Superheltespil har i mange år været halvfærdige produkter, der først og fremmest skulle nå at udkomme samme dag som filmen, så spillet kunne indtjene flere penge. DC fik flot ændret den kedelige tradition med Arkham-spillene og nu vil Marvel med på vognen.
Spider-Man, der for nyligt blev annonceret til E3, markerer starten for en ny begyndelse hos Marvel, der nu i højere grad leder efter de rigtige udviklere, der skal kunne tage sig godt af deres titler og levere et kvalitetsprodukt. Dette betyder dog ikke, at spillene vil være forbundet til Marvels Cinematic Universe.
Dette blev bekræftet af vicedirektøren for Marvel Games, Jay Ong, i et interview med We Got This Covered. Her pointerer han også, at udviklerne ikke er tvunget til at møde en bestemt udgivelsesdato fordi en film får præmiere, så udviklerne vil nu få mere tid på hænderne og færre restriktioner:
"When we tell people that they aren't just building a movie game, that opens up their eyes. "You mean we have the freedom to invest and deliver the title that we want to deliver?" they ask. They don't have to meet some artificial date. We give them time. We initiate projects far earlier than we used to."
Spider-Man bliver udviklet eksklusivt til til Playstation 4 af Insomniac Games, der for nyligt udgav det fremragende Ratchet & Clank. Marvel arbejder desuden tæt sammen med TellTale Games på endnu et kommende projekt.
