Du husker måske, at vi rapporterede om et kommende multiplayer-spil, der er baseret på Friday the 13th-serien i begyndelsen af 2015. Nu er der endelig mere at fortælle, da Friday the 13th: The Game er gået på Kickstarter, for at finde finansiering til udviklingen.
Udvikler Gun Media beder om $700,000, og siden Kickstarter-kampagnen begyndte i går, har de indsamlet $245,618 fra 4187 backere. Der er stadig 30 dage tilbage, så det ser lovende ud.
Spillet er planlagt til udgivelse i oktober 2016 til PC, PlayStation 4 og Xbox One.
Her er den officielle trailer.