Jeg synes stadig at det her er for fed en tråd, og ville ønske jeg kunne være mere aktiv. Arbejds- og privatlivet kræver dog virkelig meget af mig for tiden, så der er næsten ikke tid til at spille fede spil, og slet ikke til at sidde på et forum og snakke om dem. Men jeg vil prøve at kommentere på noget af alt det fede I har spillet nedenfor:

Tillagt 2025-04-08 17:28:

In reply to: @manutdxdk

Er allerede i gang med at få ideer til min næste gennemgang. Vil dog have det modded, så skal lige finde tiden til at finde dem jeg vil have til at starte ud med.

Der er nogle rigtigt gode mods derude, synes jeg selv. Og det er sikkert kun blevet bedre siden jeg kiggede på det for cirka et år siden!  

In reply to: @b0nb0n

15/52 – Coocon Sødt og rigtig fint spil. Gode puzzels 😊 Men kede mig lidt undervejs.

Synes det er et helt fantastisk spil, hvis man fordeler det ud over tre aftener, og et glas vin.  

In reply to: @Lassen

Assassins Creed 2 Remasted 5/10

Åh det er jeg ked af at høre! Jeg har ofte tænkt at prøve at komme tilbage for at mærke om det virkelig var så godt som jeg huskede. Det er jeg ked af at det åbenbart ikke er. Elskede det spil som teenager! 

In reply to: @b0nb0n

7/10 18/52 - Dragon Age – The Veilguard

Jeg er oprigtigt glad for at folk kan lide det spil. Det fortjener det virkelig! 

Tillagt 2025-04-08 17:30:

Jeg har dog fået spillet lidt siden sidst: 

Spil 6

Avowed

Karakter: 8/10

Spilletid: Måske 30 timer? 

Avowed lignede fra start et spil som jeg ville elske at spille. Til sammenligning har Oblivion været et ret så formativt spil for mig, og ideen om at rende rundt med middelaldervåben i førstepersonsperspektiv har altid vækket glæde i mig. På den front har spillet slet slet ikke skuffet! 

Spillet er et ret så simpelt rollespil, med en ret så simpel historie: Du er den store Kejsers agent, der skal løse et problem i hjørnet af kejserriget - på vejen udvikler du og dine venner sig, og du skal til sidst tage stilling til om du er Kejserriget tro, eller om du er blevet omvendt til de noble vilde ude i provinsen. På din vej møder du fire dele af øen, som alle på hver sin måde har sin egen egenart, og du skal prøve at hjælpe dem til at overleve den vilde natur. 

Som det så tit er med fantasy er historien som sagt simpel, men den verden den foregår i er forholdsvis kompleks, og man bliver som læser(spiller) eksponeret for nogle helt fantastiske lore dumps om en stor og spændende verden. Jeg er en kæmpe hund for fantasy, og jeg slugte hele verden grådigt og råt! Så meget endda, at jeg cirka to tredjedele inde i spillet downloadede Obsidians Pillars of Eternity 1 & 2 som foregår i samme verden, for jeg vil have mere! 

En større bonus end den skønne og spændende verden er kampsystemet der bare spiller maks. Systemet kan være forholdsvist kompleks i den forstand, at du har to hænder og en myriade af forskellige muligheder for at fylde dine hænder ud med ting der gør ondt på dine modstandere. Vil du tæve dem med din knytnæve? Eller bruge en spellbook? Hvad med en pistol? En økse? Gevær? Tryllestav? Fantasien sætter (indenfor systemet) grænser. Du kan kombinere våbnene som du selv ønsker - en økse og tryllestav? Skjold og knytnæve? Be my guest! Normalt er jeg i disse slags spil en Sword and Board-type eller en form for Rogue, men jeg tænkte jeg skulle prøve noget nyt og fandt den største hammer man kunne finde, og fokuserede på Critical chance, så jeg kunne one-shotte mine fjender. Selve kampene benytter sig af Ragdoll-effekter, så jeg rendte rundt og høvlede mine fjender rundt, som var jeg Sauron fra åbningsscenen i Ringenes Herre. Det føltes fantastisk! 

Hvis man skal finde noget der er negativt, ligger det nok for mit vedkommende i, at verden er statisk. Udover mine “Død ved kølle”-udfald reagerer verden slet ikke på mine handlinger, så jeg kan stjæle eller tage alt hvad jeg ønsker fra fremmede mennesker. Sagt med andre ord er der ingen indlevelseseffekt (immersive sim? jeg er ikke så god til spilbegreber) som Bethesda på uretfærdig vis har sat som standard når vi taler om denne slags spil som Avowed er. Det føltes på en måde tomt uden at vagter/mennesker reagerer på dig og dine handlinger. På både godt og ondt er spillet virkelig ikke Elder Scrolls. Mest godt dog. 

Så ja, kæmpe anbefaling! Det er endda et spil som jeg kan finde på at genspille (som jeg aldrig gør). Ikke på grund af verden eller historien, men på grund af at jeg skal prøve en af de andre kampformer. Tryllestav og knytnæver måske?

Tillagt 2025-04-08 17:31:

Spil 7 & 8 

Monster Train og Balatro

Karakter: 5/10

Spilletid: Samlet 20 timer cirka.

Laver en kombi-anmeldelse af to spil der nok er gode for de rigtige spillere - men ikke mig. 

I forbindelse med at jeg bare skulle spille Avowed så jeg på Game Pass, at der var andre spil, som jeg længe har villet prøve - som f.eks. Monster Train. Som en der har spillet ok meget Slay the Spire, havde jeg altid været nysgerrig på dette spil, da det ligner det meget på udseende. Dog kan jeg mærke at Jeg aldrig fik det samme “oomph” over dette spil som med Slay the Spire. Jeg tror mest det er fordi jeg ikke er så meget til “Deck Builders”, og at StS i dette tilfælde var anomalien. 

Det samme kan siges om Balatro, som alligevel har fanget min interesse mere inden jeg spillede det, da jeg godt kan lide historien om den anonyme soloudvikler, der udvikler sit eget spil og får hæder og ære og mange penge. Derudover var det mere tilgængeligt for mig pga. poker er et mere simpelt koncept end djævle og engle der skulle ned med nakken. Men dog har vi samme problem med at jeg ikke blev fanget, og det tror jeg er godt. For hvis jeg bliver fanget af sådan noget, bliver jeg bidt som bare fanden - bare se min anmeldelse af Brotato - som jeg STADIG vil anbefale alle! 

Dog tror jeg det er godt for dem der elsker sådanne spil.

In reply to: @TifasStoreBryster

Synes det er et helt fantastisk spil, hvis man fordeler det ud over tre aftener, og et glas vin.

Skal det glas vin også fordeles over tre aftener? 😝

In reply to: @manutdxdk

Skal det glas vin også fordeles over tre aftener? 😝

Hvis man nu er en nærrig tølper, så ja. Men det er der jo ingen der vil være!  

2/52

Kingdom Come: Deliverance 2 - Series X

Tid: 105 timer

Karakter 10/10

Da jeg sidste efterår spillede det første KC: D, var det en stor positiv overraskelse, og jeg så et kæmpe potentiale i serien, hvis de kunne rette op på nogle ting i efterfølgeren. Det har Warhorse Studios i den grad gjort, faktisk så godt at jeg holder statistikken med kun at spille 10/10 spil i år, okay jeg har kun spillet to spil, men stadig.

Mit største problem med KC: D var kampsystemet, som jeg aldrig blev fortrolig med, og ikke kom i nærheden af at mestre. Det fungerede bare ikke, men dét gør det i det andet spil. Det er stadig langsomt og klunky, men det skal det være for at opretholde realismen. Det er langt mere tilgængeligt nu, og efter +100 behagelige timer i Henrys selskab, er jeg faktisk blevet ganske habil til det. Det funker bare, og jeg sad med følelsen af at svinge er rigtigt sværd – ligesom det skal være i denne type simulation. Stealth fungerer ligeledes upåklageligt, og det er fortsat yderst tilfredsstillende myrde banditter mens de sover.

Spillet er vanvittigt godt skrevet, både hovedhistorien og masser af det side content som de to kort er fyldt med. Karaktererne er også vældig fint skrevet, man føler dem virkelig, og har i de flestes tilfælde lyst til at lære dem bedre at kende. I historiens første map render man for det meste rundt og løser opgaver for bønder og landsbyboere, man er fanget i et slags limbo på Lars Tyndskids mark og omegn. Når man så rykker til det andet, og endnu større map, tager historien flere markante drejninger, og den unge ridder Henry bliver nu for alvor viklet ind i storpolitiske intriger, bedrag, krige og belejringer centreret omkring storbyen Kuttenberg. Den progression som både Henry og historien gennemgår fungerer i min optik til et 13 tal. Det er pisse svært og ubarmhjertigt i starten, og støder man noget så ”harmløst” som et par ulve, kan man sagtens få røven på komedie. Men i takt med at Henry øver sig, får løst nogle sidemissions og får bedre gear, ser det hele pludselig meget lysere ud. Nogle vil måske finde sidste del af spillet for nemt, men jeg syntes det var fedt, at alt mit hårde arbejde bar frugt, og stratenrøvere og andet afskum ikke har lyst til at fucke med Henry længere. Det skal også nævnes at der er rigtig meget humor i spillet, til tider er det faktisk pisse sjovt, og jeg både grinede og fnes mange gange.

Noget andet som som spillet gør til ug og slange er implementeringen DEI. Det gøres her med en finesse så det aldrig virker påtaget, forceret og dumt. Der er en enkelt, og i øvrigt super fed, karakter med af Afrikansk afstamning, men jeg tænker heller ikke at der vrimlede med farvede mennesker i Bøhmen i middelalderen. Der er en del muligheder for romancer, og min Henry fik da også bøsset den af en enkelt gang.   

Spillet er super opløftende at gå på opdagelse i. Du kan ride, eller løbe i hvilken som helst retning og jeg garanterer dig, at du møder masser af interessant indhold. Fra små skærmydsler til sidequest der kan være af flere timers varighed.

Jeg oplevede lidt tekniske knaster i starten, men de fleste blev løst med en kæmpeopdatering ca. 1/3 igennem mit playthrough. Der er desværre lange loadttider når man dør, og framedrops kan også ses i ny og næ. Jeg havde et enkelt hardcrash også, men med over 100 timer og spillets størrelse taget i betragtning er det faktisk ganske fint synes jeg. Det var i hvert fald ikke nok til at rokke ved mit 10tal.

Med KC: D2 har Warhorse Studioes placeret sig selv helt oppe ved de allerbedste skabere af vestlige rpg’s, (CDPR & Larian). Det her er præcis sådan et fremragende og klassisk rpg skal skrues sammen i min optik. Både Ubisoft, Bethesda og Biovare i deres nuværende forme burde kigge med og tage ved lære her.

Anbefales? Hvis man er klar til at lægge rigtig mange timer i et læse/tale tungt realistisk middelalder rpg, uden magi, drager og monstre, og har det fint med at Henry både skal have mad og søvn for at fungere, så er KC: D2 et absolut must play. Jeg håber virkelig at Henrys historie ender som en trilogi. Kæmpe anbefaling herfra!

In reply to: @TifasStoreBryster

Spil 7 & 8  Monster Train og Balatro Karakter: 5/10 Spilletid: Samlet 20 timer cirka

Du skal bare vide, at jeg har ringet efter dørmanden og bedt om at få dig smidt ud af diskoteket! Sådan kriminel forkert smag kan vi ikke tillade i tråden

- Jeg har begge de to spil på 9/10 (jeg elsker deckbuilders) 😝

In reply to: @runes

Kingdom Come: Deliverance 2 - Series X Tid: 105 timer Karakter 10/10

Jeg er virkelig glad for, at spillet får den succes og kærlighed det fortjener! Jeg blev aldrig fanget ved 1'eren, men jeg skal en dag prøve 2'eren når humøret er til det! 

In reply to: @McCandlessDK

Du skal bare vide, at jeg har ringet efter dørmanden og bedt om at få dig smidt ud af diskoteket! Sådan kriminel forkert smag kan vi ikke tillade i tråden

Nogen gange føler jeg, at det er en livsstil at have dårlig smag. :o 

Men ja.. Jeg er helt vild med roguelikes/-lites og falder pladask for både de gode eller dårlige. Men det er som om, at når det tager form som et kort... Så mister jeg helt gløden. :/

Ja, jeg har jo så ikke opdateret herinde i noget tid, jeg har haft gang i en del projekter og det meste har været urimeligt langt! Have some mercy!

11/52 - AC Shadows

45 timer - 6/10

Lidt ord om det findes inde i GR's anmeldelesestråd.

12/52 - Silent Hill 2 Remake

15 timer - 7/10

Tilstrækkeligt succesfuldt remake imo. Vi snakker lækkert realiserede miljøer som går fra at bare at være lettere klamme hospitalsbygninger der havde fået en seppuku-emoji efter smiley-ordningen til somehow at blive endnu klammere når the other world tager over. Fremragende job her. De skal også have point for lyddesignet, der sammen med det visuelle skaber en stærk horror-stemning. Originalen fortalte en god historie, og den er også bevaret her, med meget få ændringer. Jeg har dog lidt klager over særligt karakteren Maria's stemmeskuespil, hvilket er ærgerligt for hun er en ret central figur. Foruden det så vil jeg også klage lidt over hvor meget combat der er. Combatten er rent Dark Souls nu. Du har en kølle, og du har et dodge-move med iframes. Mange-iframes. Resultatet er at den bliver lettere triviel, det var den også før, men nu er der for meget af det, og når du er imod grupper - ja well så er det ikke helt trivielt mere, men til gengæld lidt træls pga. issues med kamera og hovedpersonens klodsede melee system der rent magnetisk trækker dig hen mod det spillet tror du går efter, hvilket godt kan få dig ramt. Mit råd er at spil med combat sværhedsgraden på Light og Puzzles på Hard. Spillet er også liiige det længste. Kunne vi være nede på omkring 10-12 timer så havde det været perfekt, men selvom det med at udforske de forskellige dungeons er ganske stimulerende, så bliver det lidt for meget af det gode. Jeg spillede det på PS5, og performance mode er langt fra perfekt. Opskaleringsteknologien indebærer en del åbenlyse artefakter og somme tider får du bare områder hvor frameraten dør. Det var dog ikke decideret ødelæggende da det primært var begrænset til enkelte områder hvor konsollen bare dør. Alt i alt ville jeg dog anbefale spillet hvis man kan finde det på et ok tilbud.

19/52 – Assassin Creed Shadows

Det længe ventede spil fra Ubisoft, og det starter rigtig godt og jeg var faktisk invisteret. Og nød gameplay mv., når først man fik det lært.

Men historien….. det trækkes i langdrag, og hver gang man tænker, nu er jeg ved at være der. Så dukker der lige 10 nye op du skal myrde. Det blev altså trættende i længden.

Hvis de havde hjort det kortere og en mindre verden. Så havde det fået en karakter højere.

7/10

20/52 – Last of Us - Part 2 (SPOILER – Lille smule)

Min anden gennemspilning af dette mesterværk. Jeg måtte bare gennemspille det igen, og det ramte fuldstændig lige så hårdt som første gang jeg spillede det igennem. Man kommer igennem alle føelser. Først som Ellie, hvor man forstå hende og hendes mission, og så skal man spille som Abby, og det gider man bare overhovedet ikke. Men langsomt, men sikkert bliver man draget af hende og hendes historie.

Og så begynder man at stille spørgsmål tegn ved Ellie, og nærmest ikke vil spille med hende igen.

FUCK DET SPIL ER GODT. Det er klart nr.1 på min liste over det bedste spil jeg nogensinde har spillet.

Kæmpe anbefaling.

10/10

8/52

The Legend of Heroes: Trails through Daybreak II (PS5)

Tid: Ca. 95 timer

Karakter: 9/10

Et af de spil jeg har set mest frem til i år, og så er det endda annonceret at efterfølgeren allerede kommer til vesten til efteråret!

Trails through Daybreak II er en direkte efterfølger til det første spil, og foregår et par måneder efter det første sluttede. Et par af hovedplotene fra det første spil er ikke løst, samt at der er nogle løse ender der stadig mangler at blive bundet sammen, selvom det første spil faktisk havde en afrunding på det hele. Her kommer efterfølgeren så ind i billedet. For Daybreak II er, efter min mening, lidt anderledes end de fleste Trails-efterfølgere. Frem for at afslutte, eller i hvert fald fokusere på at bygge videre på det overordnede plot i Calvard-arc'en, så bliver det lidt en mellemstation, hvor spillet har lidt sit eget plot. Det passer fint ind sammen med det forgængeren startede, men bliver lidt et sideløbende eventyr, som både starter og slutter i Daybreak II. Samtidig med at der er stort fokus på at bygge på spillets karakterer og sætte scenen an til det næste spil. Historien er heldigvis god, og det er skønt med noget mere character- og world building. Samtidig er det et plus, at flere af gæstekaraktererne fra det første, er en mere fast bestanddel af castet i 2'eren. Det er virkeligt et spil der får det glimrende cast af både main- og side characters til at skinne.

Gameplayet ligner det fra forgængeren. Ligesom det første, og sidenhen Metaphor ReFantazio, så er kampene delt op i to. Et hack-and-slash system når man bevæger sig rundt, hvor man så selv bestemmer om man vil i turbaseret kamp. Det først nævnte fremstår mere skarpt end i forgængeren, og det andet ligner sig selv, med få ændringer. Så i bedste Trails-stil så fungerer det glimrende.

Selvom alt lyder godt, så er der dog et men. Der er nemlig tilføjet et system, hvor man skal begive sig igennem en hel del, forholdsvis ens, etager af dungeons. Desværre er relevansen for plottet begrænset, i hvert fald i forhold til den mængde tid, som bruges på det, og det kommer derfor til at virke som unødvendig fyld. Samtidig med at det lidt bryder flowet i historien. For selvom det vist ikke er et krav, så scaler enemies i spillet med en forventing om, at man tager derind.

Alt i alt, så er det dog en glimrende efterfølger, som opvejer for en ligegyldig dungeon og en historie, som er god, men stadig lidt svagere end tidligere spils, med en masse character- og world building af høj klasse.

Og med de ord kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ser utroligt meget frem til at Trails Beyond the Horizon kommer til efteråret. 😁

6/52

CoD World at War

7/10

Hvis Obliovion Remaster dropper i dag som håbet, bliver dette nok det sidste spil jeg får gennemført i år. Er SÅ klar på Oblivion.

21/52 – Atomfall

Så fik jeg klaret Atomfall, et rigtig godt spil, som man dog lige skal lærer inden det rigtig blev godt. Deres lidt specielle måde, med hints (leads), skal man vænne sig til, men når først man begynder at forstå det, så begynder det at blive godt. Og man ved virkelig ikke hvem man skal stole på, og hele historien bliver mere og mere mystisk.

Men hvis man har Gamepass, så spil det. Det tager kun 15-20 timer, så et relativt nemt spil at komme igennem.

8/10

14/52

MULLET MADJACK

Karakter: 8/10

Tid: 3 timer

Jeg tæsker stadig rundt i AC Shadows og vil egentlig gerne bare have det til at slutte. Men som et afbræk fandt jeg noget fedt. MULLET MADJACK er et hæsblæsende indie arcady action/boomer shooter spækket med stil, stærke farver, humor, fed grafik og et cool soundtrack. Der er smæk på fra første øjeblik, da Jack skal slå en fjende ihjel hvert 10. sekund (15. sekund på easy), ellers dør han af dopamin mangel.

Spillet holder sig ikke tilbage med lidt ikke særlig subtil samfundskritik, men eftersom intet er subtilt i det spil, så fungerer det glimrende.
Mit eneste ankepunkt er, at baner som tilfældig generet hurtigt begynder at ligne hinanden.

MULLET MADJACK er på GamePass og sidder pt. på en score af 88/100 på OpenCritic. 

Her er tale om en årets stærkste indiespil og det får en stor anbefaling herfra.

15/52

Roguebook

Karakter: 8/10

Tid: 6 timer

En deckbuild, som jeg faldt over i et udsalg og købte fuldstændig i blinde. Til 25kr tænkte jeg, at bare det  lugtede af en hæderlig deckbuilder, så var det en stærk pris.

Jeg var ikke solgt på artstyle til at starte med, jeg vænnede mig dog til den, men blev aldrig fan.

De 25kr skulle vise sig at være virkelig godt givet ud. Her er en tale om en solid deckbuilder med nogle fine ideer og et roguelite progressionssystem. Spillet er måske lige til den nemme side, da jeg gennemførte det på allerede tredje run. Der er selvfølgelig mulighed for at skrue op for sværhedsgraden efter man har vundet første gang - det hører sig med i den slags spil.

Med mulighed for at gøre sig permanent stærkere, kan jeg sagtens se mig selv smide mange flere timer efter Roguebook.

På 6 timer blev det gennemført, men ikke afsluttet. Pt. siger den samlede spilletid 9+ timer.

3/52

Dragon Age: The Veilguard - PS5

Tid: 35 timer 

5/10

Jeg har glædet mig til dette spil siden Trespasser dlc'en til DA:I, men hold nu kæft hvor blev jeg skuffet. Jeg hader stort set alt ved Veilguard. Spillet er bestemt ikke grimt, men den cartoony artstyle falder slet ikke i min smag. Historien er blevet ligegyldig og intetsigende. Karakterene går fra at være sygt overkarikerede stereotyper, til bare at være helt endimensionelle og så langt fra spændende som man kan komme. Dialogen er til tider så tåkrummende pinlig og sløjt skrevet, at det næsten ikke er til at holde ud. Det føles som om, at alt i Veilguard er blevet "dummed down" sammenlignet med DA:I. Der er intet rollespil over det længere. Dragon Age er blevet et actionspil med påklistrede rollespils elementer, og det virker som om det primært er målrettet teenagere. 

Jeg havde ingen lyst til at gå på opdagelse i verdenen, som fremstår generisk og tom. Det virker næsten som om der ikke er andre i den, end mit hold og de horder af demoner der nedlægges. Jeg havde på intet tidspunkt lyst til at lære mine companions at kende, et par af dem så jeg faktisk bare gerne dø. Kampsystemet fremstår okay i starten, men det bliver hurtigt trivielt. 

At gå direkte fr KC: D2 til dette rædderlige skrald var sgu tæt på det modbydelige. Hvis det her er hvad Bioware anno 2025 kan præstere, så vil jeg bare sige RIP Shepard.

@Runes

Av. Har det på samme måde som dig. Glædede mig til fortsættelsen på DAI efter Trespasser, men det der lyder decideret trist. Havde håbet at den værste kritik mest var fra kælderfolket der bare råbte højest, og at der kunne gemme sig en ok oplevelse et sted... Det kan jeg så se at det ikke tyder på. Tak for advarslen. Det kommer bag i køen igen, selvom det kom med PS+ for et par måneder siden.

Specielt det med companions er træls. Selv ME Andromeda havde nogle companions, som jeg faktisk synes var interessante og kunne lide, så når det ikke engang er tilfældet her, så lover det ikke godt. Håber virkeligt at de løfter niveauet, og gerne at det er nogle andre folk, som arbejder på det næste Mass Effect, hvis det her er så skidt.

In reply to: @manutdxdk

@Runes Av. Har det på samme måde som dig. Glædede mig til fortsættelsen på DAI efter Trespasser, men det der lyder decideret trist. Havde håbet at den værste kritik mest var fra kælderfolket der bare råbte højest, og at der kunne gemme sig en ok oplevelse et sted... Det kan jeg så se at det ikke tyder på. Tak for advarslen. Det kommer bag i køen igen, selvom det kom med PS+ for et par måneder siden. Specielt det med companions er træls. Selv ME Andromeda havde nogle companions, som jeg faktisk synes var interessante og kunne lide, så når det ikke engang er tilfældet her, så lover det ikke godt. Håber virkeligt at de løfter niveauet, og gerne at det er nogle andre folk, som arbejder på det næste Mass Effect, hvis det her er så skidt.

Jeg havde netop også håbet på at det bare var kælder menneskerne der larmede meget ift. Spillet, nej ak nej, i tilfældet Veilguard er jeg ikke uenig med den pøbel. Og så er jeg ikke engang inde over implementeringen af DEI, fordi det generelt ikke gør mig det mindste, men i Veilguard er det simpelthen gjort så dumt og pinligt, at det faktisk skader den sag de forsøger at fremme, ak ak ak.

I Andromeda havde jeg i det mindste stadig følelsen af at spille et Mass Effect spil. Det var desværre kke tilfældet med Veilguard.

13/52 - Clair Obscur Expedition 33

27-28 timer 9/10

Nå men jeg blev sgu ellers lige færdig med Expedition 33 her i eftermiddag, og det var lige ved at tippe tilbage til en 8'er, men så reddede de 9'eren med det sidste kapitel alligevel damn. Jeg forstår godt 10-tallerne, men jeg holder på at jeg synes at RPG-elementerne fylder for lidt, at strategi generelt er lidt af en non-faktor ifht. dig der dodger/parryer ting hvilket også medførte at jeg godt halvvejs igennem bare så småt blev lidt ligeglad med at levelle mine figurer. Jeg havde de skills jeg skulle bruge, og stats virkede lidt ligegyldige for hvis man bare kan undgå skade ved at trykke på en knap og alligevel har maxed sin skade ud for timer siden, så bliver det bare lidt halv ligegyldigt, i hvert fald indtil post game. Til gengæld er det så bare ikke nok til at tage væk fra alt det andet som er gjort godt. Helt sikkert et af årets stærkeste titler, et fremragende soundtrack, skøn art-style og et af de mest fængende narrativer jeg har været igennem i nyere tid. Det har Lilians seal of approval.

9/52

Monster Hunter Wilds (PS5)

Tid: Ca. 35 timer

Karakter: 9/10

Har den seneste tid spillet Monster Hunter Wilds med en kammerat, og er nu nået til rulleteksterne.

Jeg har kun spillet Monster Hunter World før Wilds, så min erfaring med serien er begrænset. Dog vil jeg mene at World er et glimrende sammenligningsgrundlag.

Det første man hurtigt finder ud at, det er at Wilds forsøger sig lidt mere med en historie end World gjorde, ikke at der ikke var en, men det kunne der sgu næsten ligeså godt ikke have været. Her er der gjort lidt mere ud af den, samtidig med at der er tilføjet en gruppe af gennemgående karakterer, som i de fleste tilfælde, faktisk er nogle man gerne vil tilbringe sådan en historie med. Historien er udemærket og fungerer som en glimrende introduktion til spillet, dets mekanikker, verdenen og en god mængde monstre. Hvilket jeg personligt synes er en glimrende måde at gøre det på.

De forskellige verdener er for det meste med god variation og meget mulige at fare vild i. Monstre er der masser af, og mit indtryk indtil nu, er at de er et step up i forhold til World. Der er nogle nye monstre og nogle gamle kendinge. Derudover synes jeg at armor, som laves af monstrematerialer, er mere varierede og federe end i World.

En anden ting, som jeg føler at Wilds har formået, er at gøre det mere tilgængeligt for folk, som har et job. I World synes jeg nemt at man endte med at bruge en hel aften, på at nakke et specifikt monster, fordi man først skulle opspore det. Og det var i tilfælde af at monstret i forvejen var kendt af en. Ellers skulle der endnu mere forarbejde til. Det havde som sådan sin charme, men personligt foretrækker jeg, at man rimeligt hurtigt kan finde frem til monstrene, og begynde kampene. Det er trods alt der kødet er, og når man har fuldtidsjob, så sparer jeg gerne den del væk med at finde fodspor mm. Kan dog være det vender tilbage i post game.

Gameplay er fremragende. Har indtil nu spillet primært med dual blades, men også med gunlance og light bowgun som sekundære våben, og de er alle sjove at bruge, og er dejligt forskellige. Monstrene er også dejligt forskellige, hvilket giver en god variation.

Jeg synes det er en fremragende multiplayer titel, og en væsentlig opgradering i forhold til World på rigtig mange punkter. Jeg holder scoren på 9 for nu, men det kan ændre sig, som jeg får dykket mere ned i post game. For jeg er langt fra færdig med det endnu.

16/52

Assassin's Creed Shadows

Karakter: 7/10

Tid: 53 timer

Shadows er et glimrende spil. Nok det flotteste open world spil på konsol. Jeg oplevede ingen drops i framerate og kun meget få bugs. Derudover er det også sjovt at spille og ofte velfortalt. Det er også et bedre spil end AC Valhalla.

Så hvorfor "kun" 7?

- Fordi Shadows er for langt. Hvis man går direkte igennem main quest snakker vi 30-35 timer og efter min mening er det, hvad gameplayloop kan holde til. Det var i hvert fald cirka den tid, som jeg virkelig nød med Shadows. Men det kræver, at man slet ikke bruger tid på sideindhold og hvem gør ikke det i et smukt open world spil? Min totale spilletid blev som nævnt på 53 timer og det var cirka 15 timer mere end jeg havde lyst til at bruge på det.

6/52 

Mafia: The Definitive Edition 

😂 holy... kommer ikke op på nogle af jeres niveau, og der er endda flere af jer som har børn... det kort kan jeg ikke lige trække 🤷‍♂️ 

Nå, men jeg har gennemført remaken af Mafia, og det har været noget af en blandet pose bolcher. Jeg elsker historien i spillet og det er var dét som fik mig igennem. En klassisk mafia historie, hvor man følger hovedpersonens opstigen i graderne hos den lokale mafia familie. Fortalt før, men bare rigtig godt fortalt i spillet.  

Jeg kan ikke sige ret meget om free roam mode, for det gad jeg ikke at røre ved. 

Det som trækker ned, er simpelthen bugs i spillet. Det er nogle gange hvor min bil ramte nærmest intet, og så fløj den alligvel op luften, lavede en triple salto, for derefter at lande på taget. Hangar 13 må åbenbart have forudset det, for de har simpelthen lavet en funktion, hvor man kan flippe sin bil tilbage igen. Omend den funktion nogle gange også gør at bilen bare laver endnu en gymnastik øvelse i luften, som var den med i Flying Superkids. 

Men det der virkelig tog mig ud af indlevelsen var når en bil jeg jagtede, også ramte én af de bugs. Man skulle jo tro, at man har en fordel, når den bil man skal fange, ligepludselig ligger med hjulene oppe i luften. Fanget, right!?!? 

Nææh det var nærmest altid et fail og tilbage til et chekcpoint, da man skal nå et bestemt sted hen i en given biljagt. 

Kamp sekvenserne var fine, og der var en god variation af lokationer og missioner. Jeg krydser hvad der krydses kan for at narrativen i The Old Country er ligeså godt fortalt, og samtidig med at diverse bugs er minimeret. Omend djævlen i mig, gerne vil se en hest lave en firedobbelt baglæns kolbøtte, fordi den er redet for tæt på en lille sten. 

Jeg ender med et 7/10 for god historie. 

22/52 – Little Nightmares

Det var godt et sjovt lille spil. Virkelig sjove og gode puzzels, og enkelte steder fik  man pulsen op når man skulle løbe fra nogle ret trælse typer

Kæmpe anbefaling, hvis man er til den her slags spil. Jeg glæder mig til 2eren.

9/10

23/52 - Clair Obscur Expedition 33

Wauw, bare wauw! Sikke et spil. Jeg havde aldrig spillet den her slags spil før, men efter 5 min., hvor jeg første gang gik igennem Lumiéres gade, og den helt igennem fantastiske musik begyndte at spille var jeg solgt. I øvrigt er musikken noget af det bedste jeg nogensinde har hørt i et spil.

Langsomt men sikkert fandt jeg ud af hvad det gik ud på, og jda først jeg fik styr på hvordan man kæmpede, og fik opgraderet ens våben, styr på ens Tints og Lumina, og sidst men ikke mindst ens pictos, så var jeg bare endnu mere solgt, og verden blev med at overraske mig gang på gang. Vil ikke skrive noget om historien, men den var bare sindssyg god, og jeg havde i hvert fald ikke gættet meget af den.

Og her til sidst, har jeg bare vimset rundt i den verden længe inden jeg skulle mod de sidste par bosser.

Jeg har brugt 40 timer i spillet.

Dette er mit årets spil indtil videre. Ingen tvivl om det.

10/10

In reply to: @FreshWater

kommer ikke op på nogle af jeres niveau

Mit trick er at spille mange korte spil. Det er også bare rart som afbræk mellem de lange 30+ timers titler.

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @FreshWater kommer ikke op på nogle af jeres niveau Mit trick er at spille mange korte spil. Det er også bare rart som afbræk mellem de lange 30+ timers titler.

Fuldstændig det samme jeg gør. De små indy titler er virkelig sjove (dem jeg har prøvet indtil videre). Er igang med Planet of Lana som et eksempel nu, det var nemlig ved at udløb fra Gamepass, så gik igang med det imens jeg spillede Clair Obscur, men nu forsvinder det ikke lige foreløbig, så nu skal jeg lige have det færdiggjort, også et lille og nemt spil.

14/52 - Doom The Dark Ages

9/10 - 16 timer

Skriv om det kan findes inde i kommentarspor for GR's anmeldelse

It's good

In reply to: @Lilium11

Skriv om det kan findes inde i kommentarspor for GR's anmeldelse

Hvorfor ikke bare copy-paste?