Når Forza Horizon 2 udkommer i slutningen af næste måned, vil spillet byde på 200 forskellige biler. Udviklerne fra Playground Games har langsomt men sikkert løftet sløret for hvilke biler, der er tale om, og har i dag frigivet en liste med yderligere 15 af dem.
Således er listen nu oppe på 159 ud af 200 øser, og dagens afsløringer tæller blandt andet den klassiske 1993 McLaren F1, samt 2012 Dodge Challenger SRT8 392 og 2011 Aston Martin V12 Zagato.
Du kan se hvordan de tager sig ud nedenfor, og finde den komplette liste på Xbox.com