt andet spil i en anmeldelse af Veilguard er det fordi at vi fra spil 1 (Origins) til spil 4 (Veilguard) er taget på noget af en rejse hvad angår spillets form. Selv 2’eren og 3’eren er sin egen genre for sig, hvilket i min optik betyder at alle fire DA-spil er fire meget forskellige spil, som nærmest kun af navn og få karakterer har noget tilfælles. Som den opmærksomme læser nok har fanget, var jeg glad for 1’eren at det er svært for mig at slippe håbet om at hvert DA-spil ville tage arven op og lave en efterfølger ikke bare af navn men også af gavn. Det er endnu ikke lykkedes, selvom jeg egentlig godt kan lide alle spillene. 

DA:Veilguard er et virkelig godt spil, som jeg oprigtigt har nydt. Jeg har hygget mig med at rende rundt i verdenerne og åbne kister. Jeg har haft det sjovt med kampene som er noget mere actionprægede og dynamiske end det dejlige clusterfuck 1’eren var. Jeg brugte meget tid på at udfylde mit talent tree, så jeg kunne lave det sjoveste build, og jeg brød mig for det meste om de andre karakterer der fulgte med mig. Jeg savner dog ting som for mig er Dragon Age: Min karakter er så forbandet god og rar at det er kedeligt, og ligemeget hvor stor en røv jeg har prøvet at være har mine companions stået og smilet til mig og senere prøvet at forføre mig som var det en Marvelfilm. Der er bare et eller andet der er off og venligt og dermed også distanceret hele tiden. På trods af rigtig flot grafik stirrer folk gennem en og jeg tror ikke på deres samtaler. 

Jeg tror at det er en sund beslutning fra EA’s (Bioware?) side, hvis rygterne om at de stopper med at producere DA er sandt. Jeg har virkeligt svært ved at se en sammenhæng i mellem franchisens fire spil - hvis vi fjernede Dragon Age fra Veilguards navn og i stedet kaldte det for Kraken World eller noget andet ville det have været det samme spil, og jeg tror oprigtigt at jeg havde nydt det meget mere. Derfor har det også fået en oppustet karakter. For det er et godt spil, men for mig er det ikke Dragon Age (ligesom Dragon Age 2 og Dragon Age Inquisition), og det vil jeg for evigt være skuffet over.

In reply to: @TifasStoreBryster

Hej alle! Jeg fandt den her tråd ved et tilfælle og jeg bryder mig virkelig om dens form. Derfor har jeg lavet en bruger, og vil prøve i løbet af 2025 at poste hvad jeg har spillet. Jeg har spillet en masse gode spil indtil videre, så jeg laver lige et lidt større dump de kommende dage!

Velkommen til! Altid fedt når der er flere der vil deltage og dele deres oplevelser herinde. 😁

  • 0

Spil 3

Brotato: Abyssal Terrors

Karakter: 11/10

Samlet spilletid: Lige nu 250 timer, og jeg spiller stadig

Dette er måske snyd at inkludere i et 2025, men jeg har virkelig lyst til at dele min kærlighed til det lille spil - og teknisk set har jeg købt dets DLC her i februar og er begyndt at spille det igen! Så jeg føler selv at det er ok. Hvis ikke - så køb det alligevel (Er på Gamepass) og prøv det selv. 

Brotato er på overfladen et utroligt simpelt roguelite. Du er en kartoffel der skal slå aliens ihjel - og i DLC’en skal din kartoffel slå Cthulu-lignende monstre ihjel. Spillet gør brug af de velkendte RPG-stats såsom “%damage”, “HP”, “Critical strike”, “Dodge”, “Armor” osv. osv. og er inddelt i to faser: Først kampfasen, hvor din kartoffel slår ihjel, og derefter shopfasen, hvor du kan opgradere din kartoffel baseret på de grønne penge du kan samle op undervejs. I kampfasen er du kun i stand til at bevæge dig rundt (WASD) og intet andet. Alle skud eller slag foregår automatisk, så spillet er på sin vis simpel - løb rundt og indsaml grønne penge som dropper når en alien dør. 

Det som virkelig har fanget mig ved spillet er dens shop-fase, hvor du i bedste roguelite-stil får tilbudt fire forskellige opgraderinger, som du kan købe, eller “rerolle” for at få fire nye. På den sværeste sværhedsgrad er spillet så fintunet at dine valg i shoppen hele tiden kan balancere på en knivsæg - hvis du køber de forkerte stats er du på sin vis fucked. Omvendt er det en virkelig fantastisk følelse når man har forstået systemet, og dermed køber de rigtige stats hver gang, og din kartoffel bliver en overpowered motherfucker der smadrer aliens som en ung Swarzenegger i Terminator. Den belønning for dine rigtige valg har jeg svært ved at finde i andre spil. Noget af det der gør det, tror jeg, er at statsne generelt er meget små - det gør en kæmpe forskel at få +5 HP eller +10%dmg. Det er dejligt forfriskende for en der i sit liv har spillet alt for meget WoW, og stået og sammenlignet gear hvor man har 12098 Stamina på det ene bælte og 12346 Stamina på en anden. Når tallene er for store, kan man ikke forholde sig til - men +3% dodge? Ja tak.

En bonus herpå er at der i DLC’en er tilføjet en ny stat der hedder “Curse”, som kort forklaret giver en procentvis chance for at monstrene i kampfasen kan blive forbandede, hvilket betyder at de er stærkere, hurtigere og dropper flere grønne penge. Derudover kan “Curse” i shop-fasen give dig chancen for at forbande de ting du kan købe så de giver mange flere stats og på samme tid endnu mere “Curse”, så du potentielt kan blive overløbet af endnu flere stærkere fjender. Det kan resultere i en enten utrolig negativ spiral eller en positiv af slagsen - high risk, high reward - JA TAK!

Et sidste aspekt for min salgstale er, at spillet er møgbilligt. Hvis ikke man vil have det på Gamepass, så koster spillet 5 Euro på Steam, mens DLC koster mindre end det. Det er virkelig meget underholdning jeg har fået for under 10 Euro, og jeg kan stadig spille det på trods af at jeg nu er på 250+ timer. Fantastisk spil - prøv det venner!  

Tillagt 2025-03-01 23:53:

Spil 4

Final Fantasy VII: Rebirth

Karakter: 7/10

Samlet spilletid: 60 timer

Det er lidt den samme historie som med Zelda-spillene, at jeg altid har hørt og læst, at FFVII er en klassiker og måske det bedste spil der nogensinde er lavet. Men jeg har indtil for nyligt aldrig rørt sådan et spil. Nogle gange tænker jeg over at jeg på trods af de gode oplevelser virkelig har fortrudt, at jeg har spillet så meget WoW i mit liv, da det har frataget mig chancen for at spille andre spil, der kun tager 30-70 timer af ens tid. Jeg er i hvert fald selv glad for at jeg har lavet dette skifte, så jeg nu kan spille mange forskellige spil, og dermed få en del spændende oplevelser der er noget andet end Mythic Dungeons.  

Nå.. Tilbage i oktober tog jeg beslutningen om at jeg skulle prøve det der Final Fantasy VII som alle talte om, og så at FFVII: Remake var på tilbud på Steam, og slog til. Det var et spil som jeg nød meget, men jeg blev virkelig skuffet, da jeg ved spillets slutning fandt ud af at det kun skulle forestille sig at være en tredjedel af spillet, og angiveligt kun skulle vise de første otte timer fra det originale spil fra 1996. Derfor måtte jeg prøve det originale for at få hele historien, og jeg nød det virkelig. Spændende historie, gode temaer, og på sin vis mærkelig aktuel i 2025 med en klimakrise på den ene side, og store firmaer, der tilraner sig lidt for meget magt til min smag. Lad os håbe der kommer et stort monster op fra havet og smadrer Musk.

Derfor glædede jeg mig også til at Rebirth kom til PC, så jeg kunne opleve næste kapitel i sagaen, og jeg elskede det specielt i den første halvdel. Kampsystemet er virkelig sjovt og spændende, hvor jeg hele tiden har mange muligheder for at banke kræ på besynderlige måder. Der er mange karakterer som man let kan skifte imellem, alt efter hvad man føler for, og spillets Materia-system er en dejlig forfriskning i forhold til lignende RPG’ers fokus på talent-tree. Kort sagt er Materia små kugler du kan sætte i dit våben/armbånd, og som giver dig forskellige egenskaber eller besværgelser - alle kan derfor være enten en kriger eller troldmand. Det er dejligt fleksibelt, og virker virkelig godt. 

Spillet veksler mellem en semiåben verden og dungeons, og det der tog brodden og glæden ud for mig var dens åbne verden der med sin “Ubisofticering” med TV-tårne og konstante opdateringer fra den irriterende Chadley til tider ødelagde min lyst til at fortsætte. Det var specielt slemt, da jeg på samme tid spillede Zelda. Mit forsøg på at udføre missioner i den åbne verden gjorde nok at jeg blev en smule udbrændt i den anden halvdel af spillet, og jeg nød virkelig ikke afslutningen da jeg følte at den var alt alt for langtrukken. 

En ting jeg virkelig brugte lang tid på at studse over, er hvor seksualiseret spillet egentlig er. Det er ikke fordi spillet som sådan er saftigt, da der aldrig sker noget eksplicit af den art - men nogle af karakterernes kropsformer eller kameraføringen på disse kropsformer er nogle gange for bizart. Specielt tænker jeg på Tifa (Username checks out), som har de største bryster jeg har set i et computerspil, mens hun nærmest intet tøj har på. Dette fanger kameraet også ofte, så vi har frit udsyn til hendes kavalergang - min favoritscene er hvor hun i feriebyen skal spille klaver i sin bikini, og kameraet nærmest kun viser hendes bryster mens man hamrer løs på tangenterne. Konen har haft en fest over det og internt har spillet blot heddet “babsespillet”. Det er ikke fordi at det som sådan forarger mig eller irriterer mig, men det har alligevel fyldt en del fordi jeg synes det er malplaceret og derfor på sin vis rigtigt sjovt.  

Jeg tror at spillet havde fået en højere karakter for mig, hvis ikke jeg brugte så meget tid på dets middelmådige open world. Jeg var rigtigt udbrændt til sidst, hvilket er en skam, da det faktisk er et godt spil. Også fordi Barret er den sejeste - både i originalen og i de to remakes!

Spil 5

Batman: Arkham Asylum

Karakter: 10/10

Spilletid: 9,5 time

I julen lovede jeg mig selv at jeg ikke måtte købe noget på Steam, men hvem er det jeg prøver at narre? Når de store tilbud kommer er rygraden værre end en halvgammel regnorm, og denne gang stod hele Batman: Arkham-serien til et latterligt lavt beløb, som jeg ikke kunne sige nej til. Hånden på hjertet kan jeg ikke huske om jeg havde spillet de to første spil (Asylum og City), eller om jeg blot havde siddet på min ven Mads’ drengeværelse og spillet det sammen med ham på PS3’eren. Jeg huskede blot at det var en kæmpe fornøjelse! 

Den dag i dag er Arkham Asylum stadig en kæmpe fornøjelse! I modsætning til mange af de lange komplicerede open world-RPG’er jeg tidligere har spillet i år og anmeldt, er dette spil dejligt simpelt: Du er Batman. Du er pisse sej. Jokeren er en (pisse sej) røv, som du skal banke. Der er mange andre der er (pisse seje) røve, der skal bankes. Du har pisse sejt grej til banke røve med (specielt er jeg vild med den eksplosive gel, der fungerer som landminer). Måden du klasker røv på er virkelig også velfungerende. Du slår i et combo-system der giver mere XP, jo bedre du er til at slå, og du får endnu mere bonus-XP hvis du kan bruge dit seje grej. Det resulterer i en fantastisk voldelig vals, der bliver suppleret med mange dejlige lyde som knækkede knogler når knytnæven rammer forbryderens skinneben, eller når Batman uddeler kæberaslere til psykotiske mænd med klovnemasker. Jeg elsker det og jeg vil have mere! 

Når Batman ikke uddeler håndmadder, kan han i stedet snige sig rundt og slå folk ned i spillets “Stealth-sektion”. Den smukke detalje her er, at forbryderne bliver mere og mere bange for hver gang de ser en kammerat ligge bevidstløs på jorden, eller ser ham dingle rundt fastbundet til en gargoyle. Du føler virkelig at du er Batman. Og det er. Så. Sejt! 

Jeg tror at det der gør spillet ekstra godt er, at det kender sin besøgelsestid: Det er ikke særligt langt, du kan ikke så meget andet end at banke folk, og det er helt perfekt. Udover at det er kort og godt har det fået ekstra bonuspoint fra min side, da jeg lige kommer fra at have været udkørt med FFVII:Rebirth, hvor jeg jamrende og energiforladt måtte tage mig sammen ved sidste bossfight. Kontrasten til sidste dans med Jokeren, hvor du af tre omgange siger Bang - Bang - Pow - Farvel er så skønt. Men karakteren skal jo spejle den oplevelse jeg har haft i det moment jeg har spillet det, og her passer 10/10 perfekt. Kort. Godt. Fedt. Sejt. Vi ses. 

Nå, der er egentlig flere spil, men jeg må hellere gå i seng, end at blive ved med at skrive. :o

Tifas store bryster 🤣🤣🥵

Y can't metroid crawl ?
  • 0

5/52

Forza Horizon 4: Fortune Island - Asus Rog Ally (PC)

Tid: Ca. 6-7 timer

Karakter: 8/10

Fortune Island er en glimrende DLC som tilføjer en ø med nogle af de sjoveste veje at køre på i spillet, og dermed nogle af de sjoveste løb i spillet. 

Eneste minus er den skattejagt, som den tilføjer. Den er ikke specielt sjov og gåderne er næsten for simple. Eneste plus er at hver kiste giver masser af penge og nogle af dem giver en bil.

Og så måtte øen godt have været større, for ville gerne have haft flere af de sjove veje at køre på.

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!