
Fra tid til anden vil vi fremover køre en række specials om søndagen her på Gamereactor. Her tager vi fat i et bestemt emne og guider jer på vej med en "nyhed" hver anden time hele dagen. I sidste uge så vi på gamer-merchandise, og i dag skal det handle om tidligere iOS-eksklusive titler af høj kvalitet, der nu er landet på Android-platformen.
Den første i rækken er den fortræffelige puzzle-platformer Monument Valley, der blander stilistiske M.C. Escher-lignende billeder med tonstyk stemning og nogle hyggelige puzzles. Vi har allerede anmeldt oplevelsen, og den anmeldelse kan du læse på linket herunder, hvis du altså ikke farer direkte på Google Play-butikken for at hente spillet
Pris: 25 DKK fra Google Play - Læs anmeldelsen her.