Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Huawei MateView GT

Huawei har lavet en skærm dedikeret til gaming. Ja, det er bizart, men den kan faktisk noget.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt

Hvis man kigger på Huaweis "første" seriøse monitor, der bær navnet "MateView", så er det ret tydeligt, at det er lige præcis sådan man faktisk ville forvente, at den kinesiske tech-gigant ville forme en PC-skærm. Rene linjer, ren aluminium, ren overdådighed, og primært lavet til de mere æstetisk prægede, der billed- og videoredigerer i ét væk.

Men faktisk lanceres MateView sammen med en kompagnon, og den er ikke det man ville forvente af Huawei. Den hedder MateView GT, og er designet til gaming først og fremmest. Huawei har lavet en gaming-skærm - se nu bare der.

Så hvad kan den? Jo, den opfylder faktisk de gængse forventninger. Vi snakker 1440p, 165Hz, cirka 400 NITS (dog ingen officiel VESA HDR-certificering), en lettere kurvning på 1500R, og et panel der strækker sig over 34 tommer - alt sammen for 3999 kroner. Det er da slet ikke skidt, vel?

Huawei MateView GT

Og Huawei har, ligesom med MateView, lidt ekstra i ærmet. Vi snakker en kontrast på 4000:1, 100% sRGB og 90% DCI-P3, det er slet ikke dårligt for en mere budgetvenlig gaming-skærm, der ved første øjekast prioriterer størrelse og refresh-rate snarere end farvegengivelse. Huawei selv lover Delta-E værdier på under 2, og i vores test er den virkelig, virkelig tæt på.

Dette er en annonce:

Men der er mere endnu. Huawei tilbyder MateView GT i to forskellige modeller. Du kan betale mindre for en med en standardstander, eller få en indbygget soundbar for lidt mere. Vi kan ikke rigtig udtale os om denne, da testenheden er uden soundbar, men hele ideen er faktisk ret glimrende, for dem der ønsker at droppe headsettet, eller egentlig bare vil lytte til en sang på computeren en gang imellem. Det beviser, endnu en gang, at Huawei tænker lidt anderledes end de resterende producenter, og det er derfor rart at se dem på monitor-markedet.

Der er nogle små frustrationsmomenter, naturligvis. GT har ikke den touch-baserede brugerflade som den standard MateView er udstyret med, og bruger i stedet en klassisk "nipple", som baner vejen for en ret mangelfuld og kedelig brugerflade. Du har Dark Field, og et sigtekorn, men det er ikke ligefrem dybt.

Bag på finder du to gange HDMI 2.0, DisplayPort og sågar USB-C, som er rart at se, men der mangler lidt en USB Hub, noget som Huawei har inkluderer på MateView. Udover det har du stort set alt det du skal bruge her.

Huawei MateView GTHuawei MateView GTHuawei MateView GT
Dette er en annonce:

Den sidste anke er egentlig en lille "aside", om man vil. Hvorimod MateView GT ser tilforladelig subtil ud, som nogle af os sætter pris på, så er kontrasten imellem den og den almindelige MateView slående. Væk er aluminiumindpakningen, og er i stedet erstattet med den der nubrede matsorte plastik, som vi er så vant til. Det ville have være fedt, hvis Huawei havde kastet sig lidt mere over den der mere prangende æstetik, og givet os en gaming-skærm, der lignede noget mere classy.

Men udover det? Ja, MateView GT er en overraskende solid omgang fede ideer, som i sandhed er overraskende, når nu de stort set ingen erfaring har med at skabe gaming-orienteret hardware overhovedet, og kun begrænset erfaring med monitorer. Hvorimod den almindelige MateView forbliver stjernen her, så er GT'eren et solidt bud på en stor, bred, funktionel skærm, som du uden at tvivle kan forære dig selv eller en entusiast i familien.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold