Vi har længe vidst at Age of Conan-udviklerne Funcom arbejdede på et nyt Lego-MMORPG, men i dag har de endelig løftet sløret for Lego Minifigures Online.
Her kan man samle mere end 100 figurer med forskellige evner, enten ved at finde dem i selve spillet, eller ved at købe figurerne i legetøjsbutikker. Funcom vil tilføje nye figurer løbende.
Spilverdenen kombinerer adskillige velkendte Lego-miljøer, blandet andet pirater, rummet og Ringenes Herre. Der vil også være en grad af byggeri og nedrivning, men modsat for eksempel Minecraft er det kun i visse områder, sådan som vi kender det fra TT Games' Lego-spil.
Der vil også være en PvP-komponent, hvor man skal bygge tårne og fælder, lægge miner og placere kanoner for at slå sin modstander.





