Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

JBL PartyBox On-The-Go

Sommeren er måske forbi, men der kan du vel stadig tage JBL's kareoke-anlæg med til stranden, ikke?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Man kan ikke sparke sig igennem den lokale elektronikforretning for transportable, trådløse dimser der forsøger at lege nedskaleret anlæg fra Orange Scene. Og det er der en grund til, det sælger som koldt vand i Sahara. JBL har en hel række alternativer under forskellige navne, de lidt større udgaver der i øvrigt kan serieforbindes og sættes sammen til et funktionelt PA-anlæg hedder PartyBox. Og dette er så den lidt mere transportable udgave, der endda kommer med en mikrofon. Den vejer stadig over 7 kilo, og fylder 60x37x31 i meget runde tal, så helt lille er den ikke.

Den er naturligvis udstyret med RGB-belysning, for det er hvad de unge vil have. Og en øloplukker i hanken er det også blevet til, for som alle ved, så er produktudviklere også nogle tørstige typer.

Parringen er nem og lige til, det er samme system som ved samtlige andre JBL-produkter jeg har testet de seneste par år, samme lyde, samme TWS-teknologi, og det bevises ved at man kan sætte to enheder sammen og få stereo. Der er en nem batteriindikator, lysstyring, samt fødder under så den ikke bliver smadret, og endda et 3.5 millimeter jack ved siden af opladningsporten. Den bruger lidt overraskende samme apparatstik som din PlayStation.

JBL PartyBox On-The-Go

Skulle du glemme mikrofonen, så koster en ny med ledning 300 kroner, og en trådløs 400 kroner, men sidstnævnte sælges tilsyneladende kun i sæt af to. Det er måske ikke ligefrem verdensklasse solistmikrofoner, men du opdager det ikke uanset hvad, da du nok har indtaget fire, eller 10, technovand for meget inden at du træffer den geniale beslutning at synge offentligt henover dit favorit Rasmus Seebach nummer. Heldivis er der en EQ indbygget, den fungerer på det basale, men den er ikke kraftig nok til at få deltagerne i talentshows til rent faktisk at kunne ramme den rigtige tone, og heller ikke dig selv. Den er basal, men den virker. Til gengæld er guitarindgangen lige i overkanten, der er rigeligt med lejrbålstyper til de fleste strandfester, og ingen af dem er Jimi Hendrix, og at give dem muligheden for at spille højt ser fedt ud på papiret, men de få der bruger muligheden burde slet ikke have den.

Dette er en annonce:

Hvis din ven Torben er en idiot der spilder øl, så burde det gå med IPX4-certificering. Da Torben har virkeligt dårlig musiksmag er der også indgang til et USB-stick, så er man nogenlunde sikker på at det er det rigtige musik der bliver spillet, men man kan også bare vappe Torben en på hovedet når han forsøger at overtage DJ-rollen. Det er så også her at Torben og hans ven Brian finder ud af at man kan have flere enheder tilsluttet samtidig... fedt.

Hele herligheden koster 2500 kroner, og det er en fin pris. Min største anke er batterilevetiden som godt nok kan forøges ud over de seks timer JBL påstår, hvis man kan styre volumen, men det er stadig ikke meget når man tænker på at den vejer over 7 kilo, så havde jeg forventet i hvert fald 10 timer. Der er også mulighed for at oplade telefonen, men selv med slukket lys og uden bas boost er jeg ikke tryg ved en fuld opladning når batteriet reelt er lidt for lille, for der skal stadig være benzin nok tilbage i motoren til at spille tæskehøjt, for det kan PartyBox On-The-Go.

Stroppen er dejligt bred, noget mange andre glemmer, og den er rent faktisk til at slæbe rundt på. Til gengæld er der i modsætning til de store modeller ingen mulighed for bilopladning, og det undrer mig faktisk lidt, den ligger da lige til højrebenet.

Der er 100 watt til dobbelt 1.75" diskanter, og en 5.25" mellemtoneenehed, der så også skal leverer bassen. Det giver ikke kælderdyb bas, men det er rigeligt til at sætte gang i festen. Særligt hvis dine kollegaer ikke er klar på tonse-techno kl. 8 mandag morgen. Har man særligt dårlig smag, eller er man bare glad for at ødelægge andres dag, så er der også basal diskant og basregulering (der dog kun virker til mikrofonen fandt jeg ud af), og så en Bass Boost-indstilling - den er dog ikke nødvendig i min verden.

Dette er en annonce:
JBL PartyBox On-The-Go

Lyden er naturligvis påvirket af at der ikke er et rigtigt kabinet, men i stedet for en lukket kasse i plastik, og det giver dermed noget ekkoeffekt, men lad os være ærlige, der er smæk på diskanten og den bas man nu kan klemme ud af en 5" mellemtoneenhed, men ord som "højopløst" eller "liniær med stor luftighed og transperans i diskanten" er ikke relevante her. Den er der, det er til at holde ud, men der er på ingen måde detaljer og dynamik som i et rigtigt anlæg, og du har alligevel også primært købt den for at blæse Major Lazer for fuld hammer til en havefest. For den er grim som arvesynden, og egner sig aldeles ikke til at stå i stuen.

JBL giver dig hvad de lover, hverken mere eller mindre, og det skal der utvivlsomt nok være en masse meget unge mennesker blæst på Barcardi Breezer der synes er fedt. Jeg beder bare til Gud om at jeg ikke sidder ved siden af dem næste gang at jeg er på stranden.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
JBL PartyBox On-The-Go

JBL PartyBox On-The-Go

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Sommeren er måske forbi, men der kan du vel stadig tage JBL's kareoke-anlæg med til stranden, ikke?



Indlæser mere indhold