Skip to main content
Gamereactor Nyheder Forza Horizon 5
Nyheder

Forza Horizon 5 overgås af Call of Duty: Vanguard på de britiske salsgslister

Forza Horizon 5 har haft en fremragende lancering. I øjeblikket er PlayGround Games' racerspil årets højst vurderede spil på Metacritic (der ikke er en relancering eller remaster), og mere end otte millioner spillere har…
Jakob Hansen 16 november 2021

Forza Horizon 5 har haft en fremragende lancering. I øjeblikket er PlayGround Games' racerspil årets højst vurderede spil på Metacritic (der ikke er en relancering eller remaster), og mere end otte millioner spillere har allerede drønet rundt i spillets virtuelle version af Mexico.

Det betyder dog ikke, at spillet også dominerer det fysiske salg. De seneste salgstal (via Gamesindustry.biz) fra Storbritannien afslører, at Forza Horizon 5 blot var det fjerdemest solgte spil i butikkerne. Sammenlignet med Forza Horizon 4 er der tale om et fald i salget af fysiske eksemplarer på mere end 80% den første uge.

I løbet af de tre år, der er gået siden dette spils lancering, er Xbox Game Pass vokset i popularitet, og det fysiske salg er løbende faldet, så disse faktorer skal også tages i betragtning.

Førstepladsen på salgslisten gik til Call of Duty: Vanguard, trods en blandet kritisk reception, mens at FIFA 22 og Animal Crossing: New Horizons nuppede de sidste placeringer på "podiet."

Du kan se top ti herunder:

  1. Call of Duty: Vanguard
  2. FIFA 22
  3. Animal Crossing: New Horizons
  4. Forza Horizon 5
  5. Mario Kart 8: Deluxe
  6. Jurassic World: Evolution 2
  7. Mario Party Superstars
  8. Minecraft (Switch)
  9. Shin Megami Tensei 5
  10. Guardians of the Galaxy
Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.