Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Epos H3 Pro Hybrid

EPOS tager et afgørende skridt i den rigtige retning med deres første reelt alsidige headset.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt

Siden EPOS "gik selv", og begyndte gradvist at skifte deres ellers ret populære GSP-serie ud med H-modellerne, så må det siges at have været lidt af en blandet landhandel. Priserne har været lidt for høje, og teknologier forbrugere ellers kunne tillade sig at forvente i de prisklasser, ja de manglede.

Men nu er det meningen at vi skal få hele baduljen, for her kommer H3 Pro Hybrid bragende, et headset der både kan være trådet, agere trådløst via en 2.4GHz dongle og benytte sig af Bluetooth - altså er det første gang at EPOS' mission om at designe et headset der kan bruges til det hele egentlig er blevet realiseret.

Vi starter heldigvis med alt det som EPOS gør så glimrende. Byggekvaliteten er direkte glimrende, og det er let at bifalde deres fokus på mere subtilt design, snarere end noget af det som konkurrerende producenter som eksempelvis Asus stadig gør. Ligeledes er de uhyre komfortable, med masser af faux læder på indersiden at skinnen, og en form for suede på kopperne. Jeg kunne seriøst have dem på hele dagen, og de er uden tvivl blandt de mere komfortable gaming headsets du kan købe for penge i dag.

Epos H3 Pro HybridEpos H3 Pro Hybrid

Der er stadig samme volumenhjul på siden, som jeg heller ikke klager over, og ligeledes er den samme glimrende boomer-mikrofon, som vi dog har anmeldt i flere omgange efterhånden, også tilbage. Og den er stadig fantastisk. Den kan desuden tages helt af, som jeg sagtens kan se kan være brugbart, selvom at jeg altid vil foretrække en mikrofon der kan opmagasineres inde i selve koppen ala Steelseries. Men det går naturligvis udover kvaliteten, og en direkte aftagelig en af slagsen er et godt kompromis.

Dette er en annonce:

Det nye er sådan set bare, at du denne gang kan bruge mange forskellige tilslutningsmuligheder. Du kan tråde det med det medfølgende kabel, der dog stadig er skulptureret på en sådan måde, at hvis det går i stykker, så er du tvunget til at købe et nyt fra selve EPOS til en højere pris. Det er stadig relativt forbrugerfjendsk adfær, og vi ser stadig ingen grund til at bruge minijack i stedet for standard. Men dertil kommer Bluetooth 5.2 til mobile enheder, en Switch, en tablet eller hvadend det nu skulle være, og så endelig en 2.4GHz USB-A dongle.

Denne har en lang rækkevidde, som uden problemer strakte sig over hele vores kontorareal, og ikke bare det, den er også kompatibel med PlayStation 4 og PlayStation 5. Det gør det her headset utroligt alsidigt, og for første gang er der vitterligt ikke rigtig nogen begrænsninger, når man køber et EPOS-headset fra H-serien.

Epos H3 Pro HybridEpos H3 Pro Hybrid

Jo, der er stadig ting EPOS skal arbejde med, såsom bedre 7.1 surround via USB, og selvom mikrofonen stadig er bedre end de fleste primære konkurrenter, så slås den stadig af den betragtligt billigere HyperClear-mikrofon fra Razer.

Dette er en annonce:

Og så er der lige prisen. Vi snakker noget der ligner 2000 kroner, som er meget taget i betragtning af at du kan få et Logitech G Pro X Lightspeed til 900 kroner, eller et Razer Blackshark V2 Pro med førnævnte mikrofon til 1200 kroner.

Men det er dog et markant skridt i den rigtige retning, og selvom EPOS fortsat prissætter deres produkter på en lidt ujævn måde, så tilbyder de denne gang et produkt der om ikke andet leverer på stort set alle parametre. Det gør prisen lettere at have med at gøre i min bog, og vi ser nu endelig at de er på rigtige vej.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold