Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

EPOS H6Pro

Gamereactor i Sverige gav dem 10/10 - så hvorfor tøver Magnus med de rosende ord?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

EPOS er i gang med en større omvæltning af deres forretning i disse dage. Langsomt men sikkert er de i fuld gang med at udskifte GSP-serien med nye produkter, der både visuelt og mekanisk stemmer overens med virksomhedens opdaterede idealer. Det er i brede træk gået ganske glimrende. De nye GTW 270 Hybrid in-ears viste sig at være en spændende måde at innovere på, H3-headsettet blev lanceret til en konkurrencedygtig pris, og sågar B20-mikrofonen er blandt de bedre på markedet.

Nu bevæger vi os så småt ind i det lidt dyrere territorie med H6 Pro, eller "H6Pro", som herhjemme står dig i 1500 kroner. Det gør at vi kan tillade os at stille lidt større krav til EPOS, men generelt set leverer de også den oplevelse de fleste forbrugere forventer, dog med små mangler hist og her.

Lad os dog først adressere elefanten i lokalet; H6Pro er ikke et trådløst headset. Du får hverken 2.4GHz via en dongle, eller Bluetooth. Det er udelukkende trådet, og det er sågar via EPOS' mildest talt fornærmerende semi-proprietære minijack, der er skulptureret på en sådan måde, så det er svært at erstatte kablet med noget andet end EPOS' eget, skulle det knække eller gå i stykker. Det var uacceptabelt før EPOS spandt af som separat virksomhed, og det er uacceptabelt i dag - særligt når det er den eneste måde at bruge headsettet på. Ikke bare det, kablet er kun 2.5 meter, og grundet dens design, så kan du netop ikke bare lige skifte det ud.

EPOS H6Pro

"1500 kroner for et headset der ikke har nogen trådløs funktionalitet"? Ja, den er go' nok. I en verden hvor Razers glimrende Blackshark V2 Pro tilbyder trådløs forbindelse via 2.4GHz, glimrende lyd, fantastisk mikrofonkvalitet og er solidt bygget og står til bare 1000 kroner, beder EPOS om 500 kroner mere for hvad der ved første øjekast (eller ørekast?) føles som mindre.

Dette er en annonce:

Vi kommer altså lidt skidt fra start, men det skal på ingen måde underminere hvad det egentlig er EPOS kan her, for noget det kan de altså stadig. Først og fremmest har H6Pro en direkte glimrende pasform. Jo, der er lidt for lidt memoryfoam på toppen af skinnen, men samtlige overflader føles robuste og solide, og særligt den lettere kanvasagtige beklædning på kopperne gør at man ikke får samme "svedringe" rundt om ørerne efter forlænget brug. Tak for det.

Mikrofonen er det samme boomer-design, som EPOS har brugt før, men det er så sandelig ikke nogen kritik. Den er bidirektionel, som betyder at den automatisk fjerner lyden fra eksempelvis et tastatur, og den lyder stadig direkte glimrende. Nej, den konkurrerer ikke aktivt mod en separat mikrofon som EPOS' egen B20, men den er dog bedre end de fleste headset-mikrofoner på markedet, ingen tvivl om det. Denne gang kan den desuden tages helt af. EPOS' magnetbaserede design her er enormt tilfredsstillende, men hvorfor ville man tage den af? Den kan slås helt op langs headsettet i auto-mute, hvis man ikke ønsker at bruge den, og hvis EPOS foreslår at man så tager headsettet med sig i bussen, ja så skulle det nok have haft Bluetooth.

EPOS H6Pro

Heldigvis lyder det ganske glimrende. Vi har testet Closed-versionen, men det er dog muligt at købe en åben udgave. Lyden er ret så balanceret, og i spil som Alan Wake Remastered og Far Cry 6, som er de to primære testtitler her, så er der dyb, detaljerig lyd. Jo, du kan finde headsets til samme pris med en Hz-rækkevidde, her taler vi 20-20.000Hz, men det er bare et glimrende eksempel på at det er kalibrering der vinder i sidste ende, og H6Pro lyder, som sagt, glimrende.

Dette er en annonce:

Hvis en interesseret forbruger dukkede frem og spurgte om hvorvidt H6Pro ville være en investering værd, så ville jeg i sidste ende sige ja. Men det ville kræve en lille snak om trådløs funktionalitet, da det synes at være en ret central mangel her. 1500 kroner er mange penge for et headset, og den måde EPOS har designet dette på synes kun at gøre manglen på enten 2.4GHz via en USB-dongle, eller Bluetooth (eller begge dele) endnu større. Det betyder dog ikke at det ikke lyder godt, eller har en glimrende mikrofon, eller har en solid pasform. Alt det har H6Pro.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
EPOS H6Pro

EPOS H6Pro

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Gamereactor i Sverige gav dem 10/10 - så hvorfor tøver Magnus med de rosende ord?



Indlæser mere indhold