Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Acer Swift X

Acer opdaterer deres Swift-serie med en bærbar der kan en del mere end man umiddelbart skulle tro.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

For ikke alt for længe siden, så var det så absolut nødvendigt at vælge imellem hestekræfter eller vægt, altså skal din bærbar være gnidningsfri og let at bære til og fra en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads, eller skal den faktisk... du ved, kunne noget. Heldigvis er det ved at ændre sig, og både Apple og en række PC-producenter har efterhånden skabt mange maskiner, der snarere går på kompromis, i stedet for at lave en ret drastisk distinktion imellem de to retninger.

Acer giver os nu kulminationen på den her udvikling med den nye Swift X. Ja, du kender netop nok Swift-serien som værende ultrabooks, der ret direkte går efter at være de tyndeste, de letteste, men Swift X forsøger at balancere den her søgen efter lethed med at give dig komponenter der faktisk kan præstere under pres.

Swift X er ikke som sådan udsøgt designet, og det er ret tydeligt at Acer er gået efter en konstruktion, et design, der ikke direkte afsporer nogle, men heller ej imponerer. Hele herligheden vejer bare 1.39 kilo, det er altså mindre end en MacBook Air, og den er kun 17.9 millimeter tynd også, altså lidt tykkere end eksempelvis en Swift 7, men stadig virkelig transportabel på alle måder.

Acer Swift X

Du ofrer ikke meget i forhold til porte heller. HDMI, USB-C, USB-A, det eneste man reelt mangler er SD-kortlæser, som dog glimrer ved sit fravær for at være helt ærlig. Derudover er der, naturligvis, WIFI6, Bluetooth 5.0, fingeraftrykslæser og DTS-højtalere. Jo, maskinens lidt lille trackpad sidder lidt til venstre for midten, og tastaturet er lidt blødt. Men det er vitterligt små ankepunkter. Jo, Swift X føles ikke som en Surface, eller en MacBook Pro, men det prøver Acer heller ikke på, og det hele er, om ikke andet, funktionelt.

Dette er en annonce:

Det er det indvendige her der er afgørende, for i den her helt tynde, lette Swift-bærbar er udstyret med en Ryzen 7 5800U, 16GB RAM, en 1TB NVMe SSD og til sidst et RTX 3050TI-grafikkort. Det er slet ikke dårligt, ikke sandt? Hvorimod rene benchmark-resultater synes lidt overflødige her, så gav de her specifikationer os mildest talt faste billedhastigheder i en række moderne titler, fra Far Cry 6 til Forza Horizon 5, på cirka 60fps i 1080p, og nu hvor display er begrænset til netop den opløsning, så er det altså ikke dårligt.

Faktisk, nu hvor vi snakker benchmarks, outperformede Swift X en række af vores faste testere, og gav os eksempelvis en GeekBench multi-core score på over 7200, mere end en 16 tommer Inspiron 16 Plus fra Dell vi har også har til test lige nu. Og når ja, før vi glemmer det, samtidig med det sikrede vi en batterilevetid på lidt over 12 timer ved almen brug. De der Ryzen 5000-serie CPU'er, de kan altså bare noget.

Acer Swift XAcer Swift X

Som sagt er displayet begrænset til 1080p, men det gør faktisk ikke synderligt meget. Der er "kun" tale om et 14" panel alligevel, og at det er kalibreret så effektivt at vi målte 102% sRGB tæller nok for mere end at skulle ofre batteri for opløsning. Hvad der dog er synd er at det er begrænset til 60Hz, for netop i FullHD kan en lang række spil let kravle over de 60fps, så her begynder du aktivt at spilde frames.

Dette er en annonce:

Men stadig; her har du en bærbar, som hverken viste tegn på thermal throttling (takket være den ret diskrete såkaldte "double ring vent cooling"), eller larmede synderligt, en bærbar med et solidt tastatur, med fine højtalere, med skyhøj batterilevetid. Og samtidig kan du faktisk opnå en habil spiloplevelse i nogle af de mere moderne titler, alt sammen for lige over 10.000 kroner. Det er altså et tegn på, at der er ved at ske en større konvergens mellem tidligere separate kræfter i branche, og det kan man som forbruger kun være glad for.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Acer Swift X

Acer Swift X

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Acer opdaterer deres Swift-serie med en bærbar der kan en del mere end man umiddelbart skulle tro.



Indlæser mere indhold