Skip to main content
Gamereactor Nyheder Minecraft
Nyheder

Gå på opdagelse i 1:1-udgave af Danmark i Minecraft

Kunne du tænke dig at gå på opdagelse i en Minecraft-udgave af Danmark? Finde dit eget hus, kigge forbi Nyhavn, svømme over Limfjorden, bestige Himmelbjerget? Den mulighed har du nu, for Geodatastyrelsen har taget…
Rasmus Lund-Hansen 24 april 2014

Sådan ser Nyhavn ud i Minecraft. Billede fra Geodatastyrelsen.

Kunne du tænke dig at gå på opdagelse i en Minecraft-udgave af Danmark? Finde dit eget hus, kigge forbi Nyhavn, svømme over Limfjorden, bestige Himmelbjerget? Den mulighed har du nu, for Geodatastyrelsen har taget alt deres kortdata for Danmark og konverteret det til Minecraft-format.

Tidligere i år gjorde Geodatastyrelsen al deres kortdata frit tilgængeligt, og som demonstration af hvad man kan bruge den slags til, har de genskabt Danmark i en 1:1-model i Minecraft.

Om den beslutning forklarer de: "Geodatastyrelsen vil gerne bringe de frie geodata i anvendelse så mange steder som muligt, så samfundet kan få størst mulig gavn af frikøbet af geografiske data. Med 'Danmarks frie geodata i en Minecraftverden' håber Geodatastyrelsen at kunne vække særligt børn og underviseres interesse for geodata, fordi vi møder dem i et spilunivers, de allerede kender."

Geodatastyrelsen har sat tre Minecraft-servere op, der dækker henholdsvis Nord- og Midtjylland, Sydjylland og Fyn samt Sjælland og øerne. Serverne vil være tilgængelige frem til 24. oktober 2014. Derudover kan man hente Minecraft-Danmark i blokke på 10 gange 10 kilometer.

Kig forbi Geodatastyrelsens webside, hvis du vil vide mere om hvordan du besøger Minecraft-Danmark (og det vil du!), og se også den demo-video, de har lagt på YouTube.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.