Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Corsair M65 RGB Ultra

Corsair opdaterer et ikon, og det er lykkedes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der findes visse designs, visse specifikke serier af produkter, som graduerer fra tilfældige opgraderinger til mere bevidste årlige relanceringer. Razers Deathadder, Logitechs G Pro, bare for at nævne to eksempler, og for mange hører Corsairs M65 så sandelig også til i det selskab.

Den ikoniske konstruktion, eller måske mangel derpå, da det er tomrummet bag plastikpladerne der har fået opmærksomhed gennem årene, er én ting, men M65 har også fået det ry at levere den nyeste funktionalitet uden at kræve tusindvis af kroner. Og den arv fortsættes med M65 RGB Ultra.

Selve designet er først og fremmest relativt uændret. Det betyder, at din hånd igen mødes med ret blød plastik, der godt nok samler fedt og sved op øjeblikkeligt, men som samtidig er enormt behageligt, selv efter en adskillig timer lang gaming-session. Den er også ret ergonomisk via et lille hvilested til tommelfingeren på venstre side, der dog godt måtte slugte længere nedad, ligesom på en Logitech MX. Der er samme tilfredsstillende musehjul, samme tekstur på siderne, samme robuste ramme af aluminium inde under.

Corsair M65 RGB Ultra

Den vejer bare lige under 100 gram, og dette kan tweakes ved at tilføje eller fjerne tre vægtede skruer i bunden, som hver især gennem en ring, der tilføjer 14 gram hver. Der er også hele otte museknapper her, hvoraf den ene er den traditionelle Sniper-knap, der fra start af sænker DPI'en for mere præcis kontrol med eksempelvis et sigtekorn. Dog kan alt naturligvis tilpasses via iCue.

Indvendig har vi en sensor, der leverer 26.000 DPI, og denne kan faktisk overholde sit 1-1 løfte, ved at lade dig ændre DPI i værdier af 1 af gangen. Og når ja, du har en polling-rate på 8000Hz, noget som kun kan opnås via en kablet forbindelse. Heldigvis er der et nyt SpeedFlex-agtigt kabel, der ikke bøjes og slides op nær lige så let som tidligere stofkabler.

Tilføj ekstra små finurligheder som PTFE-fødder der virkelig virker, IR-baserede Omron switches, og den nye gyropskop-baserede styring, der lader dig "læne" musen i en bestemt retning, og så har du altså jackpot.

Corsair M65 RGB Ultra

Den er lidt dyrere den her gang, faktisk har Corsair, i amerikanske dollars, hævet MSRP'en med $9.99, og herhjemme fås den som resultat til 600 kroner. Det er lige i den dyre ende, og der er hård konkurrence i det her felt, der er sågar konkurrence der giver dig valgfri trådløs forbindelse med oven i købet.

Når det så er sagt, så er M65 RGB Ultra fortsættelsen af et ikons arv, og den gør den arv stolt ved tilføjelsen af robuste nye features, solid konstruktion og funktionalitet fremfor alt.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.