Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus Rog Strix Scope RX TKL Wireless Deluxe

Asus har leveret et TKL-tastatur, der har stort set det hele...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Lad os lige starte med at slå fast, at det tenderer til det absurde, når man kalder kalder sit nye tastatur "Asus Rog Strix Scope RX TKL Wireless Deluxe". Jeg er egentlig ligeglad med hvor mange af disse deskriptorer der er afgørende for basal genkendelse på butikshylden - det er for langt, for kringlet, og simpelthen åndssvagt. Heldigvis er selve tastaturet ikke nær lige så skidt som navnet.

"TKL" er ret afgørende her, eftersom det indikerer at Asus her har skåret lidt ind til benet, og har skåret numpaddet fra. Det betyder at det er en hel del mere pladsbesparende, og at du samtidig ikke går ned på andre afgørende features. Det er bundsolidt, må man sige, med et chassis i aluminium, lameller i bunden for forøget "greb" på overfladen. Ikke bare det, Asus har også nogle små tricks i ærmet, såsom at opbevare den medfølgende 2.4GHz dongle i sin egen lille garage bag på tastaturet, så det er let at tage med sig. Desuden kan du, via en smart switch, let skifte imellem 2.4GHz, Bluetooth og kablet forbindelse.

Asus Rog Strix Scope RX TKL Wireless Deluxe

Ellers er der alt hjertet begærer her. Der kan forbindes med op til fem enheder på én gang, der er per-key RGB-implementering, der justeres igennem Asus' responsive Armory Crate-software, samt en medfølgende magnetisk håndledsstøtte, der stort set er den bedste vi har testet hidtil. Og når ja; Asus lover batterilevetid på 76 timer via 2.4GHz med brug af "standard lighting modes", men vi har haft regnbuer kørende i fire dage nu, og er på noget der ligner 70%.

"RX" kommer af Asus' proprietære switches, som de sjovt nok kalder RX. De er optomekaniske, og du kan selv vælge imellem lineære røde eller mere clicky blå. Det gør det naturligvis mere spændende som forbruger, når de store giganter investerer i udviklingen af deres egne switches, men for at være helt ærlig, så føles vores lineære Red-testeksemplar ret meget som den direkte Cherry-ækvivalent, men det er vigtigt at slå fast at det for alvor er et kompliment. Aktiveringspunktet sidder efter halvanden millimeters afstand, og de føles både gnidningsfrie og responsive at bruge.

Dette er en annonce:

Det eneste umiddelbare problem er at Asus, af en eller anden årsag, har valgt at bryde med det standardiserede layout, og den venstre Control-tast er derfor nærmest dobbelt så stor. Måske er det for at tilgå makroer eller genveje lettere, men det gør at Windows-tasten ved siden er meget mindre end normalt, og det kræver en omrokering af ens instinktive hukommelse. Det skal dog siges at selve plastikhætterne på tasterne føles ret solidt, og de er dobbeltstøbte, så du behøver ikke at være bange for at slide dem op.

Asus Rog Strix Scope RX TKL Wireless Deluxe

Det eneste er, at når nu Asus læner sig så direkte ind i hele ideen om at tilbyde det hele, hvor er legetøjet henne? Det kunne være rammende at have brugt det øvre højre hjørne, som kun huser et stadig ret grimt ROG-logo, til eksempelvis mediestyring, et scroll-hjul eller sågar dedikerede makrotraster.

Når det så er sagt, så er Asus Rog Strix Scope RX TKL Wireless Deluxe lidt af en genistreg, og et af de TKL-tastaturer der er svært ikke at anbefale til de fleste entusiaster. Jo, Asus ved hvad de skal tage for deres varer, og en estimeret pris på €149 (vi afventer konkret dansk prissætning) er også en del. Men gud du får også meget for pengene.

Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold