Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer Kraken V3 HyperSense

Razers nyeste headset rasler dit kranie imens det spiller for at skabe mere indlevelse. Så hvordan fungerer det?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Kraken-serien er blevet opdateret, og det betyder flere modeller med haptisk feedback. Vi har kigget på den største kablede model, som udover glimrende lyd, også tilbyder den her efterhånden karakteristiske rumsteren.

Taktile transducere, Buttkicker, Miniquake, kært barn har mange navne og producenter, men pointen er et stempel der fysisk bevæger sig for at give en fysisk basfornemmelse, og herudover hjælper med at lave basgengivelse ned i subsoniske lag. Har man først prøvet en hel sofa der bevæger sig når man løsner skud, så er man solgt.

Desværre er den slags hurtigt dyrt, 5000 kroner kan det hurtigt koste, og de mere seriøse opsætninger, eksempelvis racingsimulatorer ligger så på endnu mere for den taktile del, men ellers kan de billigste budgetløsninger anskaffes for et par tusinde.


Razer er åbenbart enige i de taktile enheders lykkesagligheder, for de har i årevis haft modeller der understøtter netop dette med små indbyggede taktile enheder fra den tyske specialist Lofelt. Og der er faktisk en del ting som den kombinerede opdaterede software og de her Lofelt L5-enheder gør helt rigtigt.

Razer Kraken V3 HyperSense



Der hvor det nye ligger, er at det nu er blevet både billigere at opleve, og er at finde i den nye Kraken V3-serie. Her er både Kraken V3 HyperSense og Kraken V3 Pro, de to dyreste modeller, udstyret med haptisk teknologi, som den hurtige læser allerede har gættet hedder HyperSense i Razer-land. Har man et sæt Nari Ultimate, så kender man systemet. 



Dette er en annonce:

Først og fremmest har man valgt at fylde nyeste Kraken-version med alt det gode man har smidt på markedet de sidste par år, det vil sige THX Spatial Audio, der er en af meget få virtuelle surround-platforme der faktisk virker, en aftagelig HyperClear Cardiod-mikrofon og ikke mindst Razers TriForce Titanium 50mm-enheder, som faktisk leverer en fornuftig lyd.

THX Spatial Audio kan i øvrigt købes løst, men så koster det altså $20. 

Af en eller anden mærkelig grund er der ikke ret mange danske butikker der har det, så der må man ty til Alternate.dk eller Razerzone.com for at få fingrene i sine produkter, og prisener lige over 1000 kroner. Det er stadig 30% mindre end eksempelvis Nari Ultimate, der har den gamle udgave af HyperSense men med samme hardware. 

Der er naturligivs Chroma RGB, og dermed også USB-tilslutning, og så har man bibeholdt volumenknappen og tænd/sluk for mikrofonen. Intet mere, intet mindre, og lige som jeg kan lide det. Selve materialet på ørekoppen er hukommelsesskum (det lyder virkeligt plat på dansk) med en fusion imellem stof og kunstlæder der omslutter det, det er ganske behageligt, også ved længere tids brug.

Der er ligeledes blødt stof på hovedbåndet, der i øvrigt er lavet i stål. Mikrofonen er ganske udmærket, den mangler noget åbenhed og opløsning for at være blandt de bedste, men til chat i spil er det nu altså særdeles fornuftigt. 

Komforten er ganske god, særligt i forhold til at headsettet vejer 344 gram

.

HyperSense har en del fordele i forhold til et gamingmæssigt perspektiv, da hver taktile enhed har to stempler i stedet for et, altså fungerer det sådan at højre og venstre side opererer uafhængigt af hinanden, hvilket kan give reel stereoeffekt. Vigtigere endnu; det gør at retningsfornemmelsen er mere reel, og selvom at Razer mener at det er vigtigt at kunne indstille intensiteten, så finder jeg det langt vigtigere at man har en realtidsalgoritme, der kan styre det, altså at den haptiske feedback ikke skal være forudprogrammeret eller have et dedikeret LFE-lydspor.

Dette er en annonce:

Herudover fungerer det over et større frekvensbånd, som man kender det fra en subwoofer, i dette tilfælde 20-200hz.

 Effekten af den haptiske feedback skal jeg ikke skjule er noget jeg er stor fan af, og hvor taktile enheder ofte har problemet at det er mono/ikke retningsbestemt men en massiv rystelse, så giver sådan en stereooplevelse altså noget ekstra, særligt i spil hvor granaterne flyver om ørerne på en, og jeg kan ikke lade være med at tænke på om produktet reelt burde have et "ikke egnet til folk med PTSD forårsaget af militære konflikter" på sig.

Razer Kraken V3 HyperSense

Det virker, og det virker ret godt. Det eneste minus er hvis man har skruet lidt for meget op, og har samtaler med folk der har dybe stemmer, og glemmer at slå det fra, det bliver ret mærkeligt. Jeg synes også at det er som om at det med kabel er en kraftigere effekt end da jeg testede det trådløst i Nari Ultimate, men jeg håber at kunne teste om det er fordi at det er blevet bedre, eller om det skyldes kablet. Hvis man som jeg er "immersion" fan, så må der lyde en stor anbefaling med henblik på at prøve Kraven V3 HyperSense, og hvis jeg får mulighed for at prøve Pro-udgaven der er trådløs, så håber jeg at den er lige så god, om end at den utvivlsomt koster mere.

Lydkvaliteten af Razers TriForce-enheder fornægter sig ikke, jeg er lidt ked af at det har taget 10 år at nå hertil, men jeg har endnu ikke prøvet et sæt Razer-hovedtelefoner med disse enheder og tænkt "det er alt for dyrt i forhold til lydkvaliteten". Det er en super fornuftig udvikling, og jeg håber at Razer, og andre, fortsat vil videreudvikle på enhederne, også selvom at der garanteret er interne begrænsinger på hvad produktionsomkostningerne må være. 

Kraken V3 HyperSense leverer hvad der bliver lovet, god lyd; god komfort, ganske hæderlig mikrofon og en taktil oplevelse der rent faktisk tilføjer noget til din spiloplevelse. 


Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Razer Kraken V3 HyperSense

Razer Kraken V3 HyperSense

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Razers nyeste headset rasler dit kranie imens det spiller for at skabe mere indlevelse. Så hvordan fungerer det?



Indlæser mere indhold