From Software lukkede og slukkede for Dark Souls-serien med Dark Souls III, og selvom de ved flere lejligheder har udtalt at de godt kunne tænke sig at vende tilbage til Armored Core-serien, så er deres næste projekt stadig ukendt.
Ved årets Game Awards løftede de dog sløret for en helt ny trailer, der dog ikke giver os nogen konkret titel på spillet, eller nogen detaljer. Det eneste vi ser er et enkelt billede, og her på Gamereactor-redaktionen var reaktionen klar - Bloodborne. Desuden indeholder traileren teksten "Shadows Die Twice".
